Dane 5 wolltagebuch
Strikkeopskrifter

Dansk sjal

Traditionelt dansk bindesjal med hulmønster. Der er forslag til forskellige størrelser og pindetykkelser. Strikkes fra diagram, men det er ikke så svært, som det ser ud. Der er ingen garnanvisninger, men jeg vil foreslå uld eller uld/alpaca eller uld/silke. Pinde 4 mm.

Pinde 4 mm
Garn tykkelse Fingering
Størrelser 43 x 107 cm

Beskrivelse

Jeg har altid beundret de traditionelle, danske bindesjaler og hjerteformede sjaler. De er ofte i retstrikning, med eller uden kant.

Dette mønster er en omarbejdning af Barbara G. Walker’s  ‘Oriel’-mønster fra
A Second Treasury of Knitting Patterns.

Færdig størrelse

Højde: 43 cm  langs midterlinjen.
Bredde: 107 cm langs den øverste, buede kant, blokket.

Garn

Fingering weight-garn; 100 g/320 m.
Se forslag nedenfor til andre garntyper og pindestørrelser.

Strikkepinde

4 mm.

Slå 3 m op og strik 6 p ret.

  • Rets: 3 r, slå om, saml 3 m op langs retkanten, slå om, slå  3 m op langs opslagskanten.
  • Vrangs: 3 r, 5 vr, 3 r.

Alle vrangp: 3 r, vrang til de sidste 3 m, 3 r. Disse vrangp er ikke med i diagrammerne – kun retp.

Start Diagram A (p 1-10)

Strik Diagram B (p 1-24) 3 gange.

Strik Diagram C (p 1-8).

Luk af (rets): 1 r, *1 r, stik den venstre pind (foran højre pind) forfra ind i de 2 m på højre pind, 2 r dr sm*. Gent fra * til *. Når alle m er lukket af, bryder du garnet og trækker det gennem den sidste m på højre pind.

Hæfte alle ender.

Blok sjalet.

Alternativer

  • Strik flere pinde i Diagram B i grupper af 24 for at gøre sjalet større. Mit store sjal (se mål ovenfor) har 4 gentagelser af Diagram B (se billedet).
  • Brug forskellige garntyper og pindestørrelser, fx worsted weight-garn (350 m) på pinde 5½. Så får du et mindre sjal, hvis du strikker 3 gentagelser. Hvis du bruger 550 m garn og 4 gentagelser, bliver det til et sjal, der er 60 cm højt og 150 cm langs den øverste bue i blokket stand. Til sport/DK-garn vil jeg foreslå pind 4½.

Om designeren

© 2009 Jane Tanner, Knit Jane Knit. Original titel Dane ShawlKun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Jane.

Oversat af Marianne Holmen med tilladelse af designeren. Translated with permission.

Velkommen til strikkeglad.dk

Velkommen til vores midlertidige byggeplads! Vi er i fuld gang med en total genopbygning af Strikkeglad.dk. Det gamle tekniske system stod desværre foran et totalt sammenbrud, og for at redde de mange tusinde opskrifter, er vi i gang med at bygge siden helt forfra på et nyt og sikkert fundament. I stedet for at holde siden lukket, har vi valgt at give jer adgang undervejs. Det betyder dog: Søgefunktionen og kategorierne er under udvikling og driller lige nu. Opskrifterne lægges ind løbende (lige nu er knap halvdelen online). Vi ved godt, at alt ikke fungerer perfekt endnu – men vi knokler i kulissen hver evig eneste dag for at få det hele på plads. Tak for din tålmodighed!