Apple Tree 3

Æbletræ

Imponerende flot sjal, der er tidskrævende at strikke. Der er ikke mange instruktioner, men udførlige diagrammer til mønstret. Her er det strikket i tyndt Lace-garn i 100 % merinould på pinde 2½ mm.

Pinde 2,5 mm
Konstruktion 22 m/30 p = 10 x 10 cm. Denne angivelse er ikke afgørende.
Garn tykkelse Fingering, Lace
Teknikker Diagram, Hulmønster
Størrelser Stor (meget stor). Justerbart.

Beskrivelse

Dette sjal, der strikkes ovenfra, er trekantet med en let halvmåneformet kant. Mønstret minder mig om små æbler. Der er en gennemgående midterlinje strikket af 2 drejede masker. Der er ingen udtagninger langs midterlinjen, da alle udtagninger indarbejdes i mønstret.

Størrelsen kan justeres ved at strikke flere eller færre gentagelser. Størrelsen af kanten kan ikke ændres.

Størrelser

Stor (meget stor). Justerbart.

Mål

Mindste størrelse.
Bredde: 205 cm.
Højde: 95 cm.
P 9-24 blev i det viste sjal strikket 4 gange i alt.

Garn

Natural Fantasy Extrageelong (100% merinould; 500 m/100 g); garnforbrug: 195 g (975 m). Mønstret har 156 eller 172 pinde.

Strikkepinde

Rundpind 2½ mm, 100 cm eller større.

Tilbehør

Evt. hæklenål.

Strikkefasthed

22 m/30 p = 10 x 10 cm. Denne angivelse er ikke afgørende.

Kropsdiagram – Højre side

Kropsdiagram – Venstre side

Kantdiagram 1 – Højre halvdel

Kantdiagram 2 – Venstre halvdel

Tegnforklaring

Startfirkant

  • Start med en lille retstrikket firkant: Slå 4 m op med foreløbigt opslag.
  • Strik 8 p ret.
  • Vend ikke efter sidste p, men drej dit arb 90 grader.
  • Saml 1 m op i hver retrille langs siden og drej det så igen 90 grader.
  • Strik 4 m fra det foreløbige opslag = 12 m på pinden = 4 kantm + 4 sjalsm + 4 kantm.

Sjalets krop

Diagrammerne er i 2 dele: Højre halvdel og venstre halvdel.
Diagrammerne læses nedefra og op, fra højre mod venstre. De retstrikkede kantm ses ikke i diagrammerne, som kun viser retp (ulige p). På vrangs (lige p) strikker du vrang. De 2 midterste m strikkes drejet ret på rets og vr på vrangs. Sæt markører i kanterne og før og efter de 2 midtermasker. De hvide felter i diagrammerne betyder ingen maske.

  • Strik p 1-46 af Kropsdiagram.
  • P 9-24 strikkes i alt 3 eller 4 gange. Hver gentagelse øger sjalets størrelse både i længden og i bredden.
  • P 1-8 og p 25-46 strikkes kun 1 gang.
  • Efter p 46 har du 192 (232) m ml de retstrikkede kanter.
  • Når du har strikket de 4 retp, har du 200 (240) m.
  • Så forts du med kanten, som er et mønster, der er deleligt med 20.

Bemærk: Det totale antal gentagelser i kanten skal være 5 + 5 (6 + 6). Der skal være 9 (11) “æbler” langs midterlinjen.

Tips: Hvis du har problemer med 7 r sm, kan du prøve at bruge en hæklenål eller at strikke dem sm som på denne video. Eller, hvis du vil centrere indtagningen, kan du sætte de første 4 m over på den højre p. Træk den anden m på højre p over den første og lad den falde. Flyt så den midterste m fra højre p til venstre og træk den næste m på venstre p over den første. Flyt masken tilbage på højre p og træk den næste m over. Forts med at flytte den midterste m frem og tilbage og trække masker over, til du har strikket 7 m sm, dvs. du har taget 6 m ind til æblet.

  • Før du forts med Kantdiagram 1, skal du strikke 4 p i glatstrikning og lave indtagninger lige inden for kanten og langs midterlinjen. På denne måde kan du tilpasse det totale antal m, du har brug for. Du skal have 200 (240) m.
  • Strik Kantdiagram 1 således: Kantm (ikke i diagrammet), højre halvdel i alt 5 (6) gange; venstre halvdel i alt 5 (6) gange; kantm (ikke i diagrammet).

Bemærk: De drejede m i slutningen af højre halvdel og starten af venstre halvdel er en del af mønstret og skal gentages sm med de andre m i alt 5 (6) gange, når du strikker fra Kantdiagram 1.

  • På p 36 af Kantdiagram 1, efter du er færdig med højre halvdel (med ret – slå om – ret), og før du starter på venstre halvdel (med ret – slå om – ret), strikker du 1 ud (ikke i diagrammet). Det bliver midtermasken for Kantdiagram 2.

Bemærk: I Kantdiagram 2 er den midterste m ikke med på diagrammet.

  • Strik Kantdiagram 2 således: Kantmaske, højre halvdel i alt 5 (6) gange; midtermaske; venstre halvdel i alt 5 (6) gange; kantmaske.
  • På p 9, 17, 25 og 33 skal du strikke 2 omslag efter hinanden (slå om for at afslutte den igangværende gentagelse og slå om igen for at starte den næste gentagelse).
  • På den følgende vrangp strikker du disse dobbelte omslag således: strik den første vr og den anden drejet.
  • Masker i den røde ramme skal kun strikkes lige inden for kanterne (i starten og slutningen af p) og langs midtermasken (i begge sider). I alle andre gentagelser skal disse m ignoreres.
  • Luk meget løst af med enten en hæklenål eller pinde. Vælg en elastisk aflukningsmetode, fx Judy’s Surprisingly Stretchy Bind-Off.

Færdiggørelse

  • Hæft alle ender.
  • Gør sjalet vådt og blok det med nåle i alle spidser. Lad det tørre helt

Om designeren

© 2017 Elena Gotlib. Original titel Apple Tree Lace Shawl. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Elena.

Oversat af Marianne Holmen med tilladelse af designeren. Translated with permission.

Velkommen til strikkeglad.dk

Velkommen til vores midlertidige byggeplads! Vi er i fuld gang med en total genopbygning af Strikkeglad.dk. Det gamle tekniske system stod desværre foran et totalt sammenbrud, og for at redde de mange tusinde opskrifter, er vi i gang med at bygge siden helt forfra på et nyt og sikkert fundament. I stedet for at holde siden lukket, har vi valgt at give jer adgang undervejs. Det betyder dog: Søgefunktionen og kategorierne er under udvikling og driller lige nu. Opskrifterne lægges ind løbende (lige nu er knap halvdelen online). Vi ved godt, at alt ikke fungerer perfekt endnu – men vi knokler i kulissen hver evig eneste dag for at få det hele på plads. Tak for din tålmodighed!