fairenoughcowl1

Halsvarmer i fair isle

En blød, varm og stilfuld halsvarmer i klassisk mønsterstrik (Fair Isle), som er det helt oplagte begynderprojekt for dig, der vil i gang med flerfarvestrik. Mønsteret opbygges af fine paneler med nemme gentagelser på henholdsvis 2, 4 eller 6 masker, hvilket gør omgangenes rytme utroligt let at huske. Da der maksimalt er 3 masker i samme farve i træk, slipper du helt for lange tråde på bagsiden.

Halsvarmeren afsluttes med velsiddende ribkanter i begge ender. Den er her vist i to kontrastfarver, men kan sagtens strikkes i endnu flere nuancer for et mere sprudlende udtryk. Den viste model er strikket på pinde 4,5 og 5 mm i 100 % blød alpaka.

Pinde 4,5 mm, 5 mm
Konstruktion 21 m x 25 omg = 10 x 10 cm.
Garn tykkelse DK, Worsted/Aran
Teknikker Diagram, Flerfarvet mønsterstrik / Jacquard
Størrelser Omkreds: 57 cm. Højde: 25 cm.

Beskrivelse

Denne bløde og varme halsvarmer er i mønsterstrik (fair isle). I hvert panel gentages mønstret for hver 2, 4 eller 6 m, hvilket gør det let at huske hver omgangs rytme. Der er ikke mere end 3 m i samme farve ved siden af hinanden, så der er ingen lange tråde på bagsiden.
Godt begynderprojekt i mønsterstrik.

Størrelse

One size.

Mål

Omkreds: 57 cm.
Højde: 25 cm.

Garn

Gabo Wool Baby Alpaca (100 % alpaca; 112 m/50 g); 2 ngl.
Alternativt DK/worsted yarn (ca. 100-110 m/50 g), fx Drops Puna, Karisma, Lima, Merino Extra Fine.

Tilbehør

Maskemarkør.

Strikkefasthed

21 m x 25 omg = 10 x 10 cm til mønsterstrik på pinde 5 strikket rundt efter blokning i våd tilstand.
Husk ikke at stramme trådene bagpå for meget.

Hvis din strikkefasthed er mindre eller større, skal du justere pindestørrelsen eller ændre antallet af masker og omgange.
Maskeantallet skal være deleligt med 12.

Teknikker

Drejet opslagTysk opslag eller norsk opslag.
Tofarvet fair isle: Se her.

Forkortelser

1 ud venstre: Saml lænken op ml de 2 masker med venstre p forfra og strik denne maske drejet ret = 1 m taget ud.
B: Baggrundsfarve.
K: Kontrastfarve.

Diagram

Den røde streg markerer de gentagne m for hver del af mønstret.

Mønster

Mønstret består af forskellige paneler. Hvert panel indeholder sekvenser på 2, 4 eller 6 m. Tilsammen udgør de en gentagelse på 12 m.
Alle m med K strikkes rundt.
Diagrammet læses nedefra, fra højre mod venstre.

Varianter



Her er forslag til andre måder at strikke mønstret på.

Sådan gør du

  • Slå 108 m + 1 op med G på pinde 4½ mm. Du kan bruge et drejet opslag for at gøre det mere elastisk.
  • Strik rundt herfra og sørg for, at maskerne ikke er drejet.
  • Sæt første m tilbage på den anden p og træk den sidste m over.
  • Sæt en markør for omgangsstart.
  • Strik 6 omg rib med G: *2 r, 2 vr*. Gent fra * til * omg ud.
  • Start B og mønster i glatstrikning iflg diagram.
  • På første omg slår du 12 m op jævnt fordelt med 1 ud venstre (hver 9. m) = 120 m i alt.
  • For at undgå spring i overgangen ml omg, tager du på 2. omg den første m løst af som vr uden at strikke den.

I mønsterstrik strikkes omg med 2 farver på pind 5 mm og omg kun i B på pind 4½ mm.

  • Når du er færdig med mønstret, bryder du B.
  • Strik videre i G  på pind 4½ mm:
  • Omg 1: *8 r, 2 r sm*. Gent fra * til * yderligere 11 gange = 108 m.
  • Omg 2-7: *2 r, 2 vr*. Gent fra * til * omg ud.
  • Luk af i rib.

Færdiggørelse

  • Hæft de løse ender på vrangs.
  • Læg halsvarmeren i lunkent vand med lidt uldvask.
  • Tryk derefter overskydende vand ud, men vrid ikke.
  • Rul den i et håndklæde.
  • Læg den fladt og træk den i facon.
  • Lad den tørre.

Om designeren

© 2022 Agnieszka Dzikiewicz-Krawczyk. Original titel Fair Enough Cowl. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Agnieszka.

Oversat af Marianne Holmen med tilladelse. Translated with permission.

Velkommen til strikkeglad.dk

Velkommen til vores midlertidige byggeplads! Vi er i fuld gang med en total genopbygning af Strikkeglad.dk. Det gamle tekniske system stod desværre foran et totalt sammenbrud, og for at redde de mange tusinde opskrifter, er vi i gang med at bygge siden helt forfra på et nyt og sikkert fundament. I stedet for at holde siden lukket, har vi valgt at give jer adgang undervejs. Det betyder dog: Søgefunktionen og kategorierne er under udvikling og driller lige nu. Opskrifterne lægges ind løbende (lige nu er knap halvdelen online). Vi ved godt, at alt ikke fungerer perfekt endnu – men vi knokler i kulissen hver evig eneste dag for at få det hele på plads. Tak for din tålmodighed!