Brindle Scarf 2

Broget tørklæde

Tørklæde i 2 nuancer ufarvet garn i et let vævestrikmønster, der giver et broget udtryk. Det kan strikkes i mange typer garn, men dette er blødt mod halsen. Her i ren alpaca på pinde 9 mm.

Pinde 9 mm
Konstruktion 10 m = 10 cm i mønster.
Garn tykkelse Bulky
Teknikker Vævestrik
Størrelser Længde: 183 cm. Bredde: 18 cm.

Beskrivelse

Vores brogede tørklæde strikkes af 2 nuancer ufarvet alpaca, Heirloom White og Wood Thrush, i et enkelt vævestrikmønster.

Størrelse

Længde: 183 cm.
Bredde: 18 cm.

Garn

Grundfarve (G): Purl Soho Shepherdess (100 % ufarvet, håndspundet alpaca; 55 m/100 g). Garnforbrug ca. 340 m; farve: Heirloom White; 3 ngl.
Kontrastfarve (K): Purl Soho Shepherdess (100 % ufarvet, håndspundet alpaca; 55 m/100 g); Garnforbrug ca. 225 m; farve: Wood Thrush; 2 ngl.
(O.a.: Shepherdess Alpaca produceres ikke mere, men du kan vælge et andet super bulky garn i alpaca).

Til højre er tørklædet strikket i Super Soft Merino (chunky classic) og Lovebird (håndfarvet). Se også her.

Strikkepinde

Rundpind 9 mm, 50 cm eller længere.

Strikkefasthed

10 m = 10 cm i mønster.

Kommentarer

Lad maskerne glide: Efter hver p i dette mønster skal du enten vende arb eller lade maskerne glide ned i den anden ende, dvs. at du ikke vender, men skubber alle maskerne ned i højre ende af pinden og starter næste p uden at vende.
Løse masker: Alle m tages løst af som vr.

Forkortelser

G: Grundfarve.
K: Kontrastfarve.

Sådan gør du

  • Slå 17 m op med G.
  • P 1 (vrangs): (G) 1 løst af med garnet foran, ret pinden ud, vend.
  • P 2 (rets): (K) 1 løst af med garnet foran, *1 r, 1 løst af med garnet bagved. Gent fra * til * til de sidste 2 m, 1 r, 1 løst af med garnet foran, lad maskerne glide.
  • P 3 (rets): (G) 1 løst af med garnet foran, vr til sidste m, 1 r, vend.
  • P 4 (vrangs): (K) 1 løst af med garnet bagved, *1 løst af med garnet foran, 1 vr.* Gent fra * til * til de sidste 2 m, 1 løst af med garnet foran, 1 løst af med garnet bagved, lad maskerne glide.
  • Hent p 1-4, til arb måler 182 cm eller ønsket længde.
  • Bryd K.
  • Gent p 1.
  • Aflukning (rets): (G) Luk løst af som ret.

Færdiggørelse

  • Hæft alle ender.
  • Blok tørklædet, hvis du ønsker det. Jeg anbefaler at dampe det let.

(This pattern is brought to you by Purl Soho. The pattern is copyrighted with all rights reserved. Neither this pattern nor goods made from this pattern may be sold. The original pattern is at Brindle Scarf. It has been translated from English into Danish by Marianne Holmen. Purl Soho is unable to verify the accuracy of this translation, but if you have any questions, we’re always happy to answer in English at www.purlsoho.com)

Om designeren

© 2016 Purl Soho. Original titel Brindle Scarf. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Purl Soho via Ravelry eller på www.purlsoho.com.

Oversat af Marianne Holmen med tilladelse af Purl Soho. Translated with permission.

Velkommen til strikkeglad.dk

Velkommen til vores midlertidige byggeplads! Vi er i fuld gang med en total genopbygning af Strikkeglad.dk. Det gamle tekniske system stod desværre foran et totalt sammenbrud, og for at redde de mange tusinde opskrifter, er vi i gang med at bygge siden helt forfra på et nyt og sikkert fundament. I stedet for at holde siden lukket, har vi valgt at give jer adgang undervejs. Det betyder dog: Søgefunktionen og kategorierne er under udvikling og driller lige nu. Opskrifterne lægges ind løbende (lige nu er knap halvdelen online). Vi ved godt, at alt ikke fungerer perfekt endnu – men vi knokler i kulissen hver evig eneste dag for at få det hele på plads. Tak for din tålmodighed!