Riller
Et lækkert, ekstralangt og superblødt tørklæde med en enkel og elegant struktur. Tørklædet er pærenemt og afslappende at strikke, da det kun kræver ret- og vrangmasker – det er i virkeligheden kun længden, der tager lidt tid! Det flotte mønster opstår ved parvise udtagninger og indtagninger, som skaber en spændende, skråtstillet rillestruktur.
Bemærk, at denne teknik gør tørklædets ender skrå, mens selve tørklædet bliver helt lige. Det viste tørklæde er strikket på pinde 4,5 mm i et luksuriøst og blødt garn i alpaka og merinould, som falder utroligt flot. Forkæl dig selv med din yndlingskvalitet til dette skønne hverdags-tørklæde!
Beskrivelse
Riller er et lækkert, ekstralangt tørklæde med en enkel, gentaget struktur. De parvise udtagninger og indtagninger skaber et skråtstillet mønster. Jeg valgte luksusgarn i alpaca og merinould.
(O.a.: Vær opmærksom på, at enderne bliver skrå, men tørklædet lige.)
Færdige mål
Bredde: 30 cm.
Længde: 270 cm (fra spids til spids), eller den længde, du ønsker.
Garn
Amano Warmi (70 % alpaca, 30 % merinould; 150 m/50 g); farve: Grey; 3 ngl.
Strikkepinde
Rundpind (eller jumperpinde) 4½ mm, 60 cm.
Strikkefasthed
20 m = 10 cm i mønster.
Forkortelser
4 rib: 1 vr, 1 r, 1 vr, 1 r.
2 ud: Strik i bageste, forreste og bageste løkke af samme m = 2 m taget ud.
Mønster (deleligt med 12)
- P 1: *4 r, 4 rib, 4 vr*. Gent fra * til * til de sidste 4 m, 3 vr, 2 ud.
- P 2: *4 r, 4 rib, 4 vr*. Gent fra * til * til de sidste 6 m, 3 vr, 3 r sm.
Sådan gør du
Slå 60 m op.
Strik mønster, til tørklædet har den længde, du ønsker.
Luk af med et nummer tykkere pinde.
Færdiggørelse
Hæft alle ender.
Blok tørklædet.
Om designeren
© 2016 Andra Asars. Original titel Ridges. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Andra http://www.ravelry.com/people/roentgen.
Oversat af Marianne Holmen med tilladelse af designeren. Translated with permission.
Vær den første til at strikke denne! 💪