Winding-River-Cowl-00

Floden bugter sig

Dejligt, tykt möbius-halsrør, der kan trækkes op over hovedet til en hætte. Det kan gøres kortere eller længere, og du kan vælge tykt eller tyndt garn alt efter, hvilken effekt du vil have. Det drejes, før det sys sammen med maskesting. Perfekt til den danske vinter.

Pinde 5 mm
Konstruktion 22 m/27 p = 10 x 10 cm i glatstrikning.
Garn tykkelse DK
Størrelser Bredde: 20 cm. Omkreds: 50 cm.

Størrelse

Bredde: 20 cm.
Omkreds:  50 cm.

Garn

Karabella Boise (50 % cashmere, 50 % merino; 150 m/50 g); farve Slate blue; 3 ngl.

Strikkepinde

Jumperpinde 5 mm. Gå op eller ned i størrelse, hvis det ikke passer med strikkefastheden.

Tilbehør

  • Hæklenål 5 mm.
  • Garnrest til opslagning.
  • Snoningspind (hjælpepind).
  • Markører.
  • Stoppenål.

Strikkefasthed

22 m/27 p = 10 x 10 cm i glatstrikning.

Snoning

Sæt 12 m på snoningspind og hold den bag arbejdet, *2 r, 2 vr* x 3. Derefter *2 r, 2 vr* x 3 fra snoningsp.

Bemærk

Det er en god ide at sætte en markør, der angiver rets (lige pinde) i opskriften.
De første og de sidste to m er ret på alle pinde. Det er kantmasker.

Sådan gør du

Slå 100 m op med hæklet, foreløbigt opslag.

  • P 1: 2 r (kantm), *2 r, 2 vr*. Gent fra * til * til de to sidste m, 2 r (kantm).
  • P2 : 2 r (kantm). Strik r over r og vr over vr til de sidste 2 m (kantm). Sæt en markør på denne side af arbejdet for at angive rets.
  • P 3-13: 2 r, strik r over r og vr over vr til de to sidste m, 2 r.
  • P 14: 2 r, snoning, *2 r, 2 vr* x 6, 2 r.
  • P 15-27: Gent p 3.
  • P 28: 2 r, *2 r, 2 vr* x 6, snoning, *2 r, 2 vr* x 6, snoning, 2 r.

Gent p 1-28, til arbejdet måler 62 cm (eller ønsket længde) fra opslagningen. Slut med p 14. Luk ikke af for maskerne.

Færdiggørelse

  • Læg arbejdet fladt og drej den ene ende, så det bliver bukket på midten. Du har nu et möbiusbånd.
  • Træk tråden ud af det foreløbige opslag og sy enderne sammen med maskesting eller strik dem sammen, således at arbejdet forbliver drejet.
  • Hæft alle ender.

Om designeren

© 2009 Kathleen Cubley. Kathleen er redaktør af Knitting Daily, hvor opskriften først blev trykt. Udgivet af Interweave Press. Original titel Winding River Cowl. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Kathleen.

Oversat af Marianne Holmen med tilladelse af designeren. Translated with permission.

Velkommen til strikkeglad.dk

Velkommen til vores midlertidige byggeplads! Vi er i fuld gang med en total genopbygning af Strikkeglad.dk. Det gamle tekniske system stod desværre foran et totalt sammenbrud, og for at redde de mange tusinde opskrifter, er vi i gang med at bygge siden helt forfra på et nyt og sikkert fundament. I stedet for at holde siden lukket, har vi valgt at give jer adgang undervejs. Det betyder dog: Søgefunktionen og kategorierne er under udvikling og driller lige nu. Opskrifterne lægges ind løbende (lige nu er knap halvdelen online). Vi ved godt, at alt ikke fungerer perfekt endnu – men vi knokler i kulissen hver evig eneste dag for at få det hele på plads. Tak for din tålmodighed!