7am 1

Vintermorgen

Nemme og hurtige benvarmere til kolde morgener. Du skifter mellem drejet rib og halvpatent. Længden kan justeres. Her er de strikket i forstærket Superwash-uld på pinde 4 og 4½ mm.

Pinde 4 mm, 4,5 mm
Konstruktion 20 m/32 omg = 10 x 10 cm i glatstrikning. 24 m/30 omg = 10 x 10 cm i mønster.
Teknikker Struktur
Størrelser S (M, L).

Beskrivelse

Vintermorgen er et hurtigt og let mønster, fx til en sidste øjebliksgave.
Et nøgle garn er nok til str S og M – til L skal du bruge to.

Størrelser

S (M, L).

Mål

Omkreds foroven: 20½ (25½, 30½) cm ustrakt.
Benvarmeren kan strækkes til at passe en lægomkreds på 33 (40½, 48) cm.
Længde: 25½ cm (se billederne). Kan justeres – se Kommentarer.

Garn

Manos Del Uruguay Alegria Grande  (75 % Superwash merinould, 25 % polyamid; 180 m/100 g); farve: Teal; 1 (1, 2) ngl.

Strikkepinde

4 og 4½ mm strømpepinde eller lang rundpind til magic loop eller 2 korte rundpinde.
Det er vigtigt at vælge den pindetykkelse, der kræves for at opnå strikkefastheden.

Tilbehør

Maskemarkører.
Stoppenål.

Strikkefasthed

20 m/32 omg = 10 x 10 cm i glatstrikning.
24 m/30 omg = 10 x 10 cm i mønster.

Kommentarer

Juster længden i første del. Hvis du strikker 20 omg mere, får du 6½ cm. For at forkorte benvarmerne skal du starte ved den anden maskeoptælling efter første indtagningsomg og forts mønstret derfra.

(Lige maskeantal)

  • Omg 1: *1 dr ret, 1 vr* omg ud.
  • Gent omg 1.

(Lige maskeantal)

  • Omg 1: *(1 løst af, slå om), 1 vr* omg ud.
  • Omg 2: *(strik m sm med omslag), 1 vr* omg ud.
  • Gent omg 1-2.

Teknikker

Elastisk aflukning: Jeny’s Surprisingly Stretchy Bind Off – se her (dansk).

Forkortelser

1 løst af, slå om: Med garnet foran arb tager du næste m løst af som vr; før derefter garnet over pinden og fremad, så du er parat til den næste vrangm.
Brr: Brioche-ret. Strik masken sm med dens omslag.

Sådan gør du

  • På de tynde pinde slår du 52 (60, 68) m op. Fordel maskerne på pindene, som du ønsker, og strik rundt herfra. Sæt en markør til at markere omgangsstart.
  • Strik 10 omg i drejet rib.
  • Skift til de tykke pinde og strik 10 omg i halvpatent.
  • Gent disse 20 omg for at øge længden.
  • Skift til de tynde pinde.
  • Indtagningsomg: 1 dr r, (1 løst af som vr, 1 løst af som ret, 1 vr, træk de 2 løse m over den sidste m). Strik drejet rib, til der er 4 m tilbage, 3 r sm, 1 vr = 4 m taget ind = 48 (56, 64) m.
  • Strik 6 omg drejet rib.
  • Skift til de tykke pinde og strik 10 omg halvpatent.
  • Skift til de tynde pinde.
  • Gent indtagningsomg = 44 (52, 60) m.
  • Strik 6 omg drejet rib.
  • Skift til de tykke pinde og strik 10 omg halvpatent.
  • Skift til de tynde pinde.
  • Gent indtagningsomg = 40 (48, 56) m.
  • Strik 6 omg drejet rib.
  • Skift til de tykke pinde og strik 10 omg halvpatent.
  • Skift til de tynde pinde.
  • Gent indtagningsomg = 36 (44, 52) m.
  • Strik 6 omg drejet rib.
  • Luk af med elastisk aflukning (se ovenfor).

Lav endnu en benvarmer magen til.

Færdiggørelse

  • Hæft alle ender.
  • Vask benvarmerne forsigtigt i lunkent vand og lad dem tørre. Det er ikke nødvendigt at blokke dem.

Om designeren

 © 2019 Paula Niskasaari. Original titel 7 am. Trykt i Knitty Winter 2019. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Paula.

Oversat af Marianne Holmen med tilladelse af designeren. Translated with permission.

Velkommen til strikkeglad.dk

Velkommen til vores midlertidige byggeplads! Vi er i fuld gang med en total genopbygning af Strikkeglad.dk. Det gamle tekniske system stod desværre foran et totalt sammenbrud, og for at redde de mange tusinde opskrifter, er vi i gang med at bygge siden helt forfra på et nyt og sikkert fundament. I stedet for at holde siden lukket, har vi valgt at give jer adgang undervejs. Det betyder dog: Søgefunktionen og kategorierne er under udvikling og driller lige nu. Opskrifterne lægges ind løbende (lige nu er knap halvdelen online). Vi ved godt, at alt ikke fungerer perfekt endnu – men vi knokler i kulissen hver evig eneste dag for at få det hele på plads. Tak for din tålmodighed!