Moose Balaclava 1

Elefanthue med bånd

Elefanthue eller balaclava med bindebånd. Variation med dobbelt ribkant rundt om ansigtet og hestetømmelukning. 2 størrelser. Her i uld og alpaca/silke på pinde 4½ og 5 mm.

Pinde 4,5 mm, 5 mm
Konstruktion 16 m/25 p = 10 x 10 cm
Garn tykkelse DK, Lace
Teknikker Basisteknikker
Størrelser S/M (L/XL).

Beskrivelse

Elefanthuen strikkes ovenfra med 2 tråde garn holdt sammen. Du strikker først et rektangel, der dækker toppen af hovedet. Så slår du masker op i siderne af rektanglet og strikker den største del af huen, der dækker siderne og baghovedet. Når du når til kæben, slår du masker op med løkkeopslag bagom og strikker halsen rundt. Til sidst samler du masker op rundt om ansigtsåbningen og strikker rib.

Størrelser

S/M (L/XL).

Mål

Hovedomkreds: 54-58 (58-61) cm.
Bredde: 18 (20) cm når den færdige hue ligger fladt, efter vask og blokning.

Garn

Drops Merino Extra Fine (100 % merino; 105 m/50 g); garnforbrug: 100 (150) g.
Drops Brushed Alpaca Silk (77 % alpaca, 23 % silke; 140 m/25 g); garnforbrug: 50 (50) g.
De to tråde holdes sammen.

Strikkepinde

Rundpind 5 mm, 60 cm.
Rundpind 5 mm, 40 cm.
Rundpind 4½ mm, 40 cm.

Strikkefasthed

16 m/25 p = 10 x 10 cm efter blokning på pind 5 mm eller den pindetykkelse, der kræves for at opnå strikkefastheden.

Teknik

Hestetømme: Se her,
Italiensk aflukning
: Se her.
Løkkeopslag bagom: Se her.

Sådan gør du

Bemærk, at hele huen strikkes med 2 tråde garn holdt sammen.

Top

  • Slå 19 (20) m op på rundpind 5 mm, 60 cm.
  • P 1 (vrangs): Vrang.
  • P 2 (rets): Ret.
  • Gent p 1-2, til arb måler 9 (10) cm fra opslagskanten. Slut med en vrangp.
  • Du har nu strikket 23 (25) p. Sæt maskerne på en holder og bryd garnet.
  • Med rets vendt mod dig strikker du 15 (17) m op (2 m for hver 3 p) langs højre side. Start fra opslagskanten. Strik hen over maskerne på holder i glatstrikning. Strik 15 (17) m op langs venstre side(2 m for hver 3 p) = i alt 49 (56) m.
  • Vend dit arb.
  • Næste p: Vrang.
  • Næste p: Ret.
  • Gent p 1-2, til arb måler 20 (21) cm fra maskeopsamlingen. Slut med en retp.

Rib i halsen

  • Slå 19 (20) m op med løkkeopslag bagom i slutningen af pinden. Sæt en markør for omgangsstart og strik rundt herfra = 68 (78) m.
  • Måske skal du skifte til en kortere rundpind.
  • Strik 5 cm rundt i glatstrikning.
  • Skift til pind 4½ mm og strik 2 cm rib 1 r, 1 vr, eller til ønsket længde.
  • Luk af med italiensk aflukning.Rib rundt om ansigtet
  • Strik 106 (116) m op fra højre hjørne af hagen på pind 4½ mm, 40 cm således: Strik 33 (35) m op på hver side af ansigtet (2 m for hver 3 p), strik derefter 19 (20) m op i opslagskanten i panden og hagen.
  • Sæt en markør for omgangsstart og strik 2 omg rib rundt herfra.
  • Lav nu huller til båndene således: strik 90 (98) m i rib, slå om, 2 r sm, strik 8 m ret, slå om, 2 r sm, strik pinden ud.
  • Strik resten af ribben rundt, til den måler 6 cm fra kanten.
  • Luk af med italiensk aflukning.
  • Sy aflukningskanten fast på vrangs af huen, hvor maskerne blev samlet op.

Bånd

  • Lav en hestetømme på 85-95 cm med 3 m.
  • Brug en sikkerhedsnål til at trække hestetømmen gennem ribben rundt om ansigtet.

Færdiggørelse

  • Hæft alle løse ender.
  • Vask huen og lad den tørre fladt.

Om designeren

© 2024 Helen Sophie Knit. Original titel Moose Balaclava. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Helen Sophie. Tiktok: @helensophieb // Instagram: @helensophie.knit

Oversat af Marianne Holmen med tilladelse. Translated with permission.

Velkommen til strikkeglad.dk

Velkommen til vores midlertidige byggeplads! Vi er i fuld gang med en total genopbygning af Strikkeglad.dk. Det gamle tekniske system stod desværre foran et totalt sammenbrud, og for at redde de mange tusinde opskrifter, er vi i gang med at bygge siden helt forfra på et nyt og sikkert fundament. I stedet for at holde siden lukket, har vi valgt at give jer adgang undervejs. Det betyder dog: Søgefunktionen og kategorierne er under udvikling og driller lige nu. Opskrifterne lægges ind løbende (lige nu er knap halvdelen online). Vi ved godt, at alt ikke fungerer perfekt endnu – men vi knokler i kulissen hver evig eneste dag for at få det hele på plads. Tak for din tålmodighed!