Ember Blanket 1

En lille lur

Nemt og blødt tæppe uden vrangmasker. Mønstret består af retmasker og løse masker. Størrelsen kan justeres både i længden og bredden. Her i uld og mohair/silke på pinde 5 mm.

Pinde 5 mm
Konstruktion 23 m/35 p = 10 x 10 cm i mønster med A og B holdt sammen.
Garn tykkelse DK, Lace
Teknikker Retstrikning
Størrelser Bredde: 99 cm. Længde: 137 cm.

Beskrivelse

Dette lille tæppe til en eftermiddagslur strikkes af 2 typer garn, der holdes sammen: merino (DK) og mohair + silke (fingering).
Mønstret er nemt: Det gentages over 2 pinde og er uden vrangmasker.

Størrelse

One size.

Mål

Bredde: 99 cm.
Længde: 137 cm.

Garn

A: Knitting Yarn On A Cone DK (100 % merino; 2.000 m/1.000 g); garnforbrug ca. 2.000 m; farver: New Leaf Green og Wild Guava; 1 cone.
B: Purl Soho Tussock (60 % superfin kid mohair og 40 % morbærsilke; 300 m/25 g); Garnforbrug ca. 2.000 m); farver: Cypress Green og Anjou Pear; 7 ngl.

Strikkepinde

Rundpind 5 mm, 80 cm.

Strikkefasthed

23 m/35 p = 10 x 10 cm i mønster med A og B holdt sammen.

Maskeantal

Mønstret er deleligt med 4 m + 1.

Løse masker

Alle masker tages løst af som vr med garnet foran.

Sådan gør du

  • Med en tråd A og en tråd B holdt sammen slår du 225 m op.
  • P 1 (vrangs): 1 løst af, 1 r, *1 løst af, 3 r*. Gent fra * til * til de sidste 3 m, 1 løst af, 1 r, 1 løst af.
  • P 2 (rets): 4 r, *1 løst af, 3 r*. Gent fra * til * til sidste m, 1 r.
  • Gent p 1-2, til arb måler 137 cm fra opslagskanten. Slut med p 1.

Færdiggørelse

  • Aflukningsp (rets): 2 r, træk den første m over, (1 r, træk den første m over) x 2, *1 vr, træk den første m over, (1 r, træk den første m over) x 3*. Gent fra * til * til sidste m, 1 r, træk den første m over.
  • Hæft alle løse ender.
  • Blok tæppet i fugtig tilstand.

Om designeren

© 2024 Purl Soho. Original titel Ember Blanket. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Purl Soho via Ravelry eller på www.purlsoho.com.

Oversat af Marianne Holmen med tilladelse af Purl Soho. Translated with permission.

(This pattern is brought to you by Purl Soho. The pattern is copyrighted with all rights reserved. Neither this pattern nor goods made from this pattern may be sold. The original pattern is at Ember Blanket. It has been translated from English into Danish by Marianne Holmen. Purl Soho is unable to verify the accuracy of this translation, but if you have any questions, we’re always happy to answer in English at www.purlsoho.com)

 

Velkommen til strikkeglad.dk

Velkommen til vores midlertidige byggeplads! Vi er i fuld gang med en total genopbygning af Strikkeglad.dk. Det gamle tekniske system stod desværre foran et totalt sammenbrud, og for at redde de mange tusinde opskrifter, er vi i gang med at bygge siden helt forfra på et nyt og sikkert fundament. I stedet for at holde siden lukket, har vi valgt at give jer adgang undervejs. Det betyder dog: Søgefunktionen og kategorierne er under udvikling og driller lige nu. Opskrifterne lægges ind løbende (lige nu er knap halvdelen online). Vi ved godt, at alt ikke fungerer perfekt endnu – men vi knokler i kulissen hver evig eneste dag for at få det hele på plads. Tak for din tålmodighed!