Dagmar 1

Dagmar

Flot sjal med zigzagkant. Det er i retstrikning og ser sværere ud, end det er. Der bruges 3 farver garn, og det kan bæres på mange måder. Her i uld og bambus med nylon på pinde 4½ mm.

Pinde 4,5 mm
Konstruktion 18 m/ 36 p = 10 x 10 cm i mønster.
Garn tykkelse Fingering
Teknikker Flerfarvet mønsterstrik / Jacquard, Retstrikning
Størrelser Bredde 62 cm. Længde: 81 cm.

Beskrivelse

 Dagmar er et trekantet sjal med zigzagkant.
Der bruges tre forskellige farver garn til mønstret over 6 pinde. Sjalet vokser ved, at du tager 4 m ud på hver anden p. De sidste p danner små trekanter med spidser. Der er mange udtagninger og vendepinde, der får trekanterne til at vokse.

Alt er i retstrikning indtil den afsluttende kant. Sjalet falder flot og kan draperes på mange måder.

Sjalet strikkes ovenfra. Forkortelserne er vigtige i denne opskrift.

Størrelse

Bredde 62 cm.
Længde: 81 cm.

Garn

Skeino Bamboo (60 % merinould, 30 % bambus, 10 % nylon; 398 m/100 g); 3 nøgler garn i forskellige farver (ngl 1-3).

Strikkepinde

Rundpind 4½ mm, 100 cm.

Strikkefasthed

18 m/ 36 p = 10 x 10 cm i mønster.

Forkortelser

2 ud: (ret, slå om, ret) i samme m = 2 m taget ud.
1 ud: Saml tråden op ml 2 m og strik den = 1 m taget ud.
Fold kantm: Fold garnet forfra og bagud om den sidste m, vend og strik ind i bageste maskeled. Se her.
Ret med 2 tråde: Strik denne m ret med begge farver.
Slå om x 2
: Slå garnet om pinden 2 gange bagfra, så du får 2 nye m.
Fold og vend: Tag 1 løst af som ret, træk garnet frem, vend, tag den foldede m løst af uden at strikke den.

Startpinde

  • Slå 3 m op og strik p 1-2 med ngl 1.
  • P 1: 1 løst af som ret, 2 ud, 1 r.
  • P 2: 5 r. Skift til ngl 2.
  • P 3: 1 løst af som ret, 2 ud x 3, 1 r.
  • P 4: 11 r. Skift til ngl 3.
  • P 5: 5 r, 2 ud, 4 r, 1 løst af som ret.
  • P 6: Fold kantm, 11 r, 1 løst af som ret. Skift til ngl 1.
  • P 7: Fold kantm, 1 r, 1 ud, 4 r, 2 ud, 4 r, 1 ud, 1 r, 1 løst af som ret.
  • P 8: Fold kantm, 15 r, 1 løst af som ret. Skift til ngl 2.
  • P 9: Fold kantm, 1 r, 1 ud, 6 r, 2 ud, 6 r, 1 ud, 1 r, 1 løst af som ret.
  • P 10: Fold kantm, 19 r, 1 løst af som ret. Skift til ngl 3.

Mønstergentagelse over 6 p

  • P 1: Med ngl 3: Fold kantm, 1 r, 1 ud, 1 r, (slå om, 2 r sm) x 3, 1 r, 2 ud, 1 r, (2 r sm, slå om) x 3, 1 r, 1 ud, 1 r, 1 løst af som ret.
  • P 2: Fold kantm, 1 r, 2 vr, (1 r, slå om x 2) x 3, 5 vr, (slå om x 2, 1 r) x 3, 2 vr, 1 r, 1 løst af som ret. Skift til ngl 1.

Bemærk på følgende p: slå om x 2 = 1 r.

  •   P 3: Fold kantm, 1 r, 1 ud, 10 r, 2 ud, 10 r, 1 ud, 1 r, 1 løst af som ret.
  •   P 4: Fold kantm, 27 r, 1 løst af som ret. Skift til ngl 2.
  •   P 5: Fold kantm, 1 r, 1 ud, 12 r, 2 ud, 12 r, 1 ud, 1 r, 1 løst af som ret.
  •   P 6: Fold kantm, 31 r, 1 løst af som ret. Skift til ngl 3.

Gent p 1-6 og tag 4 m ind på hver anden p, til du netop har strikket p 4 med ngl 1 = 329 m.

Startp til zigzagkanten

Du skal nu lave 15 spidser i alt.

  • Strik de første 4 p fra mønstergentagelsen (med ngl 3). Skift til ngl 1 og start zigzag.

Bemærk: Zigzagmønstret vokser ud fra maskerne i spidserne. De strikkes altid som 2 ud. Hver gang (også på vendepinde) du strikker en retp, skal du lave en 2 ud i spidsen.

  • P 1 (ngl 1): fold kantm, 1 r, 1 ud, 10 r, (2 ud, 20 r) x 14, 2 ud, 10 r, 1 ud, 1 r, 1 løst af som ret.
  • P 2 (ngl 1): fold kantm, strik ret til sidste m, 1 løst af som ret. Skift til ngl 3.
  • P 3: Fold kantm, strik ret til spidsen, 2 ud, 5 r, fold og vend, 13 r, fold og vend, strik ret til den næste spids og gent til sidste m, 1 løst af som ret.
  • P 4, 6, 8, 10, 12, 14: = Ret. Første m = fold kantm, sidste m = 1 løst af som ret. Skift farve i den rækkefølge, du har valgt.
  • P 5: Fold kantm, strik ret til spidsen, 2 ud, 3 r, fold og vend, 9 r, fold og vend, 4 r, 2 ud, strik ret til næste spids og gent vendepinden, gent dette til den sidste m, 1 løst af som ret.
  • P 7: Fold kantm, strik ret til spidsen, 2 ud, 7 r, fold og vend, 17 r, fold og vend, 8 r, 2 ud, strik ret til næste spids og gent vendepinden, gent dette til den sidste m, 1 løst af som ret.
  • P 9: Fold kantm, strik ret til spidsen, 2 ud, 15 r, fold og vend, 33 r, fold og vend, 16 r, 2 ud, 10 r, fold og vend, 23 r, fold og vend, 11 r, 2 ud, 5 r, fold og vend, 13 r, fold og vend, 6 r, 2 ud, strik ret til næste spids og gent vendepinden, gent dette til den sidste m, 1 løst af som ret.
  • P 11: Fold kantm, strik ret til spidsen, 2 ud, 12 r, fold og vend, 27 r, fold og vend, 13 r, 2 ud, strik ret til næste spids og gent vendepinden, gent dette til den sidste m, 1 løst af som ret.
  • P 13: Fold kantm, strik ret til spidsen, 2 ud, 7 r, fold og vend, 17 r, fold og vend, 8 r, 2 ud, strik ret til næste spids og gent vendepinden, gent dette til den sidste m, 1 løst af som ret.
  • P 15: Fold kantm, 1 r, 1 ud, *1 r, (slå om, 2 r sm) x 24, 1 r, 2 ud (= spidsmaske), 1 r, (2 r sm, slå om) x 24, 1 r*. Gent fra * til * til de sidste 2 m, 1 ud, 1 r, 1 løst af som ret.
  • P 16: Fold kantm, strik ret, men spidsen skal være 2 ud, 1 løst af som ret. Skift til ngl 1.
  • P 17: Fold kantm, strik ret, men spidsen skal være 2 ud, 1 løst af som ret.
  • P 18: Fold kantm, strik ret, men spidsen skal være 2 ud, 1 løst af som ret. Skift til ngl 2.
  • P 19: Fold kantm, strik ret, men spidsen skal være 2 ud, 1 løst af som ret.
  • P 20: Luk løst af

Færdiggørelse

Hæft alle ender. Blok sjalet, hvis du ønsker det.

Om designeren

 © 2017 Bjorn Cordt, SKEINO LLC. Original titel Dagmar og Dagmar Bamboo Shawl. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Skeino.

Oversat af Marianne Holmen med tilladelse af designeren. Translated with permission.

Velkommen til strikkeglad.dk

Velkommen til vores midlertidige byggeplads! Vi er i fuld gang med en total genopbygning af Strikkeglad.dk. Det gamle tekniske system stod desværre foran et totalt sammenbrud, og for at redde de mange tusinde opskrifter, er vi i gang med at bygge siden helt forfra på et nyt og sikkert fundament. I stedet for at holde siden lukket, har vi valgt at give jer adgang undervejs. Det betyder dog: Søgefunktionen og kategorierne er under udvikling og driller lige nu. Opskrifterne lægges ind løbende (lige nu er knap halvdelen online). Vi ved godt, at alt ikke fungerer perfekt endnu – men vi knokler i kulissen hver evig eneste dag for at få det hele på plads. Tak for din tålmodighed!