Gensyn
Dette lille sjal eller store tørklæde strikkes i garnrester i en slags vævestrik. Det kan blive så langt og bredt, som du ønsker. Her strikket i fingering weight-garn på pinde 4 mm.
Beskrivelse
Strik dette sjal eller store tørklæde i dine garnrester. Undervejs får du et hyggeligt gensyn med tidligere projekter.
Tørklædet strikkes i en form for vævestrik, der får det til at se næsten vævet ud. De eneste ender, der skal hæftes, er fra opslag og aflukning. Resten bliver til frynser. Sjalet strikkes på den lange led og er helt vendbart; det strikkes frem og tilbage, så du slår op og lukker af på den lange side.
Du skal bruge en samling garn i fingering weight og dele det op i to grupper: lys farve og mørk farve. Du skal bruge en smule mere mørk (MF) end lys (LF). Jeg valgte meget mørkt garn som MF og en blanding af mellemlyst garn som LF. Jeg inkluderede også et par meget klare farver i mit lyse garn, og jeg udelod helt grønne farver.
Størrelse
One size, kan justeres.
Mål
Længde: 198 cm, ekskl. frynser.
Bredde: 28 cm.
Garn
Fingering weight-garn i forskellige farver, ca. 300 g (1100 m) eller mere, delt i to grupper, lys og mørk. Du skal bruge ca. 10 % mere mørkt garn end lyst.
Jeg valgte farverne tilfældigt. Du kan også lave en rækkefølge, der gentages. Hvis du løber tør for en farve midt på en p, kan du starte en lignende farve fx med en magisk knude.
Løse m strikkes altid med garnet foran (på begge sider). Stram dem ikke for meget.
For at justere længden på tørklædet, skal du slå et maskeantal op, der er deleligt med 4. En tilføjelse på 24 m vil forlænge tørklædet med ca. 10 cm.
Strikkepinde
Strikkefasthed
23 m/60 p = 10 x 10 cm i vævestrik.
Teknikker
Magisk knude: se fx her.
Forkortelser
LF: Lys farve.
MF: Mørk farve.
Diagram
Mønster
- P 1 (rets): (LF) 1 r, (2 løst af med garnet foran, 2 r) til de sidste 3 m, 2 løst af med garnet foran, 1 r.
- P 2 (vrangs): (LF) 1 r, 2 løst af med garnet foran, (2 vr, 2 løst af med garnet foran) til sidste m, 1 r.
- P 3: (MF) 1 r, (2 r, 2 løst af med garnet foran) til de sidste 3 m, 3 r.
- P 4: (MF) 1 r, 2 vr, (2 løst af med garnet foran, 2 vr) til sidste m, 1 r.
- Slå 448 m op med MF.
- Strik 1 p vr og bryd MF med en ende på 15 cm.
Mønstersektion
- Du kan bruge enten diagram eller tekstinstruktioner.
- Strik 4 p af mønstret 7 gange i alt, derefter p 1-3 endnu en gang.
- Hver gang du skifter farve efter 2 p, og hver gang du samler eller bryder garnet, skal du have en ende på 15 cm. Disse ender bliver til frynserne.
- Bind enderne parvist efterhånden i starten/enden af en p så tæt på det strikkede som muligt. Bind med et overhåndsknob (simpel knude).
- Du skifter nu rets og vrangs på dit arb. Det, der var rets, bliver nu vrangs.
- Overgangsp 1 (gammel vrangs): (MF) 1 r, strik vr til sidste m, 1 r.
- Overgangsp 2 (ny vrangs): (MF) 1 r, strik vr til sidste m, 1 r.
- Bryd MF med en ende på 15 cm. Denne ende er i den modsatte ende af arb i forhold til alle andre ender.
- Strik Mønstersektion (slut hver gang med de 2 overgangsp) yderligere 3 gange.
Sidste sektion
- Strik 4 p af mønstret i alt 7 gange, derefter p 1-3 endnu en gang.
- Sidste p: (MF) 1 r, strik vr til sidste m, 1 r.
- Luk af med MF.
Færdiggørelse
Hæft opslags- og aflukningsenderne, plus evt. andre ender på pindene.- Tjek igen, at du har knude på alle frynser tæt på det strikkede.
- Vask dit tørklæde i kuldslået vand med en smule uldvaskemiddel. Rul det i et håndklæde for at fjerne overskydende vand. Læg det til at tørre fladt. Du behøver ikke strække det eller sætte nåle i.
- Når dit tørklæde er tørt, klippes enderne til.
Om designeren
© 2025 Veronica Ory. Original titel Revisited. Udgivet i Knitty Winter 2025. Fotos: John Galati. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Veronica Ory.
Oversat af Marianne Holmen med tilladelse. Translated with permission.


