Simple Colorwork 2

Ternet halsvarmer

En løs, lun og stilren halsvarmer med et smukt grafisk skakternet mønster. Hvis du gerne vil blive mere fortrolig med mønsterstrik i to farver, er dette det helt perfekte projekt at kaste sig over! Det flotte skakbræt-udtryk opbygges nemlig af en enkel og letlæselig mønstergentagelse i to kontrastfarver, som hurtigt sætter sig i fingrene.

Halsvarmeren har en behagelig og afslappet pasform om halsen og afsluttes med enkle, ensfarvede ribkanter i både top og bund, der samler det visuelle udtryk smukt. Den viste model er strikket på pinde 4 og 4,5 mm i 100 % blød uld, men du kan vælge præcis det bløde favoritgarn, du bedst kan lide mod huden.

Pinde 4 mm, 4,5 mm
Konstruktion Ca. 20 m = 10 cm.
Garn tykkelse Worsted/Aran
Teknikker Flerfarvet mønsterstrik / Jacquard
Størrelser Omkreds: 61 cm. Højde: 25½ cm.

Beskrivelse

Hvis du ønsker at blive mere fortrolig med mønsterstrik, er denne halsvarmer perfekt. Det er en simpel gentagelse af et nemt mønster i 2 kontrastfarver, som et skakbræt. Der er ensfarvede ribkanter foroven og forneden.

Størrelse

Omkreds: 61 cm.
Højde: 25½ cm.

Garn

Brooklyn Tweed Shelter (100 % uld; 128 m/50 g); 2 ngl.
Eller ca. 200 m tilsvarende garn i worsted weight: 114 m i G og 87 m i K.
Vist i farverne Cast Iron og Fossil.

Strikkepinde

Rundpind 4½ mm, 60 cm.
Rundpind 4 mm, 40 cm.
Det er vigtigt at vælge den pindetykkelse, der kræves for at opnå strikkefastheden.

Tilbehør

1 maskemarkør.
Stoppenål.
Blokningspinde og nåle (valgfri).

Strikkefasthed

Ca. 20 m = 10 cm i mønsterstrik strikket rundt, efter blokning.

Forkortelser

1 ud: Løft lænken ml maskerne forfra og strik den drejet ret = 1 m taget ud.
G: Grundfarve.
K: Kontrastfarve.

Sådan gør du

Med den tynde p og G slår du 120 m op. Strik ikke rundt endnu.

Første kant

  • P 1 (rets): *1 r, 1 vr*. Gent fra * til * pinden ud. Vend ikke.
  • Strik rundt herfra. Pas på ikke at dreje maskerne.
  • Sæt markør for omgangsstart. På de følgende omg flytter du markøren, når du kommer til den.
  • Omg 1 (rets): *1 r, 1 vr*. Gent fra * til * omg ud.
  • Strik yderligere 3 omg i rib 1 r, 1 vr. I slutningen af sidste omg tager du 1 ud = 1 m taget ud = 121 m. Skift til den tykke p og start med en garnende på 20 cm.

Tip: Hold G i højre hånd og K i venstre hånd hele vejen.

  • Omg 1: *1 r med G, 1 r med K*. Gent fra * til * til sidste m, 1 r med G.
  • Omg 2: *1 r med K, 1 r med G*. Gent fra * til * til sidste m, 1 r med K.
  • Gent omg 1-2, til arb måler ca. 23 cm fra opslagskanten. Slut med omg 2.
  • Bryd K med en ende på 20 cm.

Anden kant

Skift til den tynde p.
Omg 1: (G) 2 r sm, strik ret omg ud = 1 m taget ind = 120 m.
Omg 2: *1 r, 1 vr*. Gent fra * til * omg ud.
Strik yderligere 3 omg i rib.

Aflukning

Luk af i mønster med G.
Hæft alle ender så usynligt som muligt på bagsiden.

Blokning

  • Læg dit arb i lunkent vand i 20 minutter med en smule uldsæbe.
  • Tryk så meget vand som muligt ud af halsvarmeren og rul den i et håndklæde.
  • Tryk mere vand ud.
  • Rul håndklædet op og læg dit arb fladt.
  • Træk det forsigtigt i de rette mål.
  • Lad det tørre helt.

Om designeren

© 2019 Churchmouse Yarns and Teas. Original titel Simple Colorwork Cowl. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Churchmouse.

Oversat af Marianne Holmen med tilladelse. Translated with permission.

Velkommen til strikkeglad.dk

Velkommen til vores midlertidige byggeplads! Vi er i fuld gang med en total genopbygning af Strikkeglad.dk. Det gamle tekniske system stod desværre foran et totalt sammenbrud, og for at redde de mange tusinde opskrifter, er vi i gang med at bygge siden helt forfra på et nyt og sikkert fundament. I stedet for at holde siden lukket, har vi valgt at give jer adgang undervejs. Det betyder dog: Søgefunktionen og kategorierne er under udvikling og driller lige nu. Opskrifterne lægges ind løbende (lige nu er knap halvdelen online). Vi ved godt, at alt ikke fungerer perfekt endnu – men vi knokler i kulissen hver evig eneste dag for at få det hele på plads. Tak for din tålmodighed!