Herresokker
Disse sokker kan sagtens bruges af kvinder også. Det er ikke en fuldstændig opskrift – der er ingen instruktioner til hæl og tå, som du derfor må finde et andet sted. Her i uld og nylon på pinde 2½ mm.
Beskrivelse
Disse herresokker, som faktisk er unisex og også kan bruges af kvinder, strikkes ovenfra og ned til tåen.
Der er ingen instruktioner til hæl og tå – dem må du finde i en anden opskrift. Der er dog anvisninger til resten af sokkerne og et godt diagram til mønstret.
Størrelser
S (M, L, XL).
Omkreds af fod: 18½ (21½, 23, 25½) cm.
Garn
Strømpegarn i 2 farver, her i Frida Fuchs Remmidemmi (75 % uld, 25 % nylon; 425 m/100 g);
(G): farve: Schiefer;
(K): farve: Pistazie.
Her vist i str XL (46).
Garnforbrug: ca. 75-90 g. Str XL: G 70 g, K 20 g.
Strikkepinde
Strømpepinde 2¼ mm og 2½ mm eller lang rundpind i samme str til magic loop.
Tilbehør
Stoppenål.
Strikkefasthed
34 m/42 omg = 10 x 10 cm i glatstrikning på pinde 2½ mm.
Forkortelser
1 ud: Strik ret i forreste og bageste løkke af samme m = 1 m taget ud.
G: Grundfarve.
K: Kontrastfarve.
Diagram
Sådan gør du
- Slå 60 (64, 68, 72) m op på pinde 2 ¼ mm.
- Strik rundt og pas på ikke at dreje maskerne.
- Strik 15 omg rib 1 dr r, 1 vr.
- Skift til pinde 2½ mm og strik 1 omg i glatstrikning.
- Udtagningsomg str S, M, L:
- S: (4 r, 1 ud) x 12.
- M: (7 r, 1 ud) x 8.
- L: (16 r, 1 ud) x 4.
Alle str har nu 72 m i alt = 18 m på hver af 4 strømpepinde.
- Strik nu ifølge diagram i G og K.
- Strik diagrammet 3 gange pr. omg.
- Hvis du strikker stramt, skal du måske skifte til tykkere pinde til mønstret.
- Strik omg 1-20 i alt 2 gange.
- Strik derefter omg 1 endnu en gang.
- Bryd K og hæft enden på næste omg. Forts i G.
- Strik 1 omg i glatstrikning.
- Næste omg: Indtagningsomg str S, M, L:
- S: (4 r, 2 r sm) x 12 = 60 m i alt = 15 m på hver p.
- M: (7 r, 2 r sm) x 8 = 64 m i alt = 16 m på hver p.
- L: (16 r, 2 r sm) x 4 = 68 m i alt = 17 m på hver p.
Alle str
- Strik 5 omg glatstrikning med G.
Hæl
- Strik din ønskede hæl over maskerne på p 4 og 1. Her skifter jeg ofte til tyndere pinde.
Fod
- Forts i glatstrikning med G indtil tæerne.
- Bryd G og start på din ønskede tå i K.
- Bryd til sidst garnet og hæft det på indersiden.
- Hæft alle ender.
Om designeren
© 2020 Daniela Mühlbauer. Original titel Herrensocken. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Daniela.
Oversat af Marianne Holmen med tilladelse af designeren. Translated with permission.
Vær den første til at strikke denne! 💪
