tychus2

Tychus

Spændende og velsiddende hue strikket i et velsiddende design udelukkende i ret. Den strikkes i venderækker, der skaber lodrette striber. Der skal kun sys en enkelt søm til sidst. Et nyt, hurtigt og tilfredsstillende produkt, som ikke tager lang tid.

Pinde 5,5 mm
Konstruktion 15 m/28 p = 10 cm i retstrikning
Garn tykkelse Worsted/Aran
Størrelser One size. Passer et mellemstort, voksent hoved.

Beskrivelse

I mine tidlige strikkedage lavede jeg denne opskrift, fordi jeg var træt af at se på huer med vandrette striber. Jeg fandt senere ud af, at den teknik, jeg brugte til at forme huen med, kaldes venderækker. Jeg var kun optaget af, at hver eneste maske blev strikket ret, hvilket gjorde det til den letteste hue, man kan tænke sig. Slidstyrken og tykkelsen af det totrådede, retstrikkede akrylgarn gør denne hue utroligt varm og behagelig. Den er hurtig at strikke, er en fin gave, er let nok for en uerfaren strikker, men selv den mest erfarne vil nyde at se huen tage form.

Størrelse

One size. Passer et mellemstort, voksent hoved.

Færdige mål

Omkreds: ca. 60 cm.

Garn

Huerne på billederne er lavet af rester af akrylgarn fra mit lager. Al slags halvtykt (worsted weight) akrylgarn kan bruges. Hvis du strikker en tofarvet hue af rester, skal du bruge ca. 135 m af hver farve. Anbefalet garn: Red Heart Super Saver [100 % akryl; 155 m pr. 85 g]
[G] Cherry Red; 1 ngl.
[K] White; 1 ngl.
Huen laves med 2 tråde af garnet hele vejen. (Oversætterens kommentar: Du kan selvfølgelig strikke med tykkere garn og nøjes med 1 tråd.)

Strikkepinde

 5½ mm.

 

Tilbehør

Stoppenål.

Farveskift

Hver gang du skifter farve, skal du have den nye farve forrest over den gamle farve for at få en pæn, ensartet kant i bunden af huen.
Du kan bruge flere farver, hvis du ønsker det.

Venderækker

I modsætning til andre opskrifter med venderækker er det her ikke nødvendigt at ‘folde’ garnet rundt om masken, når du vender (wrap and turn). Når du kommer til et punkt, hvor du skal vende og strikke tilbage i modsat retning, står der simpelthen “vend”.

Forkortelser

G: Grundfarve.
K: Kontrastfarve.

Sådan gør du

  • Slå 38 m op med 2 tråde af G.
  • *Med K, 36 r, vend. Strik r tilbage.
  • Med G, 34 r, vend. Strik r tilbage.
  • Med K, 32 r, vend. Strik r tilbage.
  • Med G, 30 r, vend. Strik r tilbage.
  • Med K, 28 r, vend.
  • Strik ret tilbage.
  • Med G, 26 r, vend. Strik r tilbage.
  • Med K, 24 r, vend. Strik r tilbage.
  • Med G, 22 r, vend. Strik r tilbage.
  • Med K, 20 r, vend. Strik r tilbage.
  • Med G, 22 r, vend. Strik r tilbage.
  • Med K, 24 r, vend. Strik r tilbage.
  • Med G, 26 r, vend. Strik r tilbage.
  • Med K, 28 r, vend. Strik r tilbage.
  • Med G, 30 r, vend. Strik r tilbage.
  • Med K, 32 r, vend. Strik r tilbage.
  • Med G, 34 r, vend. Strik r tilbage.
  • Med K, 36 r, vend. Strik r tilbage.
  • Med G, strik 2 p r.*

Gent fra * til * yderligere 4 gange. Luk af for alle masker med G. Knæk garnet, så du får en garnende på ca. 60 cm.

Færdiggørelse

Tråd stoppenålen med garnenden. Træk garnet gennem hver trekants øverste spids og træk det sammen. Sy opslagssiden sammen med aflukningssiden. Hæft alle ender.

Om designeren

© 2005 Brooke Higgins. Original tite Tychus. Trykt i Knitty Summer 2005. Må kun kopieres til eget brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Brooke.

Oversat af Marianne Holmen med tilladelse af designeren. Translated with permission.

Velkommen til strikkeglad.dk

Velkommen til vores midlertidige byggeplads! Vi er i fuld gang med en total genopbygning af Strikkeglad.dk. Det gamle tekniske system stod desværre foran et totalt sammenbrud, og for at redde de mange tusinde opskrifter, er vi i gang med at bygge siden helt forfra på et nyt og sikkert fundament. I stedet for at holde siden lukket, har vi valgt at give jer adgang undervejs. Det betyder dog: Søgefunktionen og kategorierne er under udvikling og driller lige nu. Opskrifterne lægges ind løbende (lige nu er knap halvdelen online). Vi ved godt, at alt ikke fungerer perfekt endnu – men vi knokler i kulissen hver evig eneste dag for at få det hele på plads. Tak for din tålmodighed!