Breeze 1

Barnemad

Skøn, afslappet sweater i overstørrelse. Den er i glatstrikning med et par “pyntestriber” i vrang. Der samles masker op til ærmerne. Her strikket i uld og mohair (2 tråde) på pinde 3½ mm.

Pinde 3,5 mm
Konstruktion 19 m/26 p = 10 x 10 cm.
Garn tykkelse Fingering, Lace
Teknikker Basisteknikker, Venderækker
Størrelser One size.

Beskrivelse

Sweater i overstørrelse i blød, norsk uld. Den naturlige grå farve gør den meget anvendelig sammen med resten af din garderobe.

Sweateren strikkes ovenfra. Først strikkes bærestykket på ryggen i mønster med vendepinde til at danne skuldrene. Derefter strikkes skuldrene hver for sig, hvor du skifter mellem masker på forstykket og på ryggen. Skuldrene sættes derefter til bærestykket foran. De 2 bærestykker mødes ved ærmegabene. Kroppen strikkes rundt. Ærmerne strikkes rundt over opsamlede masker i ærmegabene. Og til sidst strikker du halskanten. 

Størrelse

One size.

Mål

Overvidde: 114 cm.
Længde: 65 cm.
Ærmelængde: 45 cm.

Garn

Sandnes Tynn Peer Gynt fingering( 100 % norsk uld; 205 m/50 g); garnforbrug: 1230 m; 6 ngl.
Sandnes Silk mohair lace (60 % mohair, 25 % silke, 15 % uld; 280 m/50 g); garnforbrug 175 g; 4 ngl.
De 2 tråde garn holdes sammen hele vejen.

Strikkepinde

Rundpind 3½ mm, 60 eller 80 cm.
Rundpind 3½ mm, 100 cm.

Strikkefasthed

19 m/26 p = 10 x 10 cm. 

Teknikker

Udtagninger: Udtagninger hælder enten mod højre (1 ud H) eller venstre (1 ud V). De udføres således:

1 ud H: Stik venstre p ind under lænken ml de 2 m bagfra, træk garnet igennem og strik denne m ret.
1 ud V: Stik venstre p ind under lænken ml de 2 m forfra, træk garnet igennem og strik denne m drejet ret.
1 ud: Saml lænken op ml maskerne og strik den drejet ret = 1 m taget ud.

Tyske vendepinde: Tyske vendepinde (German short rows) er nemme og usynlige. Her bruges ikke en vendemaske. Du vender bare strikketøjet om og trækker i masken, så der viser sig to ben. Når du når til at strikke de to ben, strikkes de sammen som 2 r sm eller 2 vr sm. Video: se her.

Sådan gør du

Du strikker hele vejen med de 2 tråde holdt sammen.

Bærestykke på ryggen

Bærestykket på ryggen strikkes frem og tilbage. Der bruges tyske vendepinde, hvor opskriften siger ”Vend”.

  • Slå 98 m op på rundpind 3½ mm, 80 cm.
  • Bryd arbejdsgarnet.
  • Sæt de første 27 m over på højre p. Start nyt garn og strik således:
  • P 1 (vrangs): Strik 42 m vr, til der er 27 m tilbage på pinden, vend.
  • P 2 (rets): Strik ret, til der er 24 m tilbage på pinden, vend.
  • P 3 (vrangs): Strik vr, til der er 24 m tilbage på pinden, vend.
  • Næste p er en retp.

Forts med vendepinde således:

  • P 1 (rets): Strik ret til 3 m efter den sidste vending på rets (dvs. strik vendemasken fra forrige retp ret, derefter 3 r), vend.
  • P 2 (vrangs): Strik vr til 3 m efter sidste vending på vrangs (dvs. strik vendemasken fra forrige vrangp vr, derefter 3 vr), vend.
  • Strik p 1-2, til arb måler 8 cm.
  • Næste p er en retp.
  • Strik frem og tilbage over alle m i glatstrikning (uden vendemasker), til arb måler 24 cm i midten, målt fra opslagningen.
  • Sidste p er en vrangp, så næste p er en retp.

Venstre skulder

  • Strik 27 m op langs venstre side af opslagningskanten på bærestykket på ryggen på rundpind 3½ mm.
  • Nu skal du strikke 4 p, der ser ud som vr på rets. De markerer skulderen:
  • P 1 (rets): Vrang.
  • P 2 (vrangs): Ret.

Strik nu frem og tilbage med vendepinde og udtagninger i nakken for at danne skråningen til skuldre og halsudskæring. Strik således:

  • P 1 (rets): Strik pinden ret uden at strikke 3 r til slut, vend.
  • P 2 (vrangs): Vrang.
  • P 3 (rets): Strik pinden ret uden at strikke 6 r til sidst, vend.
  • P 4 (vrangs): Vend.
  • P 5 (rets): Strik pinden ret uden at strikke 9 r til sidst, vend.
  • P 6 (vrangs): Vrang.

Start nu med at tage ud på halssiden.

  • P 1 (rets): Strik 2 r, 1 ud, strik ret pinden ud.
  • P 2 (vrangs): Vrang.
  • P 3 (rets): Strik 2 r, 1 ud, strik ret pinden ud.
  • P 4 (vrangs): Vrang.
  • Strik p 1-4, til der er 24 m og 5 udtagninger.
  • Bryd arbejdsgarnet og lad maskerne hvile, mens du laver højre skulder.

Højre skulder

  • Strik 27 m op langs højre side af opslagskanten på bærestykket på ryggen.

Du skal nu strikke 4 p, der ser ud som vr fra rets. De markerer skulderen. Således:

  • P 1 (rets): Vrang.
  • P 2 (vrangs): Ret.

Strik nu frem og tilbage med vendepinde og udtagninger i nakken, således:

  • P 1 (rets): Strik pinden ret uden at strikke 3 r til slut, vend.
  • P 2 (vrangs): Vrang.
  • P 3 (rets): Strik pinden ret uden at strikke 6 r til slut, vend.
  • P 4 (vrangs): Vrang.
  • P 5 (rets): Strik pinden ret uden at strikke 9 r til slut, vend.
  • P 6 (vrangs): Vrang.

Start udtagninger på siden af halsen.

  • P 1 (rets): 2 r, 1 ud, strik ret pinden ud.
  • P 2 (vrangs): Vrang.
  • P 3 (rets): 2 r, 1 ud, strik ret pinden ud.
  • P 4 (vrangs): Vrang.
  • Strik p 1-4, til der er 32 m på pinden og 5 udtagninger. Næste p er en retp.
  • Samlingsp: Slå 32 m op og strik ret pinden ud. Der er nu 96 m på pinden.
  • Strik frem og tilbage, til arb måler 28 cm.
  • Bryd ikke garnet, da du forts herfra.

Krop

Kroppen strikkes rundt på rundpind 3½ mm, 80 eller 100 cm.

  • Saml bærestykkerne på forstykke og ryg og slå 3 m op i begge sider under ærmerne. Der er nu i alt 202 m på pinden.

Trin 1

Du skal nu strikke 2 p, der ser ud som vr på rets. De skal markere mønsterlinjer:

  • P 1 (rets): Vrang.
  • P 2 (vrangs): Ret.

Trin 2

  • Strik rundt, til sweateren måler 10 cm.

Fortsæt således

  • Gent trin 1 og 2 yderligere 3 gange. Strik videre i ret, til arb måler 59 cm.
  • Strik 6 cm rib 1 r, 1 vr på rundpind 3½ mm.
  • Luk af for alle m som ret.

Halskant

  • Skorstenskraven strikkes rundt i glatstrikning på rundpind 3½ mm, 40 cm.
  • Sæt en markør for omgangsstart.
  • Med rets vendt mod dig strikker du 80 m op rundt om halsen med rundpinden. Du samler m op således: 1 m i hver m i nakken og midt foran, ca. 2 m i hver m/p langs siderne.
  • Strik 4 cm rib 1 r, 1 vr.
  • Luk af for alle m som ret.

Ærme

Ærme: Jeg kan godt se, at du har oversat korrekt, men jeg synes, at der mangler noget om, at man skal strikke rundt i glatstrikning mellem bullet 1 og bullet 2.  Også lidt sært, at man bliver husket på noget i bullet 2, som ikke tidligere er nævnt. Der står heller ikke, hvor mange m man skal slutte med. Men sådan er det åbenbart.

Ærmerne strikkes rundt på rundpind 3½ mm, 40 cm.
Sæt en markør for omgangsstart i bunden af ærmegabet.

  • Med rets vendt mod dig strikker du 67 m op rundt i ærmegabet. Start i bunden af ærmegabet. Du samler ca. 2 m op for hver 3 p.
  • Strik rundt i glatstrikning.
  • Tag 1 m ind i starten og slutningen af omg for hver 10 cm. Brug markører, så du kan se, hvor langt du er kommet.
  • Strik på denne måde, til ærmet måler 39 cm.
  • Strik 6 cm rib 1 r, 1 vr på rundpind 3½ mm.
  • Luk af for alle m som ret.

Strik endnu et ærme magen til. 

Færdiggørelse

  • Hæft alle løse ender.
  • Vask din sweater og blok den i de rette mål.

Om designeren

© 2024 Knitting House by Diane. Original titel The Breeze Sweater. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Knitting House eller på Instagram @knitinhouse

Oversat af Marianne Holmen med tilladelse. Translated with permission.

Velkommen til strikkeglad.dk

Velkommen til vores midlertidige byggeplads! Vi er i fuld gang med en total genopbygning af Strikkeglad.dk. Det gamle tekniske system stod desværre foran et totalt sammenbrud, og for at redde de mange tusinde opskrifter, er vi i gang med at bygge siden helt forfra på et nyt og sikkert fundament. I stedet for at holde siden lukket, har vi valgt at give jer adgang undervejs. Det betyder dog: Søgefunktionen og kategorierne er under udvikling og driller lige nu. Opskrifterne lægges ind løbende (lige nu er knap halvdelen online). Vi ved godt, at alt ikke fungerer perfekt endnu – men vi knokler i kulissen hver evig eneste dag for at få det hele på plads. Tak for din tålmodighed!