Blomsterhue
En smuk hue med klassisk mønsterstrik, der præsenteres i to flotte versioner. Opskriften giver dig god frihed til at tilpasse pasformen, så du kan vælge, om huen skal sidde helt tæt til hovedet eller have et mere eller mindre afslappet slouchy-look.
Huen strikkes rundt, og det flotte mønster følges udelukkende via overskuelige diagrammer. Passer strikkefastheden ikke helt, kan du nemt skifte til tykkere eller tyndere pinde for den perfekte størrelse. Den viste model er strikket på tynde pinde 2,5 mm i 100 % ren uld, hvilket giver et utroligt fint, tæt og varmt mønsterbillede. Et skønt og klassisk strikkeprojekt.
Beskrivelse
Denne hue strikkes rundt. Hvis den føles for stram/løs, må du vælge tykkere/tyndere pinde.
Størrelse
One size.
Mål
Passer et gennemsnitshoved, ca. 58 cm.
Garn
Jeg brugte 7 farver af Järbo Gästrike Sport 2 ply (100 % uld; 300 m/100 g). Du bruger ca. 25 g af farve 1 og 10-15 g af de øvrige; ca. 70 g uldgarn i alt.
Strikkepinde
Rundpind 2½ mm, 40 cm lang.
Strømpepinde 2½ mm til toppen af huen.
Tilbehør
Maskemarkører.
Stoppenål.
Strikkefasthed
32 m/32 p = 10 x10 cm i mønsterstrik.
Forkortelser
1 ud: Saml lænken op ml maskerne og strik den dr ret = 1 m taget ud.
Dobbeltindtagning: Tag 2 løst af sm som ret, 1 r, træk de løse m over.
Sådan gør du
- Slå 150 m op med farve 1.
- Strik rundt og sæt en markør for omgangsstart. Strik 1 p vr.
- Følg derefter Diagram 1.
Diagrammer
Kommentarer til tegn i diagrammer:
p = vrang
x og o = brugt til at gøre farveadskillelsen tydeligere. De betyder ingenting.
Diagram 1
Diagram 2
Diagram 3
Topdiagram
Indtagninger
- Indtagningerne foretages over 3 m som dobbeltindtagninger.
- Første m på indtagningsomg er sidste m på forrige omg. Det giver en symmetrisk indtagning.
- Du laver 6 indtagninger pr. omg. Brug markører til at holde styr på dem.
- Bryd garnet, når der er 12 m tilbage. Træk det gn de sidste m. Hæft alle ender.
Færdiggørelse
Læg huen i blød i lunkent vand i nogle minutter. Jeg stopper normalt plasticposer ind i huer til at blokke dem med (5-10 stk). Pres huen i facon og lad den tørre med poserne indeni.
Om designeren
© 2017 Anita Viksten. Original titel Häxans Favourite Flowers Hat. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Anita.
Oversat af Marianne Holmen med tilladelse af designeren. Translated with permission.
Vær den første til at strikke denne! 💪



