Lava Flow 1

Flydende lava

Halsvarmer i form af et möbiusbånd, der drejes om sig selv. Mønstret er rib 2 r, 2 vr. Det er ikke svært. Her strikket i Merino, alpaca og silke på pinde 5 mm.

Pinde 5 mm
Konstruktion Ca. 5 m/2½ cm. (Svarer til 20 m/10 cm)
Garn tykkelse DK
Teknikker Kabelstrik / snoningsstrik
Størrelser One size.

Beskrivelse

Denne halsvarmer er et møbiusbånd med vendbare snoninger. Det starter med et foreløbigt opslag, og du strikker derefter frem og tilbage. Når du er færdig, vender du den ene ende og syr den fast til det foreløbige opslag med maskesting.

Størrelse

One size.

Mål

Der er ingen målangivelser, men størrelsen passer de fleste voksne.

Garn

Mirasol K’acha (60 % merino, 25 % alpaca, 15 % silke; 89 m/50 g); 3 ngl. Der bruges kun ganske lidt af det tredje ngl.

Strikkepinde

Jumperpinde eller rundpinde 5 mm.

Tilbehør

Garnrester.
Hæklenål.
Snoningspind.

Strikkefasthed

Ca. 5 m/2½ cm. (Svarer til 20 m/10 cm)

Teknikker

Möbiusbånd: Et möbiusbånd fremkommer ved at give et bånd en halv snoning og hæfte enderne sammen.
Maskesting: Se her.

Mønster

  • Snoningsp: Sæt 12 m på snoningsp og hold den foran arb, (2 r, 2 vr) x 3, (2 r, 2 vr) x 3 fra snoningsp, (2 r, 2 vr) x 6.

Sådan gør du

  • Med hæklenålen og en garnrest laver du en række kædemasker på mindst 50 m.
  • Strik 48 m op fra bulerne bag på kæden.
  • P 1-10: (2 r, 2 vr) x 12.
  • P 11: Snoningsp.
  • P 12-21: (2 r, 2 vr) x 12.
  • Strik p 1-21 i alt 9 gange. Hvis du vil lave halsvarmeren længere, skal du strikke et ulige antal gentagelser.

Færdiggørelse

  • Blok halsvarmeren i fugtig tilstand og stræk ribben.
  • Når den er tør, piller du det foreløbige opslag op og sætter alle m på en ekstrap til sammensyning med maskesting.
  • Læg enderne sammen og vend den ene ende (den sidste m til højre møder den første m på venstre side). Det danner möbiusbåndet.
  • Sy enderne sm med maskesting og få ribben til at passe så godt som muligt.
  • Hæft alle løse ender.

Om designeren

© 2010 Dixie Norton. Original titel Lava Flow Cowl. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdiglavet produkt på videresælges. Kontakt Dixie. 

Oversat af Marianne Holmen med tilladelse. Translated with permission.

Velkommen til strikkeglad.dk

Velkommen til vores midlertidige byggeplads! Vi er i fuld gang med en total genopbygning af Strikkeglad.dk. Det gamle tekniske system stod desværre foran et totalt sammenbrud, og for at redde de mange tusinde opskrifter, er vi i gang med at bygge siden helt forfra på et nyt og sikkert fundament. I stedet for at holde siden lukket, har vi valgt at give jer adgang undervejs. Det betyder dog: Søgefunktionen og kategorierne er under udvikling og driller lige nu. Opskrifterne lægges ind løbende (lige nu er knap halvdelen online). Vi ved godt, at alt ikke fungerer perfekt endnu – men vi knokler i kulissen hver evig eneste dag for at få det hele på plads. Tak for din tålmodighed!