...
Hjem » Strikkeopskrifter » Grundopskrift på hue

Grundopskrift på hue

Meget anvendelig opskrift på vinterhue, med eller uden pompon. Man kan selv variere den med strukturstrik, striber eller flerfarvegarn. Her er den ensfarvet i glatstrikning. Strikket i 100 % uld på pinde 3½ og 4½.
Sværhedsgrad: Nem | Tidsforbrug: Lavt | Pinde: 3½, 4½

Af Purl Soho

(This pattern is brought to you by Purl Soho. The pattern is copyrighted with all rights reserved. Neither this pattern nor goods made from this pattern may be sold. The original pattern is at Classic Cuffed Hat. It has been translated from English into Danish by Marianne Holmen. Purl Soho is unable to verify the accuracy of this translation, but if you have any questions, we’re always happy to answer in English at www.purlsoho.com)

Størrelser

Baby (barn, voksen)

  • Omkreds: 38 (43, 47) cm.
  • Omkreds af opslag (ustrakt): 30½ (33, 35½) cm.
  • Højde (uden pompon): 24 (28, 31) cm.

Materialer

Garn

  • Hat med pompon: Purl Soho Worsted Twist (100 % merinould; 150 m/100 g); 1 (2, 2) ngl.
  • Hat uden pompon: Purl Soho Worsted Twist (100 % merinould; 150 m/100 g); 1 (1, 1) ngl.

Anbefalet garn (Mayflower.dk): Mayflower Easy Care Big

Strikkepinde

  • Rundpind 3½ mm, 40 cm.
  • Rundpind 4½ mm, 40 cm.
  • Strømpepinde 4½ mm.

Tilbehør

  • 4 maskemarkører (hvoraf en skal afvige fra de andre).
  • Evt. Pompon Maker (Large).

Babystr til venstre, oppefra og ned: Paprika Red, Pink Grapefruit, Ochre Yellow og Yellow Zest.
Børnestr i midten, oppefra og ned: Lichen Green, Green Turquoise, Pistachio Green og Cardamom Green.
Voksenstr til højre, oppefra og ned: Gray Fig, Green Gray, Moody Green og Black Green.

Strikkefasthed

Hue: 20 m/28 omg = 10 x 10 cm i glatstrikning på den tykke pind.
Opslag: 24 m/32 omg = 10 x 10 cm i 1 x 1 rib (ustrakt) på den tynde pind.

Kommentarer

Jeg brugte italiensk opslag, som er meget enkelt og gør opslagningen utroligt elastisk. Du kan se hvordan her (på engelsk) eller her (på dansk). Du kan selvfølgelig også slå op på normal vis, men brug evt. tykkere pinde, for at det ikke bliver for stramt.

Sådan gør du

Slå 72 (80, 88) m op med italiensk opslag (se ovenfor). Den første m efter startm skal være en vrangm. Vend arb og strik ikke rundt.

Strik 2 startp:

  • P 1: *1 dr r, tag 1 løst af med garnet foran*. Gent fra * til * pinden ud. Vend.
  • P 2: *1 r, tag 1 løst af med garnet foran*. Gent fra * til * pinden ud. Vend ikke.

Opslag

Sæt en markør og strik rundt herfra med den tynde pind. Pas på ikke at dreje maskerne.

  • Omg 1: *1 r, 1 vr*. Gent fra * til * omg ud.

Gent omg 1, til arb måler 7½ (9, 10) cm fra opslaget.

Hue

Forts med den tykke pind og strik glatstrikning, til arb måler 20 (22, 25) cm fra opslagskanten.

Puld

Bemærk: Skift til strømpepinde, når det er nødvendigt.

  • Omg 1: (1 r, 2 r dr sm, 13 (15, 17) r, 2 r sm, sæt en markør, der afviger fra markøren ved omgangsslut) x 3, 1 r, 2 r dr sm, 13 (15, 17) r, 2 r sm = 64 (72, 80) m.
  • Omg 2: Ret.
  • Omg 3: (1 r, 2 r dr sm, ret til 2 m før markør, 2 r sm, flyt markør) x 4 = 8 m taget ind.

Gent omg 2 og 3, til der er 16 (16, 16) m tilbage.

  • Sidste omg: (2 r sm) x 8 = 8 (8, 8) m.

Færdiggørelse

Bryd garnet med en 20 cm ende. Tråd stoppenålen med garnenden, træk den gennem de sidste m og stram til. Hæft enden på vrangen.
Hæft alle andre ender.

Pompon

Lav en pompon med Pompon Maker'en. Studs alle enderne til 5 (6½, 7½) cm diameter med en skarp saks. Sy den fast således: Tråd stoppenålen med den ene af pomponens ender. Stik nålen ind på toppen af huen, lige ved siden af hullet, og træk den igennem til vrangen. Gør det samme med den anden garnende, men stik nålen ind på den anden side af hullet. Vend vrangen ud på huen. Bind de to ender med en dobbeltknude. Tråd stoppenålen med enderne og stik den op gennem midten af pomponen. Klip dem i samme længde som resten af pomponen.

Om designeren

© 2014 Purl Soho. Original titel Classic Cuffed Hat. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Purl Soho via Ravelry eller på www.purlsoho.com.

Oversat af Marianne Holmen med tilladelse af Purl Soho. Translated with permission.

Se Forkortelsesliste | Se Rettelsesliste.

Kommentarer
Har du kommentarer til denne opskrift, kan du bruge formularen nedenfor.
Spørgsmål
Spørgsmål til en opskrift? Spørg Strikkeglads venner på Facebook.
Andre henvendelser
Har du henvendelser, som ikke drejer sig om opskriften, så brug venligst vores kontaktformular.

Print Friendly, PDF & Email

Skriv en kommentar