Chevron Kitchen Towel 3

Chevron-køkkenhåndklæder

Skønne, små køkkenhåndklæder eller gæstehåndklæder i bomuld. Du kan strikke dem i den længde og bredde, du ønsker. Strik en strop i hestetømme. Her i 100 % bomuld på pinde 4 mm.

Pinde 4 mm
Konstruktion Ikke angivet
Garn tykkelse Worsted/Aran
Teknikker Basisteknikker
Størrelser One size.

Beskrivelse

Dette håndklædemønster kan nemt tilpasses til andre længder og bredder.
Mønstret er en gentagelse over 14 masker.

Størrelse

One size.

Mål

Ca. 23 x 51 cm.

Garn

Universal Yarn Cotton Supreme (100 % bomuld; 165 m/100 g); worsted weight. Garnforbrug ca. 90 g; farver: Jade, Spring Green.

Strikkepinde

Jumperpinde 4 mm.

Hestetømme: Se her.

Forkortelser

1 ud: Strik ret i forreste og bageste lænke af samme m = 1 m taget ud.

Sådan gør du

  •  Slå 58 m op.
  • P 1 (rets): 1 r, *(1 ud, 4 r, 1 løst af, 1 r, træk den løse m over, 2 r sm, 4 r, 1 ud)* x 3, tag sidste m løst af med garnet foran.
  • P 2 (vrangs): 1 r, 56 vr, tag sidste m løst af med garnet foran.
  • Gent til ønsket længde. Slut med en p på vrangs. Luk af som ret.

Færdiggørelse

  • Strik en strop i hestetømme og sy den fast i et hjørne.
  • Blok dit håndklæde.
  • Hæft alle løse ender.

Om designeren

© 2025 Renee Brooks, Alternating Skeins. Original titel Chevron Kitchen Towels. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Renee. 

Oversat af Marianne Holmen med tilladelse. Translated with permission.

Velkommen til strikkeglad.dk

Velkommen til vores midlertidige byggeplads! Vi er i fuld gang med en total genopbygning af Strikkeglad.dk. Det gamle tekniske system stod desværre foran et totalt sammenbrud, og for at redde de mange tusinde opskrifter, er vi i gang med at bygge siden helt forfra på et nyt og sikkert fundament. I stedet for at holde siden lukket, har vi valgt at give jer adgang undervejs. Det betyder dog: Søgefunktionen og kategorierne er under udvikling og driller lige nu. Opskrifterne lægges ind løbende (lige nu er knap halvdelen online). Vi ved godt, at alt ikke fungerer perfekt endnu – men vi knokler i kulissen hver evig eneste dag for at få det hele på plads. Tak for din tålmodighed!