Babywearing 1

Mor/barn-poncho

Dejlig poncho, der tillader mor eller far at bære baby på maven eller på ryggen og holde begge varme. Den er uhyre let at strikke på rundpind med dobbelt garn. Her i akryl, men uld eller uldblandinger vil være fine. Pinde 6 og 8.

Pinde 6 mm, 8 mm
Konstruktion 10 m/16 p = 10 x 10 cm.
Garn tykkelse Worsted/Aran
Størrelser XS-M (L-XL).

Størrelser

XS-M (L-XL).

Garn

Zeeman Royal (100 % akryl; 241 m/100 g); farve: Bordeaux. Garnforbrug: 1928-2892 m; 8-12 ngl. Ponchoen strikkes i dobbelt garn, bortset fra kraven.
(O.a.: Garnet fås ikke i DK, men kan erstattes af andet akrylgarn eller af uldgarn i aran weight.)

Strikkepinde

Rundpinde 6 mm og 8 mm, 100 cm lange.
Ponchoen strikkes på en lang rundpind med magic loop-metoden. Se fx her.

Tilbehør

4 maskemarkører.

Strikkefasthed

10 m/16 p = 10 x 10 cm.

Forkortelser

1 ud venstre: Udtagning, der hælder mod venstre: Stik venstre pind forfra under tråden ml maskerne. Strik denne m drejet ret.
1 ud højre: Udtagning, der hælder mod højre: Stik venstre pind bagfra under tråden ml maskerne. Strik denne m ret.

Sådan gør du

Slå 84 (108) m op med de tynde pinde.
Strik rundt herfra. Pas på ikke at dreje maskerne.
Sæt en markør efter hver 21. (27.) m (i alt 4).

Krave

Strik 28 cm rib *3 r, 3 vr*.
Forts med de tykke pinde og strik 1 omg ret.

Mønster

  • Omg 1: Ret.
  • Omg 2: Ret.
  • Omg 3 (Udtagningsomg): *Ret til markør, 1 ud venstre, flyt markør, 1 ud højre*. Gent fra * til * omg ud.

Forts i mønster, til arb måler 10 cm fra kraven.

Åbning til babyens hoved

  • Strik ret til 9 (13) m før markøren, sæt 9 m på en maskeholder, fjern markøren, sæt yderligere 9 (13) m på en maskeholder = 18 (26) m i alt.
  • Slå 9 (13) m op, sæt markør, slå 9 (13) m op med strikkeopslag. Se fx her.

Babykraven gøres færdig senere.
Forts med at strikke i mønster og tage ud på hver 3. p, til ponchoen måler 66 cm (86 cm) eller ønsket længde.
(O.a.: Hvis du ikke ønsker ponchoen så bred forneden, kan du stoppe udtagningerne.)
Luk løst af.

Babykrave

  • Sæt de 18 (26) m fra maskeholderen på pinden og saml yderligere 18 (26) m op i halskanten, strik rib *2 r, 2 vr* omg ud.
  • Forts i rib, til kraven måler 6 cm.

Luk løst af og hæft alle ender.

Om designeren

© 2014 Marjolein Loomans. Original titel Babywearing Poncho. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Marjolein

Oversat af Marianne Holmen med tilladelse af designeren. Translated with permission.

Velkommen til strikkeglad.dk

Velkommen til vores midlertidige byggeplads! Vi er i fuld gang med en total genopbygning af Strikkeglad.dk. Det gamle tekniske system stod desværre foran et totalt sammenbrud, og for at redde de mange tusinde opskrifter, er vi i gang med at bygge siden helt forfra på et nyt og sikkert fundament. I stedet for at holde siden lukket, har vi valgt at give jer adgang undervejs. Det betyder dog: Søgefunktionen og kategorierne er under udvikling og driller lige nu. Opskrifterne lægges ind løbende (lige nu er knap halvdelen online). Vi ved godt, at alt ikke fungerer perfekt endnu – men vi knokler i kulissen hver evig eneste dag for at få det hele på plads. Tak for din tålmodighed!