The Gift Wrap 1

Gaveindpakning

Nemt, retstrikket sjal i 12 farver, der ligner en pakke. Farvesektionerne adskilles af en pind med bobler.
Strikket i uld med nylon på rundpind 3½-4 mm, 60 cm. Her er brugt 3¾ mm.
Pinde 3,5 mm, 3,75 mm, 4 mm
Strikkefasthed 23 m/22 p = 10 x 10 cm i retstrikning efter blokning.
Garn tykkelse Fingering
Teknikker Retstrikning
Størrelser One size.

Beskrivelse

Nemt, retstrikket sjal i 12 farver, der ligner en pakke. Farvesektionerne adskilles af en pind med bobler.
Strikket i uld med nylon på rundpind 3½-4 mm, 60 cm. Her er brugt 3¾ mm.

Af Christy Houghton

Sjovt og nemt, retstrikket sjal, som kan strikkes af garnrester eller mininøgler. Det ligner en indpakket gave.

Du strikker den første sektion i den første farve og starter alle de følgende 11 sektioner med en retp fulgt af en boblep, som adskiller farverne.

Størrelse

One size.

Mål

Længde: 152 cm efter blokning.
Bredde: 40 cm efter blokning.

Garn

Yarn Café Creations Biscotti Sock fingering weight (85 % uld, 15 % nylon; 400 m/100 g) i 12 forskellige farver; garnforbrug i alt 919-958 m = 230-240 g.
Denne version er strikket af 12 mininøgler på hver 20 g (A-L), skiftevis ensfarvede og melerede. Hver sektion bruger næsten et helt mininøgle.

Rundpind 3½-4 mm, 60 cm. Her er brugt 3¾ mm.

Tilbehør

Maskemarkører.
Stoppenål.

Strikkefasthed

23 m/22 p = 10 x 10 cm i retstrikning efter blokning.

Forkortelser

1 ud: Strik ret i forreste og bageste lænke af masken = 1 m taget ud.

Teknik

Lav boble: 1 vr, 1 r, 1 vr, 1 r i samme m, træk 2., 3. og 4. m over 1. m og af pinden.
Boblerne laves på vrangs, så de træder frem på rets.

Sådan gør du

  • Slå 5 m op med A, vend.
  • Startp 1 (vrangs): 5 r, vend.
  • Startp 2 (rets): 1 r, 1 ud, sæt markør, 1 r (midtermaske), sæt markør, 1 ud, 1 r = 7 m. Vend.
  • Startp 3: Ret. Vend.

  • Forts med A.
  • P 1 (rets): 1 r, 1 ud, strik ret til markør, slå om, flyt markør, 1 r, flyt markør, slå om, strik ret til de sidste 2 m, 1 ud, 1 r = 4 m taget ud = 11 m på pinden. Vend.
  • P 2 (vrangs): Strik ret til 1 m før markør, 1 dr r, flyt markør, 1 r, flyt markør, 1 dr r, strik ret pinden ud. Vend. Du tager 4 m ud på alle ulige p.
  • Gent p 1-2, til du har 135 m på pinden. Bryd garnet.

Farveskiftesektion

  • P 1 (rets): 1 r, 2 r sm, strik ret til markør, slå om, flyt markør, 1 r, flyt markør, slå om, strik ret til de sidste 3 m, 2 r dr sm, 1 r. Vend.
  • P 2 (vrangs): 3 r, *boble, 1 r*. Gent fra * til * til 2 m før markør, 1 dr r, flyt markør, 1 r, flyt markør, 1 dr r, boble *1 r, boble*. Gent fra * til * til de sidste 3 m, 3 r. Vend.
  • P 3: 1 r, 2 r sm, strik ret til markør, slå om, flyt markør, 1 r, flyt markør, slå om, strik ret til de sidste 3 m, 2 r dr sm, 1 r. Vend.
  • P 4: Strik ret til 1 m før markør, 1 dr r, flyt markør, 1 r, flyt markør, 1 dr r, strik ret pinden ud. Vend.
  • Gent p 3-4 yderligere 14 gange. Bryd garnet.
  • Gent farveskiftesektionen yderligere 10 gange eller til ønsket længde. Skift til en ny farve for hver sektion.
  • Luk af for alle m.

Færdiggørelse

Hæft alle løse ender. 

Om designeren

 © 2024 Christy Houghton. Original titel The Gift Wrap. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdiglavet produkt må videresælges. Kontakt Christy. 

Oversat af Marianne Holmen med tilladelse. Translated with permission.