honey-3
Nemme Strikkeopskrifter

Halsvarmer i bikubemønster

Tætstrikket og blød halsvarmer, der kan strikkes stor eller lille efter ønske. Denne form for vævestrik tager længere tid end ret og vrang, men er til gengæld meget smuk. Mønstret er ikke svært. Pinde 5.

Pinde 5 mm
Konstruktion 20 m = 10 cm.
Garn tykkelse DK
Størrelser Længde: 56-112cm. Bredde: 30 cm

Beskrivelse

Denne halsvarmer er lavet med en bikubestruktur, der er en form for vævestrik i 1 farve. Strukturen giver et tæt, vaflet mønster, som på engelsk hedder “slip stitch honeycomb”. Der er fire størrelser. Bagsiden er lige så pæn som forsiden. Her strikket i 100 % superwash merinould, som er blød mod halsen. Pind 5.

Størrelser

Kort udgave: Længde 56 cm, bredde 30 cm.
Mellemlang udgave: Længde 81 cm, bredde 30 cm.
Lang udgave: Længde 112 cm, bredde 30 cm.

Garn

Fallen Cloud, Madelinetosh (100 % superwash merinould, 100 m/100 g); 1
(2 ) ngl.

1 ngl og 160 m giver en halsvarmer, der er 81 cm land og 20 cm bred. 2 ngl og 160 m giver en halsvarmer, der er 81 cm lang og 40 cm bred.

Strikkepinde

Rundpind 5 mm, 60 cm lang, til den korte udgave.
Rundpind 5 mm, 80-100 cm lang, til den lange udgave.

Tilbehør

Maskemarkør.
Stoppenål.

Strikkefasthed

20 m = 10 cm.

Bikubemønster

Bemærk: På omg 2 og 4 skal du tage løst af som vrang.

  • Omg 1 : Ret.
  • Omg 2 : *1 Vr, tag 1 løst af med garnet foran*. Gent fra * til * omg ud.
  • Omg 3 : Ret.
  • Omg 4 : *Tag 1 løst af med garnet foran, 1 vr*. Gent fra * til * omg ud.

Sådan gør du

Slå 110 (220) m op. Pas på ikke at dreje maskerne. Sæt markør og strik rundt herfra.
Strik 4 omg ret.
Start bikubemønster. Strik de 4 mønsterpinde ovenfor, til arb måler ca. 28 cm.
Sørg for at have nok garn tilbage til afslutningen: Strik 3 omg ret og luk løst af for alle m.

Færdiggørelse

Hæft alle ender og blok evt. halsvarmeren.

Om designeren

© 2016 Antonia Shankland, Madelinetosh. Original titel Honey Cowl. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Antonia.

Oversat af Marianne Holmen med tilladelse af designeren. Translated with permission.

Velkommen til strikkeglad.dk

Velkommen til vores midlertidige byggeplads! Vi er i fuld gang med en total genopbygning af Strikkeglad.dk. Det gamle tekniske system stod desværre foran et totalt sammenbrud, og for at redde de mange tusinde opskrifter, er vi i gang med at bygge siden helt forfra på et nyt og sikkert fundament. I stedet for at holde siden lukket, har vi valgt at give jer adgang undervejs. Det betyder dog: Søgefunktionen og kategorierne er under udvikling og driller lige nu. Opskrifterne lægges ind løbende (lige nu er knap halvdelen online). Vi ved godt, at alt ikke fungerer perfekt endnu – men vi knokler i kulissen hver evig eneste dag for at få det hele på plads. Tak for din tålmodighed!