Elena 1

Elena

Yndig pigebluse, str 2-10 år.

Pinde 3,5 mm, 4 mm
Konstruktion 22 m/28 omg = 10 x 10 cm i glatstrikning
Garn tykkelse DK
Teknikker Dobbelstrik, Flerfarvet mønsterstrik / Jacquard
Størrelser 2 (4, 6, 8, 10) år.

Beskrivelse

Denne søde bluse strikkes rundt ovenfra og har mønsterstrik på bærestykket. Der er diagram til mønstret.

Størrelser

2 (4, 6, 8, 10) år.
Vist i str 4 år. Anbefalet bevægelsesvidde: 5-10 cm.

Mål

Overvidde: 63½ (68½, 73½, 79, 84) cm.
Længde: 32 (38, 43, 47, 51) cm.

A (Overvidde): 63½ (68½, 73½, 79, 84) cm
B (Halsudskæring): 40½ cm
C (Længde til ærmegab): 18 (23, 26½, 29, 32) cm
D (Bærestykke): 14 (15, 16½, 18, 19) cm
E (Ærmeomkreds): 18 (20, 23, 25½, 28) cm

Garn

Berroco Vintage DK (52 % akryl, 40 % uld; 8 % nylon; 199 m/100 g); farver:
G: Bird’s Eye 2 (2, 2, 2, 3) ngl.
K: Breezeway 1 ngl.

Strikkepinde

Rundpind 3½ og 4 mm, 40 cm.
1 sæt strømpepinde 3½ mm.
Det er vigtigt at vælge den pindetykkelse, der kræves for at opnå strikkefastheden.

Tilbehør

Maskemarkør.
Garnrester.

Strikkefasthed

22 m/28 omg = 10 x 10 cm i glatstrikning på de tykke pinde.
Strikkefastheden måles efter blokning.

Forkortelser

1 ud: Saml lænken op ml maskerne og strik den drejet ret = 1 m taget ud.
G: Grundfarve.
K: Kontrastfarve. 

Bærestykke

  • Med strømpepindene og G slår du 88 m op. Sæt en markør og strik rundt herfra. Omgangsstart er højre skulder bagpå.
  • Startrib: Omg 1: *2 r, 2 vr*. Gent fra * til * omg ud.
  • Gent denne omg, til arb måler 2 cm.
  • Strik 1 omg vr.
  • Skift til den tykke rundpind.
  • Udtagningsomg 1: *2 r, 1 ud*. Gent fra * til * omg ud = 132 m.
  • Strik 5 omg ret.
  • Udtagningsomg 2: *3 r, 1 ud*. Gent fra * til * omg ud = 176 m.
  • Start K og strik mønster fra diagrammet. De 8 m gentages 22 gange pr. omg.
  • Når omg 12 i diagrammet er strikket, bryder du K og strikker videre kun med G.
  • Str 2: Udtagningsomg 3: *8 r, 1 ud*. Gent fra * til * omg ud = 198 m.
  • Str 4, 6, 8, 10: Udtagningsomg 3: *4 r, 1 ud*. Gent fra * til * omg ud = 220 m.
  • Strik 7 omg i mønster.
  • Str 6: Udtagningsomg 4: *10 r, 1 ud*. Gent fra * til * omg ud = 242 m.
  • Str 8: Udtagningsomg 4: *5 r, 1 ud, 6 r, 1 ud*. Gent fra * til * omg ud = 260 m.
  • Str 10: Udtagningsomg 4: *3 r, 1 ud, 4 r, 1 ud*. Gent fra * til * til de sidste 3 m, 3 r = 282 m.
  • Strik videre, til bærestykket måler 14 (15, 16½, 18, 19) cm fra opslaget.

Opdeling

  • Sæt de første 34 (40, 45, 50, 56) m på en garnrest til højre ærme, slå 4 (4, 4, 6, 6) m op til ærmegab, strik (65, 70, 76, 80, 85) r til forstykke, sæt de næste 34 (40, 45, 50, 56) m på en garnrest til venstre ærme, slå (4, 4, 4, 6, 6) m op til ærmegab, strik (65, 70, 76, 80, 85) r til ryg = 138 (148, 160, 172, 182) m.

Krop

  • Strik rundt, til kroppen måler 14½ (19½, 23½, 26, 28½) cm fra ærmegabet. Tag 2 (0, 0, 0, 2) m ind jævnt jævnt fordelt på sidste omg = 136 (148, 160, 172, 180) m.
  • Skift til de tynde p og strik 1 omg vr.
  • Startrib: Omg 1: *2 r, 2 vr*. Gent fra * til * omg ud.
  • Strik 2 cm med denne omg. Luk af i rib.

Ærme

  • Sæt de 34 (40, 45, 50, 56) ærmem på strømpepinde.
  • Strik (4, 4, 5, 6, 6) m op i ærmegabet = 38 (44, 50, 56, 62) m.
  • Fordel maskerne jævnt på 3 p, sæt en markør og strik rundt herfra.
  • Strik 1 omg vr og tag (2, 0, 2, 0, 2) m ind jævnt fordelt = 36 (44, 48, 56, 60) m. Strik 2 cm rib 2 r, 2 vr. Luk af i rib.

Strik endnu et ærme magen til.

Færdiggørelse

  • Hæft alle løse ender og blok blusen, hvis du ønsker det.

Om designeren

© 2021 Berroco og Åsa Buchta. Original titel Elena. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Berroco. 

Oversat af Marianne Holmen med tilladelse. Translated with permission.

Velkommen til strikkeglad.dk

Velkommen til vores midlertidige byggeplads! Vi er i fuld gang med en total genopbygning af Strikkeglad.dk. Det gamle tekniske system stod desværre foran et totalt sammenbrud, og for at redde de mange tusinde opskrifter, er vi i gang med at bygge siden helt forfra på et nyt og sikkert fundament. I stedet for at holde siden lukket, har vi valgt at give jer adgang undervejs. Det betyder dog: Søgefunktionen og kategorierne er under udvikling og driller lige nu. Opskrifterne lægges ind løbende (lige nu er knap halvdelen online). Vi ved godt, at alt ikke fungerer perfekt endnu – men vi knokler i kulissen hver evig eneste dag for at få det hele på plads. Tak for din tålmodighed!