Chevrons 1

Halsvarmer med chevrons

Farverig og nem halsvarmer, der passer til “Fingerløse vanter med sekskanter”. Den er let at variere i både bredde og længde. Den kan selvfølgelig også laves i afdæmpede farver, men mønstret vil ikke komme til sin ret i ensfarvet garn. Strikket i 100 % merinould på pinde 4.

Pinde 4 mm
Konstruktion Ikke angivet
Garn tykkelse Fingering
Størrelser Bredde: 25 cm. Længde: 145 cm (kan snos to gange om halsen).

Beskrivelse

Denne halsvarmer passer til de “Fingerløse vanter med sekskanter”.
Den strikkes fladt, hvorefter enderne sys sammen med maskesting. Det er meget velegnet til farveskiftegarn, og effekten forstærkes af, at der skiftes garn på hver anden pind.

Størrelse

Bredde: 25 cm.

Længde: 145 cm (kan snos to gange om halsen).

Garn

Lang Yarns Mille Colori Baby, fingering weight (100 % merinould; 190 m/50 g); 2 farver A og B.
Garnforbrug: Lidt mindre end 2½ ngl (ca. 150 g i alt) i farverne A og B.

Strikkepinde

4 mm.

Tilbehør

Garnrester.
Hæklenål til midlertidigt opslag.

Forkortelser

  • 1 ud vr venstre: Saml løkken ml maskerne op bagfra og strik den dr vr = 1 m taget ud.
  • 1 ud vr højre: Saml løkken ml maskerne op bagfra og strik den vr = 1 m taget ud.

Teknikker

  • Midlertidigt opslag: Min foretrukne metode er den hæklede, som ses i denne video (engelsk).
  • 1 ud vr: Se denne video (engelsk).
  • Maskesting: Se denne video (dansk).

Sådan gør du

Slå 63 m op med midlertidigt opslag på en garnrest med en hæklenål.

  • Startp: B: 4 r, sæt markør, 14 r, sæt markør, 14 r, sæt markør, 14 r, sæt markør, 14 r, sæt markør, 3 r.

Sørg for, at garnenden er lang nok til at sy halsvarmeren sammen med maskesting til sidst (ca. 1 m).

  • P 1 (rets, A): Ret.
  • P 2 (vrangs, A): Tag 3 løst af * flyt markør, 1 vr, 2 vr dr sm, 11 vr, 1 ud vr venstre, flyt markør, 1 vr, 1 ud vr højre, 11 vr, 2 vr sm, flyt markør, 1 vr, 2 vr dr sm, 11 vr, 1 ud vr venstre, flyt markør, 1 vr, 1 ud vr højre, 11 vr,  2 vr sm, flyt markør, 1 vr, tag 3 løst af.
  • P 3 (rets, B): Ret.
  • P 4 (vrangs, B): Tag 3 løst af, ret til de sidste 3 m, tag 3 løst af.

Gent disse 4 p, til halsvarmeren er lang nok.

Færdiggørelse

Sæt maskerne fra det midlertidige opslag på en pind og sy enderne sammen med maskesting med den lange garnende fra opslaget.

This work by

Oversat af Marianne Holmen med tilladelse af designeren. Translated with permission.

Om designeren

© 2013 Sybil R. Original titel Chevrons All Round Cowl. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Sybil.

Velkommen til strikkeglad.dk

Velkommen til vores midlertidige byggeplads! Vi er i fuld gang med en total genopbygning af Strikkeglad.dk. Det gamle tekniske system stod desværre foran et totalt sammenbrud, og for at redde de mange tusinde opskrifter, er vi i gang med at bygge siden helt forfra på et nyt og sikkert fundament. I stedet for at holde siden lukket, har vi valgt at give jer adgang undervejs. Det betyder dog: Søgefunktionen og kategorierne er under udvikling og driller lige nu. Opskrifterne lægges ind løbende (lige nu er knap halvdelen online). Vi ved godt, at alt ikke fungerer perfekt endnu – men vi knokler i kulissen hver evig eneste dag for at få det hele på plads. Tak for din tålmodighed!