Batman 2

Batman-sweater

Sød og spændende, mønsterstrikket sweater til drenge og piger, der er vilde med superhelte. Den er ikke svær at strikke. Her er den strikket i 100 % uld på pinde 4/5 og 5/6 mm.

Pinde 4 mm, 5 mm, 6 mm
Konstruktion 18 m/ 24 omg = 10 x 10 cm
Garn tykkelse Worsted/Aran
Teknikker Diagram, Flerfarvet mønsterstrik / Jacquard
Størrelser 5-6 år, men en 4-5-årig kan sagtens bruge den.

Størrelse

Denne sweater er designet til et barn på 5-6 år, men en 4-5-årig kan sagtens bruge den.

Garn

Snældan 3-ply (100 % uld, 160 m/50 g); farver: gul 1 x 50 gr; sort 2 x 50 gr; grå 3 x 50 gr. Jeg brugte ca. 120 g af det grå.
Du kan i stedet bruge ISTEX Létt Lopi eller andet garn i aran-vægt.

Strikkepinde

Rundpinde eller strømpepinde 5/6 mm (rib 4/5 mm).
Jeg giver valgfrihed mellem 2 pindestørrelser, fordi folk strikker forskelligt. De fleste vil nok opnå strikkefastheden på pind 5 mm, men hvis du strikker stramt, skal du måske bruge 6 mm.

Tilbehør

Maskeholdere.
Garnrester.
Stoppenål.

Strikkefasthed

18 m/ 24 omg = 10 x 10 cm på de tykke pinde (5-6 mm).

Sådan gør du

Bemærk: Visse steder er der mange masker mellem farveskiftene. Du kan sno trådene om hinanden med jævne mellemrum, så de ikke hænger så løst.

Krop

  • Slå 124 m op på den tynde pind med sort. Strik rundt herfra.
  • Strik 3 sm rib 1 r, 1 vr.
  • Skift til de tykke pinde og strik 1 omg ret. Tag 4 m ud jævnt fordelt = 128 m.
  • Følg nu diagram 1.
  • Skift til grå og strik glatstrikning, til kroppen måler 29 cm fra opslagskanten.
  • Bryd garnet, læg det til side og strik ærmerne.

Diagram 1

Ærmer

  • Slå 32 m op på de tynde pinde med sort (enten på rundpind med magic loop eller på strømpepinde). Strik rundt herfra.
  • Strik 3 cm rib 1 r, 1 vr som på kroppen.
  • Skift til de tykke pinde og strik 1 omg sort i glatstrikning.
  • Følg nu diagram 1.
  • Skift til grå og strik endnu 2 omg i glatstrikning.
  • Forts i glatstrikning.
  • Næste omg: Tag 1 m ud efter første m og før sidste m på samme omg.
  • Gent udtagningerne på hver 6. omg, til du har 48 m. Forts uden udtagninger, til ærmet måler 30 cm fra opslagskanten.
  • Sæt de 4 m på hver side af ærmegabets midte på en garnrest eller maskeholder (i alt 8 m).

Læg det til side og strik det andet ærme på samme måde.

Krop og ærmer samles således:

  • Sæt de sidste 4 m og de første 4 m på kroppen på en maskeholder til venstre ærmegab.
  • Med grå strikker du hen over det første (venstre) ærme = 40 m.
  • Forts med at strikke 56 m fra kroppen til forstykket.
  • Sæt de næste 8 m fra kroppen på en maskeholder til højre ærmegab.
  • Strik hen over det andet ærme = 40 m.
  • Strik de sidste 56 kropsmasker = i alt 192 m.

Diagram 2

Følg nu diagram 2 og tag ind ifølge dette. Brug magic loop eller skift til en kortere rundpind, når det er nødvendigt.
Når du har strikket diagrammet, har du 72 m på pinden. Du er måske nødt til at lave den sidste indtagning ved at tage de første m løst af og tage ind i slutningen af omg.

  • Strik 1 omg i sort.
  • Næste omg: Strik endnu en omg i sort og tag 10 m ind jævnt fordelt = 62 m.
  • Du kan nu evt. skifte til den tynde pind, men det gjorde jeg ikke.
  • Strik 7 cm rib 1 r, 1 vr.
  • Luk løst af.

Færdiggørelse

Sy ærmegabet sammen med maskesting.
Hæft alle løse ender.
Fold halvdelen af halskanten ind og sy den fast med stikkesting.
Skyl sweateren op i hånden i lunkent vand og læg den til tørre fladt.
Blok den i de rette mål.

Om designeren

© Lilja Sigurðardóttir. Original titel Batman Peysa. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Lilja.

Oversat af Marianne Holmen med tilladelse af designeren. Translated with permission.

Velkommen til strikkeglad.dk

Velkommen til vores midlertidige byggeplads! Vi er i fuld gang med en total genopbygning af Strikkeglad.dk. Det gamle tekniske system stod desværre foran et totalt sammenbrud, og for at redde de mange tusinde opskrifter, er vi i gang med at bygge siden helt forfra på et nyt og sikkert fundament. I stedet for at holde siden lukket, har vi valgt at give jer adgang undervejs. Det betyder dog: Søgefunktionen og kategorierne er under udvikling og driller lige nu. Opskrifterne lægges ind løbende (lige nu er knap halvdelen online). Vi ved godt, at alt ikke fungerer perfekt endnu – men vi knokler i kulissen hver evig eneste dag for at få det hele på plads. Tak for din tålmodighed!