Nattelys
Skønt sjal med strukturmønstre. Det strikkes nedefra i et stykke og er ikke svært. Det er tæt og lunt. Strikket i silke og kamel på pinde 4½ mm.
Beskrivelse
Sjal, der strikkes fra den nederste spids. Der er udtagninger i siderne på alle pinde. Resultatet er et fladt sjal, der lukkes af med en hestetømmekant.
Størrelse
One size.
Mål
Bredde (vingefang): 183 cm.
Højde midtpå: 77 cm.
Garn
Anzula Oasis (70 % silke, 30 % kamel; 343 m/100 g); farve: Chiva; 2 ngl.
I det viste eksempel er der brugt godt 1½ ngl.
Strikkepinde
Strikkefasthed
20 m/28 p = 10 x 10 cm i glatstrikning.
20 m/31 p = 10 x 10 cm i mønster.
Teknikker
I-cord bindoff: Aflukning med hestetømme. Se fx her.
Venstredrejning: Spring første m over, strik anden m drejet i bageste løkke, strik i den m, du sprang over, lad begge m falde af venstre pind.
Højredrejning: 2 r sm, lad maskerne sidde på p, stik højre pindespids ind i første m og strik den igen. Lad begge m glide af venstre p.
Diagram A

Diagram B

Kantdiagram

Sådan gør du
Du slår op til sjalet ved den nederste spids og starter med en retstrikket firkant, hvor du tager ud på alle p, så du får et fladt, men meget bredt sjal.- Startfirkant: Slå 3 m op. Strik 6 p i glatstrikning, start med en p på rets.
- Næste p (rets): 3 r, vend arb 90 grader og strik 3 m op langs den lange kant; vend igen 90 grader og saml 3 m op i opslagskanten = 9 m.
- Startp 1 (vrangs): 2 vr, slå om, 1 vr, 3 r, 1 vr, slå om, 2 vr = 11 m.
- Startp 2 (rets): 2 r, slå om, 1 vr, strik vr til de sidste 3 m, 1 r, slå om, 2 r = 13 m.
- Startp 3 (vrangs): 2 vr, slå om, 1 vr, strik ret til de sidste 3 m, 1 vr, slå om, 2 vr = 15 m.
Sektion 1 – Diagram A
- P 1 (rets): Strik første p af Diagram A = 2 m taget ud.
- P 2 (vrangs): Strik næste p i Diagram A = 2 m taget ud.
- Forts, til du er færdig med hele Diagram A = 35 m.
Sektion 2 – Diagram B
- P 1 (rets): Strik p 1 af Diagram B. Strik maskerne inden for de røde grænser en gang = 2 m taget ud. Sæt evt. markører til opdeling af gentagelser og/eller motiverne over 10 m.
- P 2 (vrangs): Strik næste p af Diagram B = 2 m taget ud.
- Forts, til du er færdig med alle 20 p i Diagram B.
- Herfra gentager du Diagram B. Hver gang du starter ved p 1, tilføjer du 2 gentagelser af arealet inden for de røde grænser, en på hver side.
- Strik videre. Strik Diagram B i alt 14 gange (til du har 29 gentagelser af de røde grænser i bredden), eller ønsket længde. Strik derefter p 8 af Diagram B endnu en gang. Jeg havde 611 m, men hvor du end stopper, skal du have 8 vrangmasker ml omslag og den første/sidste m i motivet i begge kanter.
- P 1 (rets): Strik 1 p af Kantdiagram. Strik maskerne i det indrammede område 59 gange (eller som krævet, hvis du har justeret længden) = 2 m tilføjet til hver gentagelse over 10 m + 2 m taget ud til kant.
- P 2 (vrangs): Strik næste p i Kantdiagram = 2 m taget ud.
- Strik videre, til du er færdig med alle all 36 p i Kantdiagram.
- Næste p (rets): 2 r, slå om, strik ret til de sidste 2 m, fjern alle markører undervejs, slå om, 2 r = 2 m taget ud.
- Næste p (vrangs): 2 vr, slå om, strik vr til de sidste 2 m, slå om, 2 vr = 2 m taget ud.
- Luk af med hestetømmemetoden. Sørg for, at kanten ikke begrænser sjalets bredde.
Færdiggørelse
- Læg sjalet i lunkent vand, til det er helt gennemblødt.
- Rul det i et håndklæde for at fjerne det meste af vandet, stræk det og sæt det fast med nåle på et fast underlag.
- Sørg for, at den øverste kant er så lige som muligt.
- Når det er tørt, kan du hæfte alle løse ender.
Om designeren
Amy Sadler er Knittys redaktør, og dette er et af hendes sjældne designs.
© 2026 Amy Sadler. Original titel Birdhouse in your Soul. Udgivet i Knitty First Fall 2026. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Amy.
Oversat af Marianne Holmen med tilladelse. Translated with permission.

