simple-hemp-1
Nemme Strikkeopskrifter

Nem hampetaske

Meget simpel  og hurtigstrikket pose til indkøb eller strikketøj. Kun håndtagene tager lidt tid. Strikket i hampegarn, der er meget slidstærkt. Garnet fås ikke i DK, men der findes en del andre typer garn med hamp.

Pinde 5,5 mm
Konstruktion 14 m/26 p = 10 x 10 cm i retstrikning.
Garn tykkelse DK
Størrelser Højde: 40 cm. Bredde: 35 cm.

Beskrivelse

Denne taske strikkes frem og tilbage med dobbelt garn og er meget hurtigt strikket.

Færdige mål

Højde: 40 cm.
Bredde: 35 cm.

Garn

Hemp for Knitting Allhemp6LUX (100 % hamp; 131 m/100 g).
Grundfarve (G): 4 ngl (farve 58 Roux).
Kontrastfarve (K): 1 ngl (farve 54 Caviar).

Strikkepinde

Jumperpinde 5½ mm eller den størrelse, der kræves for at opnå strikkefastheden.

Tilbehør

1 sæt håndtag Grayson E. Rolled Leather (63½ cm).
Stoppenål.

Strikkefasthed

14 m/26 p = 10 x 10 cm i retstrikning.

Forkortelser

1 ud: Strik ret i forreste og bageste løkke af samme m = 1 m taget ud.
G: Grundfarve.
K: Kontrastfarve.

Sådan gør du

Slå 34 m op med dobbelt garn i G.

Start udtagninger

  • P 1: Ret.
  • P 2: 1 r, 1 ud, ret til den sidste m, 1 ud, 1 r.

Gent p 1-2, til der er 50 m på pinden.

Strik lige op, til arb måler 30 cm fra opslaget.
Skift til K og strik 15 cm (45 cm fra opslagskanten).
Skift tilbage til G og strik ca. 25 cm.

Bemærk: Det er vigtigt at tælle antallet af retriller fra det sted, hvor du begyndte at strikke uden udtagninger i den første G-sektion, til det sted, hvor du skiftede til K. Du skal strikke det samme antal pinde på begge sider.

Start indtagninger

  • P 1: 1 r, 2 dr r sm, ret til sidste m, 2 r sm, 1 r.
  • P 2: Ret.

Gent p 1-2, til der er 34 m tilbage.
Luk af for alle m.

Færdiggørelse

Blok tasken let med damp.

Fold tasken midtpå, start i bunden med K og sy siden sammen med maskesting, til du når G. Gør det samme i den anden side. Tråd nålen med G og sy til enden af den lige sektion i begge sider. Stykkerne med indtagninger/udtagninger skal forblive åbne.

Sy håndtagene fast med G.

Om designeren

© 2013 Espace Tricot. Original titel Simple Hemp Tote. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Espace Tricot.

Oversat af Marianne Holmen med tilladelse af designeren. Translated with permission.

Velkommen til strikkeglad.dk

Velkommen til vores midlertidige byggeplads! Vi er i fuld gang med en total genopbygning af Strikkeglad.dk. Det gamle tekniske system stod desværre foran et totalt sammenbrud, og for at redde de mange tusinde opskrifter, er vi i gang med at bygge siden helt forfra på et nyt og sikkert fundament. I stedet for at holde siden lukket, har vi valgt at give jer adgang undervejs. Det betyder dog: Søgefunktionen og kategorierne er under udvikling og driller lige nu. Opskrifterne lægges ind løbende (lige nu er knap halvdelen online). Vi ved godt, at alt ikke fungerer perfekt endnu – men vi knokler i kulissen hver evig eneste dag for at få det hele på plads. Tak for din tålmodighed!