Ogiku 1

Ogiku

Flot baret i mønsterstrik. Den kan bæres trukket ned i nakken eller i den ene side, eller ned over ørerne. Strikkes efter diagram. Her i 100 % håndspundet uld, men der er også anvisninger på færdigkøbt uld. Pinde 2½ og 3.

Pinde 2,5 mm, 3 mm
Konstruktion 31 m/33 omg = 10 x 10 cm
Garn tykkelse Fingering
Teknikker Diagram, Flerfarvet mønsterstrik / Jacquard, Intarsia / Gobelin
Størrelser One size. Huen passer et hoved, der er 50-58 cm i omkreds.

Beskrivelse

Denne hue er strikket i en blanding af teknikker fra traditionel fair isle-strikning med asiatisk inspiration.
Ogiku er en krysantemum, hvis yderste blade er fjernet i japansk stil, så der kun er en enkelt blomst tilbage. Den ses som blomsterknop på kanten og i fuld blomst på toppen.

Størrelse

One size.
Huen passer et hoved, der er 50-58 cm i omkreds.

Mål

Diameter (toppen): 27 cm.
Omkreds (kanten): 50 cm.

Garn

Håndfarvet og håndkartet shetlandsuld, lavet af Jamieson og Smiths Natural Shetland Combed Top (kartet uld).

Håndspundne farver Færdigkøbt garn Garnforbrug
(G1) Brun 108 Moorit; 1 ngl 16 m
(G2) Lysebrun 107 Mogit; 1 ngl 18 m
(G3) Grå 103 Sholmit; 1 ngl 27 m
(G4) Gulbrun 106 Mooskit; 1 ngl 12 m
(G5) Hvid 120 Eesit/White; 1 ngl 10 m
(K1) Orange 524 Poppy; 1 ngl 8 ½ m
(K2) Pink 563 Rouge; 1 ngl 6 m
(K3) Rød 587 Madder; 1 ngl 8½ m
(K4) Mørk Pink 580 Cherry; 1 ngl 8½ m
(K5) Rødlilla 1260 Raspberry; 1 ngl 10 m

Alternativ – færdigkøbt garn
Jamieson’s Spindrift (100 % shetlandsuld; 105 m/25 g].

Strikkepinde

Rundpind 2½ mm, 40 cm lang.
Rundpind 3 mm, mindst 100 cm lang, til magic loop.
eller
Rundpind 3 mm, 40 cm lang.
Strømpepinde 3 mm.

Stoppenål.
8 maskemarkører.
Blokningsplade på 26½ cm i diameter.

Strikkefasthed

31 m/33 omg = 10 x 10 cm i glatstrikning på den tykke pind.
30 m/32 omg = 10 x 10 cm i mønsterstrik på den tykke pind.

Teknikker

Kabelopslag: Se fx her eller her.

Forkortelser

1 ud: Strik ret i forreste og bageste løkke af samme m = 1 m taget ud.
G: Grundfarve.
K: Kontrastfarve.

Diagrammer

Diagrammerne til denne hue er meget store og fylder en A4-side.

Tegnforklaring og kant-diagram

Diagram 1: Mellemstykke

                                                                                

Diagram 2: Puld (Crown)

Kant

Slå 160 m op med kabelopslag på den tynde rundpind og med G1.
Sæt en markør og strik rundt herfra. Pas på ikke at dreje maskerne.
Start K1.

Tofarvet rib

  • Omg 1: *2 r i farve K1, træk farve G1 frem, 2 vr med G1, træk G1 bagud*. Gent fra * til * omg ud.

Forts med at strikke tofarvet rib. Skift farve ifølge diagrammet. Strik alle 12 pinde.

Mellemstykke

Skift til den tykke pind og start diagrammet for mellemstykket. Strik diagrammet i alt 8 gange. Brug evt. markører til at markere, hvor hver gentagelse ender.

  • Efter udtagninger på omg 1 er der 168 m.
  • Efter udtagninger på omg 6 er der 184 m.
  • Efter udtagninger på omg 11 er der 200 m.
  • Efter udtagninger på omg 16 er der 216 m.

Strik 2 omg vr med G3.

Strik diagrammet til pulden 8 gange i alt.

  • Efter indtagninger på omg 7 er der 200 m tilbage.
  • Efter indtagninger på omg 10 er der 184 m tilbage.
  • Efter indtagninger på omg 13 er der 168 m tilbage.
  • Efter indtagninger på omg 16 er der 152 m tilbage.
  • Efter indtagninger på omg 19 er der 136 m tilbage.
  • Efter indtagninger på omg 22 er der 120 m tilbage.
  • Efter indtagninger på omg 25 er der 104 m tilbage.
  • Efter indtagninger på omg 28 er der 88 m tilbage.
  • Efter indtagninger på omg 31 er der 72 m tilbage.
  • Efter indtagninger på omg 34 er der 56 m tilbage.
  • Efter indtagninger på omg 37 er der 40 m tilbage.
  • Efter indtagninger på omg 38 er der 24 m tilbage.
  • Efter indtagninger på omg 39 er der 8 m tilbage.

Bryd garnet med en lang ende. Tråd den gennem de sidste m og stram den.

Færdiggørelse

Hæft alle ender.
Blok pulden på en blokningsplade på 26½ cm og damp kanten under et fugtigt klæde.
Tofarvet rib er ikke så elastisk som almindelig rib, så stryg det ikke.

Om designeren

© 2011 Sarah Mombert. Original titel Ogiku. Trykt i Knitty Deep Fall 2011. Fotos: Sébastien Blanc. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Sarah.

Oversat af Marianne Holmen med tilladelse af designeren. Translated with permission.

Velkommen til strikkeglad.dk

Velkommen til vores midlertidige byggeplads! Vi er i fuld gang med en total genopbygning af Strikkeglad.dk. Det gamle tekniske system stod desværre foran et totalt sammenbrud, og for at redde de mange tusinde opskrifter, er vi i gang med at bygge siden helt forfra på et nyt og sikkert fundament. I stedet for at holde siden lukket, har vi valgt at give jer adgang undervejs. Det betyder dog: Søgefunktionen og kategorierne er under udvikling og driller lige nu. Opskrifterne lægges ind løbende (lige nu er knap halvdelen online). Vi ved godt, at alt ikke fungerer perfekt endnu – men vi knokler i kulissen hver evig eneste dag for at få det hele på plads. Tak for din tålmodighed!