Cascading Leaf 1

Faldende blade

Sød og nem hue til både børn og voksne. Selve mønstret strikkes fra diagram, og det er ikke svært at lave. Her lavet i en blanding af uld og alpaca, men ren uld eller bomuld kan også bruges. Pinde 5½.

Pinde 5,5 mm
Konstruktion 15 p/21 p = 10 x 10 cm
Garn tykkelse Bulky
Teknikker Diagram, Hulmønster
Størrelser Barn (lille voksen, stor voksen)

Størrelser

Barn (lille voksen, stor voksen).
Vist i stor voksen.

Færdige mål

Omkreds: 38 (43, 49) cm, ustrakt.

Garn

MountainTop Blackthorn fra Classic Elite (50 % alpaca, 50 % uld; 110 m/100 g); farve: Alabaster; 1 ngl.

Strikkepinde

Rundpind 5½ mm, 40 cm.
5 strømpepinde 5½ mm.
Vælg altid den pindestørrelse, der kræves for at opnå den angivne strikkefasthed.

Tilbehør

Maskemarkører.

Strikkefasthed

15 p/21 p = 10 x 10 cm i glatstrikning.

Forkortelser

1 ud: Strik ret i forreste og bageste løkke af samme m = 1 m taget ud.
1 ud som vr: Strik den vandrette tråd mellem den netop strikkede m og den næste vr gennem forreste løkke = 1 m taget ud.
2 x 2 rib (deleligt med 4): Alle omg: *1 r, 2 vr, 1 r*. Gent fra * til *.
Omvendt glatstrikning Alle omg: alle m vr.

Sådan gør du

Slå 8 m op på en strømpepind. Strik 2 r på 4 pinde. Strik rundt herfra. Sæt en markør til at angive omgangsstart.

  • Startomg: *1 ud, 1 r*. Gent fra * til * = 12 m, 3 m på hver p.
  • Strik bladdiagram omg 1-29. Tag ud som anvist undervejs og skift til rundpind, når du har m nok til det = 56 (64, 72) m.
  • Strik 6 (6, 8) omg i omvendt glatstrikning eller ca. 3 cm mindre end den ønskede, færdige længde.
  • Strik 6 omg 2 x 2 rib. Luk løst af for alle m i rib.

Færdiggørelse

Stram hullet til foroven og hæft alle ender.

Om designeren

© 2017 Susan Mills. Original titel Cascading Leaf Hat. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Susan. 

Oversat af Marianne Holmen med tilladelse fra Susan Mills og Classic Elite Yarns. Translated with permission.

Velkommen til strikkeglad.dk

Velkommen til vores midlertidige byggeplads! Vi er i fuld gang med en total genopbygning af Strikkeglad.dk. Det gamle tekniske system stod desværre foran et totalt sammenbrud, og for at redde de mange tusinde opskrifter, er vi i gang med at bygge siden helt forfra på et nyt og sikkert fundament. I stedet for at holde siden lukket, har vi valgt at give jer adgang undervejs. Det betyder dog: Søgefunktionen og kategorierne er under udvikling og driller lige nu. Opskrifterne lægges ind løbende (lige nu er knap halvdelen online). Vi ved godt, at alt ikke fungerer perfekt endnu – men vi knokler i kulissen hver evig eneste dag for at få det hele på plads. Tak for din tålmodighed!