Hue med snefnug
Hue, der passer til Halsvarmer med snefnug. Der bruges mønsterstrik (fair isle), og der er et godt diagram at strikke efter. Huen er ikke så svær. Her i uld/rayon/nylon på pinde 4 og 5 mm.
Beskrivelse
Denne hue er strikket i mønsterstrik (fair isle) og foret med fleece. Der er en matchende halsvarmer, der også ligger på strikkeglad.dk.
Størrelse
One size.
Mål
Omkreds: 51 cm.
Du kan fjerne/tilføje mønsterpaneler eller ændre strikkefastheden for at opnå andre mål.
Garn
Her strikket i Lana Grossa Stellina (40 % uld, 35 % rayon, 25 % nylon; 160 m/50 g).
Dette garn er udgået, men kan erstattes med andet aran- eller worsted weight-garn.
Du skal bruge 45 g garn til huen.
Farver
Farve 1: Rød/Mørkerød; 1 ngl.
Farve 2 (baggrundsfarve): Mørkegrøn/Sort; 1 ngl.
Strikkepinde
Rundpind 4 mm, 60 cm lang.
Rundpind 5 mm, 60 cm lang.
Tilbehør
Maskemarkører.
Synål.
Stoppenål.
Tekstillim.
Sytråd.
Fleece.
Strikkefasthed
22 m/20 p = 10 x 10 cm i glatstrikning på pinde 5 mm.
Hvert mønsterpanel har 22 m = 10 cm.
Diagram
Sådan gør du
Slå 110 m op på rundpind 4 mm. Sæt markører for hver 22 m til at markere starten og slutningen på mønsterpanelerne (5 paneler i alt). Jeg brugte en afvigende markør til at markere omgangsstart.
Strik rundt herfra. Pas på ikke at dreje maskerne.
- Omg 1: Ret i farve 2.
- Omg 2: Vrang i farve 2.
- Omg 3: *Ret i farve 2, ret i farve 1*. Gent fra * til * omg ud.
- Omg 4-9: *Ret i farve 2, vrang i farve 1*. Gent fra * til * omg ud.
Skift nu til rundpind 5 mm.
- Omg 10: Ret i farve 2.
- Omg 11: Ret i farve 1.
- Omg 12-33: Ret i mønsterstrik som i diagrammet, der viser et panel på 22 m og gentagelser af 5 paneler.
- Omg 34: *2 r sm, 20 r i mønsterstrik*. Gent fra * til * omg ud.
- Omg 35: *2 r sm i farve 1, 19 r i mønsterstrik*. Gent fra * til * omg ud.
- Omg 36-52: Start hele tiden med 2 r sm i farve 1, strik ret til næste markør i mønstret ifølge diagrammet.
BEMÆRK: En strikker mener, at indtagningen skal være i slutningen af omgangene, fordi det giver et pænere mønster. Designeren skriver til mig, at det kan man gøre, som man vil. - Bryd begge tråde med en ende på 25 cm. Træk garnet gn de sidste 15 m med stoppenålen og stram det. Luk af og hæft alle ender.
For
Vælg dit foretrukne fleece til at fore indersiden af huen med. Vask og blok din hue.
Fleece har en retside og en vrangside. Desuden er det mere elastisk i den ene retning end i den anden. Den mest elastiske skal svare til halsvarmerens omkreds.
- Læg 2 lag fleece således, at retsiderne vender mod hinanden, og den elastiske retning af begge lag peger vandret.
- Læg halsvarmeren på fleecen. Klip begge lag til således, at der er 1½ cm ekstra rundt om halsvarmeren. Læg det hele til side.
- Påfør tekstillim i en tynd streg i kanten af det nederste lag fleece i buen. Påfør ikke lim forneden, hvor åbningen skal være. Læg de 2 lag fleece oven på hinanden og lad det tørre i 24 timer.
- Læg huen inden i foret. Sy kanten af fleecen fast til huens kant, men lad 5 cm så åbent. Vend huen gennem åbningen, stop foret ind og sy åbningen til i hånden.
Denne video fra YouTube viser, hvordan du gør.
Om designeren
© 2019 Flavia Costa. Original titel Snowflakes Falling Hat. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Flavia.
Oversat af Marianne Holmen med tilladelse af designeren. Translated with permission.
