Flowerfield 1

Blomstermark

Nemt og anvendeligt gæstehåndklæde i vævestrik. Strikket i brede farveblokke. Det er kantet med en hestetømme, som løkken også laves af. Her i bomuld på pinde 3½-4 mm.

Pinde 3,5 mm, 4 mm
Konstruktion 23 m/43 p = 10 x 10 cm i mønster.
Garn tykkelse DK
Teknikker Vævestrik
Størrelser Bredde: Ca. 38 cm. Længde: Ca. 65 cm.

Beskrivelse

Dette gæstehåndklæde har store farveblokke, der minder om farver på række på en blomstermark. Det har et enkelt vævestrikmønster, hvor du skifter farve på hver anden pind. Retsiden og vrangsiden er forskellige, men begge pæne.
Undervejs strikker du hestetømme langs siderne, og du slutter af med en løkke i hestetømme til at hænge det i.

Størrelse

Bredde: Ca. 38 cm.
Længde: Ca. 65 cm.
Det er nemt at justere både bredde og længde. Mønstret har et ulige antal masker.

Garn

Grundfarve (G): Purl Soho Cotton Chirp DK (100 % peruviansk bomuld; 212 m/100 g); garnforbrug ca. 212 m; farve Heirloom White; 1 ngl.
Kontrastfarve 1–4 (K): Purl Soho Cotton Chirp Bundle (100 % peruviansk bomuld; et bundt er 4 ngl a 50 m/25 g DK-garn); garnforbrug 212 m i alt; farver: Wild Poppy, Mint Citrus, Ebb Tide; 1 bundt af hver.

Strikkepinde

Jumperpinde 3½-4 mm eller rundpind 60 cm.
2 strømpepinde 3½-4 mm til hestetømme.

Strikkefasthed

23 m/43 p = 10 x 10 cm i mønster.

Teknikker

Hestetømme: Se her (dansk) og her (Purl Sohos egen). Se også instruktioner i opskriften.

Kommentarer

Løse masker: Alle masker tages løst af som vr med garnet foran.
Maskeantal: Mønstret har et ulige antal masker.

Forkortelser

G: Grundfarve.
K: Kontrastfarve.

Sådan gør du

  • Med G slår du 85 m op.
  • Startp (vrangs): 2 løst af, strik vr til de sidste 2 m, 2 løst af.
  • Drop G, men bryd ikke garnet.
  • Start K1.
  • **P 1 (rets): (K1) 3 r, *1 løst af, 1 r*. Gent fra * til * til de sidste 2 m, 2 r.
  • P 2: (K1) 2 løst af, strik vr til de sidste 2 m, 2 løst af.
  • P 3-4: (G) Gent p 1-2.
  • Gent p 1-4 yderligere 16 gange eller til arb måler ca. 16½ cm fra opslaget. Slut med p 4.**
  • Bryd K1 og start K2.
  • Gent 1 gang med K2 fra ** til **.
  • Bryd K2 og start K3.
  • Gent 1 gang med K3 i stedet for K1 fra ** til **.
  • Bryd K3 og start K4.
  • Gent 1 gang med K4 i stedet for K1 fra ** til **.
  • Bryd K4.
  • Luk af som ret med G til de sidste 2 m, 2 r, lad de 3 m sidde på højre p.

Hestetømme

  • Med de sidste 3 m laver du en hestetømme på 7½ cm.
  • Aflukningsp (rets): 1 r, 2 r sm, træk den første m over den anden m og lad den glide af pinden.
  • Bryd garnet med en ende på 20 cm. Træk denne gennem de sidste m.
  • Tråd stoppenålen med enden og hæft enden i håndklædet ved foden af hestetømmen, træk den derefter gennem løkken og tilbage i håndklædet.
  • Hæft alle løse ender og blok håndklædet, hvis du ønsker det.

(This pattern is brought to you by Purl Soho. The pattern is copyrighted with all rights reserved. Neither this pattern nor goods made from this pattern may be sold. The original pattern is at Flowerfield Hand Towel. It has been translated from English into Danish by Marianne Holmen. Purl Soho is unable to verify the accuracy of this translation, but if you have any questions, we’re always happy to answer in English at www.purlsoho.com)

Om designeren

© 2024 Purl Soho. Original titel Flowerfield Hand Towel. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Purl Soho via Ravelry eller på www.purlsoho.com.

Oversat af Marianne Holmen med tilladelse af Purl Soho. Translated with permission.

Velkommen til strikkeglad.dk

Velkommen til vores midlertidige byggeplads! Vi er i fuld gang med en total genopbygning af Strikkeglad.dk. Det gamle tekniske system stod desværre foran et totalt sammenbrud, og for at redde de mange tusinde opskrifter, er vi i gang med at bygge siden helt forfra på et nyt og sikkert fundament. I stedet for at holde siden lukket, har vi valgt at give jer adgang undervejs. Det betyder dog: Søgefunktionen og kategorierne er under udvikling og driller lige nu. Opskrifterne lægges ind løbende (lige nu er knap halvdelen online). Vi ved godt, at alt ikke fungerer perfekt endnu – men vi knokler i kulissen hver evig eneste dag for at få det hele på plads. Tak for din tålmodighed!