Summer Shawl 1

Halvmåne

Nemt og anvendeligt sjal, der er let at variere, både mht. garnvalg, farver og striber. Her strikket i 100 % Superwash merinould, men andet er muligt. Pinde 4.

Pinde 4 mm
Konstruktion 34 p/18 m = 10 cm x 10 cm i retstrikning
Garn tykkelse DK
Teknikker Basisteknikker
Størrelser One size.

Beskrivelse

De otte striber repræsenterer de otte dage med tordenvejr, vi får hvert år i juli. Startspidsen er ‘moderstormen’ med voldsomt haglvejr. Derefter følger 70 pinde med regnfulde stormskyer. Og endelig kommer solen.

Der er en valgfri tungekant.

Størrelse

One size.

Mål

Bredde: 142 cm.
Højde (bredeste sted): 32 cm.

Garn

Ancient Arts DK (100 % Superwash merinould; 205 m/100 g); 2 ngl (402 m).
Her er brugt farverne Storm Cloud (G) og Happy Dance (K).

Strikkepinde

Rundpind 4 mm, 80 cm lang.

Tilbehør

Stoppenål.
Hæklenål 4½ mm.

Strikkefasthed

34 p/18 m = 10 cm x 10 cm i retstrikning, let blokket.

Forkortelser

1 ud: Strik ret i forreste og bageste løkke af samme m = 1 m taget ud.
G: Grundfarve.
K: Kontrastfarve.

Grundpinde

  • P 1: 1 r, 1 ud, ret til der er 2 m tilbage, 2 r sm.
  • P 2: Ret til der er 2 m tilbage, 1 ud, 1 r.

Start på mønster

  • Slå 5 m op med G.
  • Strik de 2 grundpinde, til der er 42 m på pinden, og du lige har strikket p 2. Bryd ikke G.
  • Skift til K og strik p 1-2. Bryd ikke K.
  • Strik igen p 1-2 med G. Bryd ikke G.
  • Strik således skiftevis med farverne, til der er 8 striber med K. Slut med p 2.
  • Bryd K med en ende, der er lang nok til at hæfte.
  • Strik grundpinde med G, til du har 35 retriller (70 p). Slut med p 2.
  • Skift til K og strik p 1-2. Bryd ikke K.
  • Strik p 1-2 med G. Bryd ikke G.
  • Strik skiftevis med farverne, til du har 7 striber i K. Slut med p 2.
  • Bryd G med en ende, der er lang nok til at hæfte.
  • Strik grundpinde med K, til der er 16 retriller (32 p) efter striberne. Slut med p 2.
  • Luk løst af for alle m, så du får en elastisk kant.

Valgfri hæklet tungekant

  • Start ved opslagskanten og hækl en fastmaske i sjalets nederste punkt. Hækl fastmasker hele vejen langs kanten. Du skal helst have 118 eller 121, når du er færdig (antallet er fleksibelt, men skal være deleligt med 3 + en ekstra m).
  • Vend arb og hækl en kædemaske i den første fastmaske.
  • *5 stangmasker i næste m. Kædemaske i næste m. Spring næste m over*. Gent fra * til * til enden af kanten.

Færdiggørelse

Læg sjalet i blød i koldt vand og mildt uldvaskemiddel.
Blok sjalet i en svag bue.
Når det er tørt, fjerner du nålene og hæfter alle ender.

Om designeren

© 2016 STASH Lounge. Original titel Summer Shawl. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt STASH Lounge.

Oversat af Marianne Holmen med tilladelse af designeren. Translated with permission.

Velkommen til strikkeglad.dk

Velkommen til vores midlertidige byggeplads! Vi er i fuld gang med en total genopbygning af Strikkeglad.dk. Det gamle tekniske system stod desværre foran et totalt sammenbrud, og for at redde de mange tusinde opskrifter, er vi i gang med at bygge siden helt forfra på et nyt og sikkert fundament. I stedet for at holde siden lukket, har vi valgt at give jer adgang undervejs. Det betyder dog: Søgefunktionen og kategorierne er under udvikling og driller lige nu. Opskrifterne lægges ind løbende (lige nu er knap halvdelen online). Vi ved godt, at alt ikke fungerer perfekt endnu – men vi knokler i kulissen hver evig eneste dag for at få det hele på plads. Tak for din tålmodighed!