Hjem » Strikkeopskrifter » Små striber

Små striber

2-i-1-opskrift på en babycardigan og -vest med smalle striber. Begge modeller strikkes rundt og klippes op. Ud over opklipningen er de ikke svære. Hvis det ønskes, kan de lukkes med knapper eller en lynlås (ikke i opskriften). Her strikket i uld/alpaca på pinde 2½ og 3½.
Sværhedsgrad: Mellem | Tidsforbrug: Mellem | Pinde: 2½, 3½ 

Af Purl Soho                  

(This pattern is brought to you by Purl Soho. The pattern is copyrighted with all rights reserved. Neither this pattern nor goods made from this pattern may be sold. The original pattern is at Tiny Stripes. It has been translated from English into Danish by Marianne Holmen. Purl Soho is unable to verify the accuracy of this translation, but if you have any questions, we’re always happy to answer in English at www.purlsoho.com)

Størrelser

3-6 (9-12, 12-18, 18-24) mdr.
Både den langærmede og den ærmeløse version på billederne er str 3-6 mdr.

Færdige  mål

  • Overvidde: 47½ (50, 53½, 56½) cm.
  • Fuld længde: 27½ (30, 32, 33½) cm.
  • Længde, ærmegab: ca. 9 (9½, 10, 11) cm.
  • Ærmelængde til ærmegab (langærmet version): 15 (16½, 18, 19) cm.

Måltegning

Materialer

Garn

Purl Soho sælger Tiny Stripes Bundles, dvs. færdige garnpakker til netop denne model. Hver pakke indeholder:
A: Purl Soho Line Weight (100 % merinould, 452 m/100 g); farve: Heirloom White. 1 ngl.
B: Purl Soho Linen Quill (50 % fint højlandsuld, 35 % alpaca og 15 % hør); farver: Stillwater Blue til den langærmede version og Stonewall Gray til den ærmeløse. 1 ngl.

Forslag til erstatningsgarn fra garnbutikken Rito: Dale Baby Ull.

Strikkepinde

1 rundpind 3½ mm, 40 cm lang.
2 rundpinde 2½ mm, 40 cm lange.
Strømpepinde 3½ mm.
Strømpepinde 2½ mm.

Tilbehør

4 maskemarkører, hvoraf en skal adskille sig fra de andre.

Strikkefasthed

28 m/40 omg = 10 x 10 cm i glatstrikning på de tykke pinde.
Bemærk: Vær især omhyggelig med at ramme den rigtige strikkefasthed i højden (40 omg = 10 cm).

Forkortelser

A: Garnfarve A.
B: Garnfarve B.
Fold og vend

  • På rets: Hold garnet bag arb, tag den næste m løst af som vr fra venstre p til højre p. Træk garnet frem. Sæt den løse m tilbage på venstre p. Før garnet bagud. Vend arb, så vrangs vender mod dig.
  • På vrangs: Behold garnet foran, tag den næste m løst af som vr fra venstre p til højre p. Før garnet bagud. Sæt den løse m tilbage på venstre p. Træk garnet frem. Vend arb, så rets vender mod dig.

Løkkeopslag bagom: Se her.

Kommentarer

Denne model strikkes rundt og klippes derefter op foran.
Se denne video om klippemasker og forstærkningskanter på siderne af dem: Steek with Knit Facing Tutorial.
Denne video giver tips til at transportere garnet, når man strikker striber rundt: Stripes in the Round Tutorial.

Sådan gør du

Krop

Start ved nederste kant. Med A slår du 136 (144, 152, 160) m op på den tykke rundp.
Sæt den genkendelige markør for at angive omgangsslut og strik rundt herfra. Pas på ikke at dreje maskerne.

  • Startomg: (A) Strik 62 (66, 70, 74) r, sæt markør, (1 vr, 10 r, 1 vr) til klippemasker foran, ret omg ud.
  • Omg 1: (A) Strik ret til markør, flyt markør, 1 vr, 10 r, 1 vr, ret omg ud.
  • Omg 2: (B) Strik ret til markør, flyt markør, 1 vr, 10 r, 1 r, ret omg ud.

Gent omg 1-2, til arb måler 42 (47, 49½, 53½) cm fra opslagskanten. Slut med omg 2.

Ærmegab

  • Omg 1: (A), 32 (34, 36, 38) r, sæt markør, (1 vr, slå 10 m op med løkkeopslag bagom, 1 vr) til klippemasker til venstre ærmegab, ret til næste markør, flyt markør, 1 vr, 10 r, 1 vr, 28 (30, 32, 34) r, flyt markør, (1 vr, slå 10 m op, 1 vr) til klippemasker til højre ærmegab, ret omg ud = 156 (164, 172, 180) m.
  • Omg 2: (B) (ret til næste markør, flyt markør, 1 vr, 10 r, 1 vr) x 3, ret omg ud.
  • Omg 3: (A) (ret til næste markør, flyt markør, 1 vr, 10 r, 1 vr) x 3, ret omg ud.

Gent omg 2-3 yderligere 17 (18, 19, 20) gange. Slut med omg 2. Bryd B.

  • Næste omg: (A) Ret til næste markør, flyt markør, 1 vr, luk af for de næste 10 m i mønster, ret til næste markør, flyt markør, 1 vr, 10 r, 1 vr, ret til næste markør, flyt markør, 1 vr, luk af for de næste 10 m i mønster, ret omg ud = 136 (144, 152, 160) m.

Skuldre

Forts med A.

  • Omg 1: Ret til næste markør, flyt markør, 1 vr, saml 3 m op (1 m i hver af de 3 aflukkede m), spring de næste 4 aflukkede m over, saml 3 m op (1 m i hver af de sidst aflukkede m), 1 vr, ret til næste markør, flyt markør, 1 vr, 10 r, 1 vr, ret til næste markør, flyt markør, 1 vr, saml 3 m op (1 m i hver af de første 3 aflukkede m), spring de næste 4 aflukkede m over, saml 3 m op (1 m i hver af de sidste 3 aflukkede m), 1 vr, ret omg ud = 148 (156, 164, 172) m.
  • Omg 2: Ret til næste markør, fjern markør, 1 vr, 1 r, 2 r sm, sæt markør, 2 r dr sm, 1 r, 1 vr, ret til næste markør, flyt markør, 1 vr, 10 r, 1 vr, ret til næste markør, fjern markør, 1 vr, 1 r, 2 r sm, sæt markør, 2 r dr sm, 1 r, 1 vr, ret omg ud = 144 (152, 160, 168) m tilbage.

Forsiden af skuldre

Bemærk: I denne del af mønstret arb du frem og tilbage med venderækker. Se evt. vores Short Row Tutorial (eller Strikkeglads leksikon).

  • Venderække 1 (rets): Strik ret til 3 m før næste markør, 1 vr, 2 r, flyt markør, 2 r, 1 vr, ret til næste markør, flyt markør, 1 vr, 10 r, 1 vr, ret til 7 m før næste markør, fold og vend.
  • Venderække 2 (vrangs): Strik vr til 12 m før næste markør, 1 r, 10 vr, 1 r, flyt markør, strik vr til 7 m før næste markør, fold og vend.
  • Venderække 3: Strik ret til næste markør, flyt markør, 1 vr, 10 r, 1 vr, ret til 14 m før næste markør, fold og vend.
  • Venderække 4: Strik vr til 12 m før næste markør, 1 r, 10 vr, 1 r, flyt markør, vr til 14 m før næste markør, fold og vend.
  • Venderække 5: Strik ret til næste markør, flyt markør, 1 vr, 10 r, 1 vr, ret til 21 m før næste markør, fold og vend.
  • Venderække 6: Strik vr til 12 m før næste markør, 1 r, 10 vr, 1 r, flyt markør, vr til 21 m før næste markør, fold og vend.
  • Venderække 7: Strik ret til næste markør, flyt markør, 1 vr, 10 r, 1 vr, ret til 3 m før næste markør, strik omslagene sm med maskerne, når du kommer til dem, 1 vr, 2 r, flyt markør, 2 r, 1 vr, ret omg ud.

Bagsiden af skuldre

Bemærk: Du forts med venderækker i denne del af mønstret. Mens du laver bagsiden af skuldrene, strikker du mellem markørerne til venstre skulder og højre skulder. Flyt markøren, der markerer omgangsslut midt bagpå, når du kommer til den.

  • Venderække 1 (rets): Strik ret til 7 m før næste markør, fold og vend.
  • Venderække 2 (vrangs): Strik vr til markøren for omgangsslut, flyt markør, vr til 7 m før næste markør, fold og vend.
  • Venderække 3: Strik ret til markøren for omgangsslut, flyt markør, ret til 14 m før næste markør, fold og vend.
  • Venderække 4: Strik vr til markøren for omgangsslut, flyt markør, vr til 14 m før næste markør, fold og vend.
  • Venderække 5: Strik ret til markøren for omgangsslut, flyt markør, ret til 21 m før næste markør, fold og vend.
  • Venderække 6: Strik vr til markøren for omgangsslut, flyt markør, vr til 21 m før næste markør, fold og vend.
  • Venderække 7: Strik ret omg ud.

Færdiggørelse af skuldre

  • Omg 1: Strik omslagene sm med deres masker, når du kommer til dem og luk samtidig af for 14 (16, 17, 18) m til venstre side af nakken; strik ret til 1 m før næste markør, tag 1 m løst af som vr, sæt de foregående 21 (21, 22, 23) m til bagsiden af venstre skulder på en af de tykke strømpepinde; fjern markør, tag 1 m løst af som vr, 20 (20, 21, 22) r, sæt de foregående 21 (21, 22, 23) m til forsiden af venstre skulder på en anden strømpepind; luk af for 32 (36, 38, 40) m til halsudskæringen på forsiden og fjern markøren, når du kommer til den; strik ret til 1 m før næste markør, tag 1 m løst af som vr, sæt de foregående 21 (21, 22, 23) m til forsiden af højre skulder på en tredje strømpepind; tag 1 m løst af som vr, 20 (20, 21, 22) r, sæt de foregående 21 (21, 22, 23) m til bagsiden af højre skulder over på en fjerde strømpepind; luk af for de resterende 14 (16, 17, 18) m til højre side af bageste halskant = 84 (84, 88, 92) m = 21 (21, 22, 23) m til hver af bageste venstre, forreste venstre, forreste højre og bageste højre skulder.

Aflukning

Du er nu parat til at lukke af. Vend vrangen ud på dit arb og brug en aflukning med 3 pinde (se fx her) til at strikke skuldrene sammen. Eller lad rets være udad og sy skuldrene sm med maskesting (se fx her).

Opklipning

Vend vrangen ud på arb. Du ser nu 2 retstrikkede søjler midt på forstykket.

Første forstærkningskant

Med en af de tynde rundpinde og A starter du ved nederste kant og arb dig op mod halskanten, mens du samler masker op under begge ben af retmaskerne i søjlens højre side (se billede).
Derefter strikker du de opsamlede m således:

  • P 1: Ret.
  • P 2: Vrang.

Gent p 1-2 endnu en gang.
Bryd garnet og lad maskerne sidde på pinden.

Anden forstærkningskant                            

Med den anden tynde rundpind og A starter du ved halskanten og arb dig ned mod den nederste kant, mens du samler m op under begge ben af hver m i den retstrikkede søjle, som nu er til højre.
Derefter strikker du de opsamlede m således:

  • P 1: Ret.
  • P 2: Vrang.

Gent p 1-2 endnu en gang.
Bryd garnet og lad maskerne sidde på pinden.

Klip forsiden op

Vend rets udad.

Bemærk: Hvis det garn, du bruger, er meget glat, eller hvis du er nevøs for, at maskerne skal trævle op, når du klipper, kan du fæstne hver side af rækken af klippemasker, før du klipper. Sy en eller to rækker ned på hver side af den midterste klippemaske (m 5 og 6, når du har 10 m), enten med en nål i hånden eller på en symaskine.            

Mellem de 2 vrangstrikkede dele er der en søjle med 10 retmasker. Start ved den nederste kant og klip forsigtigt op lige i midten af disse 10 m hele vejen op. Når du klipper, vil det strikkede folde sig ind under. Det er ok.

Der er nu 5 strikkede m på hver side af den klippede kant.

Forstærkningskant på første forstykke                        

Se igen denne tutorial: Steek with Knit Facing Tutorial.
Placer forstykket, så nederste kant er tættest på dig.
Find den midterste m midt i den venstre forkant, den tredje m af fem. I det følgende arb du langs denne midterste søjle og samler hver m op gennem begge ben og strikker dem sm med en m fra forstærkningskanten. Du arb nedefra og op til halskanten, og du lukker maskerne af undervejs, således:

Start ved nederste kant, stik en af de tynde strømpepinde under begge ben på den første m i   midtersøjlen, derefter ind i første m på rundpinden og strik de 2 m sm med A,*stik strømpepinden ind under begge ben på næste m i midtersøjleen og på rundpinden, 2 r sm, træk den anden m på strømpepinden over den m, du lige strikkede (= 1 m lukket af)*. Gent fra * til *, til du har lukket af for alle m i midtersøjlen og på rundpinden.

Du har nu en skarp fold, hvor den rå kant er gemt og fastgjort mellem forstærkningskanten og det stribede stykke.

Forstærkningskant på andet forstykke                                    

Find igen den midterste (tredje) søjle af m mellem den vrangstrikkede del og (nu) venstre kant. Du skal samle op, ligesom du gjorde ovenfor, men husk, at du nu ser på dit arb på hovedet, så du skal stikke en pind ind under begge ben på et omvendt V i stedet for et retvendt V.

Start ved halskanten og stik en af de tynde strømpepinde ind under begge ben på den første m i midtersøjlen og derefter ind i den første m på rundpinden, strik disse 2 m sm med A, *stik strømpepinden ind under begge ben på den næste m i midtersøjlen og næste m på rundpinden, 2 r sm, træk den anden m på strømpepinden over den m, du lige strikkede (= 1 m lukket af)*. Gent fra * til *, til du har lukket af for alle m i midtersøjlen og på rundpinden.

Du har nu en skarp fold, hvorunder den rå kant er gemt og fastgjort mellem forstærkningskanten og det stribede stykke.

Ærmegabskant

Åbn cardiganen, så du kan se indersiden af et af ærmegabene. Du ser nu 2 tydelige søjler af retmasker.

Med en tynd strømpepind og A starter du nederst i den højre søjle og arb dig op mod skulderen. Saml m op under begge ben på alle retm i den retstrikkede søjle. Slut med den sidste m i B = 36 (38, 40, 42) m på denne p.

Med en anden tynd strømpepind samler du 1 m op i hver af de 3 resterende retm i A i højre søjle. Drej arb og strik ned langs den venstre søjle. Saml 1 m op i hver af de 3 første retm i A = 6 m på denne p.

Med en tredje tynd strømpepind samler du 1 m op under begge ben på alle retm i den resterende retstrikkede søjle = 36 (38, 40, 42) m på den første p, 6 (6, 6, 6) m på den anden p og 36 (38, 40, 42) m på den tredje p = 78 (82, 86, 90) m i alt.

Strik ikke rundt. Strik 4 p glatstrikning således:

  • P 1: Ret.
  • P 2: Vrang.

Gent p 1-2 endnu en gang. Bryd garnet.

  • Sæt de 3 m, der er tættest på højre p (af de 6 på den anden strømpepind), over på højre p og de 3 m, der er tættest på venstre p, over på venstre p = 39 (41, 43, 45) m på hver p.
  • Sæt maskerne fra en af strømpepindene over på en af de tynde rundpinde. Dette frigør en strømpepind og gør det lettere at vende arb.
  • Vend rets udad på arb. (Du kan måske se spidsen af de 2 pinde ved skulderen.)
  • Klip ærmegabet op (se nedenfor).

Lav det andet ærmegab magen til.

Opklipning

Bemærk: Du kan fæstne maskerne på hver side af klippemaskerne med en syning, som du gjorde på forstykket.

Mellem de 2 vrangstrikkede søjler er der en søjle på 10 retm.
Start i kanten under armen og arb dig op mod skulderen. Klip forsigtigt op præcis i midten af disse 10 m hele vejen.
Der er nu 5 retm i hver ærmegabskant.

Fold ærmegabskanten 

Du skal nu folde og fæstne de opklippede kanter, ligesom du gjorde på forstykket. Start ved kanten under armen, arb dig op langs venstre side (når du ser på det strikkede) af ærmegabet, hen over skulderen og ned langs højre side af ærmegabet således:

Bemærk: Hvis du laver versionen uden ærmer, skal du lukke af undervejs, som du gjorde på forkanterne. Gå derefter til Færdiggørelse.

Start i nederste venstre side af ærmegabet (når du ser på det strikkede) og arb dig op mod skulderen.

  • (A) *Stik en tynd strømpepind ind under begge ben på de næste m i midtersøjlen (tredje m fra den vrangstrikkede søjle), stik strømpepinden ind i den næste m på pinden med masker til forstærkningskanten, strik disse 2 m sm*. Gent fra * til *, til der er 3 m tilbage på den pind, der har masker til forstærkningskanten.
  • Med en anden tynd strømpepind forts du på samme måde over de sidste 3 m på den p, du er i gang med, og de første 3 m p næste p.
  • Med en tredje tynd strømpepind forts du på samme måde ned langs den anden side af ærmegabet = 78 (82, 86, 90) m.

Ærme

(langærmet version)
Sæt markør og strik rundt med de tykke strømpepinde og A.

  • Indtagningsomg: (0 (0, 2, 2) r, 2 r sm) x 2 (1, 1, 3), (1 r, 2 r sm) x 24 (26, 26, 22), (0 (0, 2, 2) r, 2 r sm) x 1 (1, 1, 3) = 51 (54, 58, 62) m tilbage.

Stribemønster

  • Omg 1: (B) Ret.
  • Omg 2: (A) Ret.

Gent stribemønstret, til arb måler ca. 4 cm, fra du begyndte at strikke rundt. Slut med omg 1.

  • Indtagningsomg: (A) 1 r, 2 r sm, ret til de sidste 2 m, 2 r dr sm = 2 m taget ind.

Strik 5 omg i stribemønster.
Gent de sidste 6 omg yderligere 6 (6, 7, 9) gange, derefter indtagningsomg endnu en gang = 35 (38, 40, 40) m tilbage.
Strik videre i stribemønster, til ærmet måler 15 (16½, 18, 19) cm, fra du begyndte at strikke rundt. Slut med omg 1.
Bryd B. Luk af som ret med A.

Færdiggørelse

Halsudskæring

Med A og 2 tykke strømpepinde, og med rets vendt mod dig, starter du ved den færdige kant på højre forstykke. Saml 1 m op i næste m i halskanten, *saml 1 m op i næste m i halskanten, træk den anden m på højre p over den m, du lige samlede op (= 1 m lukket af)*. Gent fra * til * langs halskanten på højre forstykke, ryg og venstre forstykke. Slut ved den færdige kant på venstre forstykke. Bryd garnet og træk det gennem den sidste m.

Nederste kant

Med A og 2 tykke strømpepinde, og med rets vendt mod dig, starter du ved den færdige kant på venstre forstykke. Saml 1 m op i næste m i nederste kant, *saml 1 m op i næste m i nederste kant, træk den anden m på højre p over den m, du lige samlede op (= 1 m lukket af)*. Gent fra * til * langs nederste kant på venstre forstykke, ryg og højre forstykke. Slut ved den færdige kant på højre forstykke. Bryd garnet og træk det gennem den sidste m.

Ærmegab under armene

Både den langærmede og ærmeløse version: Tråd stoppenålen med A og sy de nederste venstre og højre kanter sm for at lukke hullet. Gør dette i begge sider.
Hæft ender og blok dit arb, hvis du ønsker det.

Om designeren

© 2017 Purl Soho. Original titel Tiny Stripes Cardigan + Vest. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Purl Soho via Ravelry eller på www.purlsoho.com.

Oversat af Marianne Holmen med tilladelse af Purl Soho. Translated with permission.

Se Forkortelsesliste | Se Rettelsesliste.

Kommentarer
Har du kommentarer til denne opskrift, kan du bruge formularen nedenfor.
Spørgsmål
Spørgsmål til en opskrift? Spørg Strikkeglads venner på Facebook.
Andre henvendelser
Har du henvendelser, som ikke drejer sig om opskriften, så brug venligst vores kontaktformular.

Print Friendly, PDF & Email

Skriv en kommentar