Sonora+ 1

Sonora+

Smukt sjal med mønsterborter. Denne udgave er ret stor. Strikkeglad har en anden version med de samme mønstre (Sonora), men det er mindre og ensfarvet. Her i merino og cashmere, mohair og silke på pinde 4 og 4½ mm.

Pinde 4 mm, 4,5 mm
Konstruktion 21 m/30 p = 10 x 10 cm i glatstrikning.
Garn tykkelse Fingering, Lace
Teknikker Diagram, Hulmønster
Størrelser Bredde: 225 cm. Højde: 90 cm.

Beskrivelse

Sonora er navnet på den ørken, hvor jeg blev født, og planterne derfra har inspireret mig til dette sjal: Bælgene hænger ned fra mesquite-træerne, og cholla-kaktusser udgør her hulmønstersektionerne, mens kanten minder om de smukke Santa Catalina-bjerge.

Denne version har 2 farver og er større end den anden Sonora (også på Strikkeglad).

Mål

Bredde: 225 cm.
Højde: 90 cm.

Garn

G: Murmur fra All You Knit is Love (75 % merino 25 % cashmere; 400 m/100 g); 1 ngl.
K: Bokeh fra All You Knit is Love (72 % mohair, 28 % silke; 420 m/50 g); 1 ngl.

Strikkepinde

Rundpinde 4 og 4½ mm.

Tilbehør

Maskemarkør til midtermasken.
Stoppenål til at hæfte ender med.

Strikkefasthed

21 m/30 p = 10 x 10 cm i glatstrikning på pinde 4 mm (let blokket).

Forkortelser

G: Grundfarve.
K: Kontrastfarve.
Dobbeltindtagning: 2 løst af som ret, 1 r, træk de løse m over.

Kommentarer til diagrammer

  • Ulige pinde læses fra højre mod venstre, lige pinde fra venstre mod højre.
  • Diagrammerne viser halvdelen af trekanten. Strik fra starten af en pind til den midterste maske (som slutter pinden i diagrammet), og strik tilbage den anden vej, men spejlvendt.
  • Hvor der ikke vises en vrangp, skal den strikkes således: 3 r, vr til de sidste 3 m, 3 r.
  • Den midterste m strikkes altid ret på rets og vr på vrangs.

Mesquitebælge A

Mesquitebælge B

Kaktus

Kantdiagram

Tegnforklaring

Startpinde

  • Slå 3 m op på pinde 4½ mm med G.
  • Strik 14 p ret.
  • Næste p: 3 r, strik 7 m op langs kanten (1 m i hver retbule), strik 3 m op fra opslagskanten.
  • Næste p: 3 r, 4 vr, sæt markør, 3 vr, 3 r = 13 m

Glatstrikning

  • P 1: 3 r, slå om, ret til markør, slå om, flyt markør, 1 r, slå om, ret til de sidste 3 m, slå om, 3 r.
  • P 2: 3 r, vr til de sidste 3 m, 3 r.
  • Strik p 1-2 i alt 24 gange = 109 m.

Stjerner

  • P 1: (K) 3 r, slå om, ret til markør, slå om, flyt markør, 1 r, slå om, ret til de sidste 3 m, slå om, 3 r.
  • P 2: (K) 3 r, 1 vr, *(3 vr sm, slå om, strik de samme 3 m vr sm igen), 1 r*. Gent fra * til * til 1 m før markør, 1 vr, flyt markør, *1 r, (3 vr sm, slå om, strik de samme 3 m vr sm igen)*. Gent fra * til * til de sidste 4 m, 1 vr, 3 r.
  • P 3, 5, 7: (G) 3 r, slå om, ret til markør, slå om, flyt markør, 1 r, slå om, ret til sidste 3 m, slå om, 3 r.
  • P 4, 6, 8: (G) 3 r, vr til de sidste 3 m, 3 r.
  • Gent p 1-8 i alt 3 gange = 157 m.

Mesquitebælge

  • Strik Mesquitebælge A en gang = 197 m.
  • Strik p 1-2 af den glatstrikkede del i alt 3 gange med G = 209 m.
  • Strik Mesquitebælge B en gang med K = 249 m.
  • Strik p 1-2 af den glatstrikkede del i alt 3 gange med G = 261 m.

Kaktus

  • Strik Kaktus 2 gange på pinde 4 mm med K = 293 m.

Kantsektion

  • Strik Kantdiagram 1 gang på pinde 4½ mm med G = 321 m.

Færdiggørelse

  • Hæft alle løse ender.
  • Læg sjalet i varmt vand, rul det ind i et håndklæde for at fjerne overskydende vand. Læg det fladt og blok det i de rette mål med nåle i kanterne for at fremhæve mønstret og spidserne.
  • Lad det ligge, til det er tørt.

Om designeren

© 2018 Jennifer Callahan, All You Knit is Love. Original titel Sonora+. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Jennifer.

Velkommen til strikkeglad.dk

Velkommen til vores midlertidige byggeplads! Vi er i fuld gang med en total genopbygning af Strikkeglad.dk. Det gamle tekniske system stod desværre foran et totalt sammenbrud, og for at redde de mange tusinde opskrifter, er vi i gang med at bygge siden helt forfra på et nyt og sikkert fundament. I stedet for at holde siden lukket, har vi valgt at give jer adgang undervejs. Det betyder dog: Søgefunktionen og kategorierne er under udvikling og driller lige nu. Opskrifterne lægges ind løbende (lige nu er knap halvdelen online). Vi ved godt, at alt ikke fungerer perfekt endnu – men vi knokler i kulissen hver evig eneste dag for at få det hele på plads. Tak for din tålmodighed!