Stjernevanter

Fingerløse vanter, der ikke er for begyndere. Stjernemønstrene hækles oven på det strikkede med kædesting. Der er udførlig vejledning. Strikket i fingering weight-garn med farveskift (Schulana Colorelli) på pinde 3.
Sværhedsgrad: Mellem | Tidsforbrug: Mellem | Pinde: 3

Af Sybil R

De fingerløse vanter startes ved tommelfingeren, hvorefter der tages ud. Stjernemønstrene hækles undervejs med kædesting ind mellem de strikkede pinde.

Ikke for begyndere.

Størrelse

Længde: Ca. 20 cm.
Omkreds: Ca. 15 cm ved den nederste kant (ribbort) og ca. 14 cm i toppen.

Materialer

Garn

Ca. 30 g fingering weight-garn, helst med farveskift. Her er brugt Schulana Colorelli (80 % uld, 20 % silke; 250 m/50 g). Garnforbrug ikke angivet.

Strikkepinde

3 mm strømpepinde (hvis du foretrækker magic loop, skal du bruge en strømpepind til aflukning med 3 pinde).

Tilbehør

2½ mm hæklenål.
6 maskemarkører.

Strikkefasthed

7 m/9 p = 2 x 2 cm.

Teknikker

Stjerner: Med en hæklenål laver du kædesting oven på det strikkede. Billedet viser, hvordan det ser ud, og her er en video (på engelsk), der viser, hvordan det gøres.
Aflukning med 3 pinde: Se fx her
Venderækker: Når du strikker rundt, er denne video god.

Forkortelser

1 ud vr højre: Udtagning på bagsiden, der giver en ny m, der hælder mod højre: Stik pinden ind bagfra i løkken ml de 2 m og strik denne m vrang.
1 ud vr venstre: Udtagning på bagsiden, der giver en ny m, der hælder mod venstre: Stik pinden ind forfra i løkken ml de 2 m og strik denne m drejet vr.
Her er en video, der viser disse to udtagninger.

Konstruktion

Vanterne strikkes i 5 dele. Du starter ved tommelfingeren og fortsætter derefter i en sekskant (strikket rundt og kaldt del 1 og 2). Den ene side af sekskanten aflukkes og bliver til øverste kant på vanten. Vanterne forts i en åben sekskant, indtil du når kanten af hånden (strikkes frem og tilbage – del 3). I del 2 og 3 tilføjes hæklede kædesting for at lave stjernerne. Aflukning med 3 pinde giver en søm langs håndens kant. Nu er den nederste kant af vanten skæv. For at udjævne det strikker du en række vendepinde inkl. indtagninger (strikket rundt – del 4). Med en lavere kant forlænges skaftet en smule, og der tilføjes en ribbort (del 5).
Vanterne strikkes i et stykke, hvilket vil sige, at garnet ikke brydes undervejs, så der er næsten ingen ender at hæfte til sidst.

Sådan gør du

Del 1 – Tommelfinger

Slå 18 m op og strik rundt.

  • Omg 1-10: *1 dr r, 2 vr*. Gent fra * til * omg ud.
  • Omg 11: *1 dr r, 1 vr, 1 ud vr højre, 1 vr*. Gent fra * til * omg ud.
  • Omg 12-15: *1 dr r, 1 vr*. Gent fra * til * omg ud.
  • Omg 16: *Sæt markør, 1 dr r, 1 vr, 1 dr r, 1 vr*. Gent fra * til * omg ud = 24 m på pinden.

© lankakeiju

Del 2 – Udtagninger strikket rundt

  • Omg 0: Ret.
  • Omg 1: *Flyt markør, 1 r, 1 ud vr venstre, ret til markør, 1 ud vr højre*.  Gent fra * til * omg ud = 36 m.
  • Omg 2: Ret.
  • Omg 3: Ret.
  • Omg 4: Hækl kædesting og sæt løkken fra den sidste m på strikkepinden. 
  • Omg 5: Træk løkken fra hæklenålen over den første m, strik denne m. Strik ret omg ud.

Gent omg 1-5 i alt 4 gange. Gent dem derefter endnu en gang, men tilføj “mini-rib” (1 r, 1 vr) og luk af i den sidste side af sekskanten således:

  • Omg 21: *Flyt markør, 1 r, 1 ud vr venstre, ret til markør, 1 ud vr højre. Gent fra * til * omg ud.
  • Omg 22: Ret.
  • Omg 23: Ret til sidste markør, 1 r, *1 r, 1 vr*. Gent fra * til * til sidste m, 1 r.
  • Omg 24: Hækl kædesting og sæt løkken fra den sidste m på strikkepinden. 
  • Omg 25: Træk løkken fra hæklenålen over den første m, strik denne m. Strik ret til sidste markør, mens du lukker af i mønster (fx 1 r, *1 r, 1 vr*. Gent fra * til * til sidste m, 1 r. Dette udgør den øverste aflukning = 70 m (84-14 aflukkede m) på pinden.

Diagrammet viser, hvor de hæklede kædesting skal laves i del 2. 

Hæklede kædesting

  • Brug det garn, du arbejder med. Stik hæklenålen ind i den første m på pinden og træk løkken igennem, stik den derefter ind i masken under den 2. m og lav et kædesting, stik den ind i 2. m under den 3. m og lav et kædesting. 
  • Forts på denne måde med at lave kædesting – hele tiden 1 til venstre, 1 ned – til du er nået til midt mellem 2 markører. 
  • Hækl så den anden vej, dvs. lav et kædesting i 1. m til venstre og 1 oppe. Forts med dette, til du når til en m, der sidder på pinden. Det skal være en m lige efter en markør.
  • Når du har trukket et kædesting gennem den m, der er under den sidste m i omg, sætter du løkken tilbage på venstre p og trækker den over den første m i omg.
  • Vær omhyggelig med ikke at stramme kædestingene for meget for at bevare elasticiteten.
  • Stik din p ind mellem maskens ben, undt når du er på den øverste kant (dvs. maskerne på pinden). Her trækker du kædestinget gennem masken.

Diagrammet ovenfor viser, hvor kædestingene skal være. Det viser en sjettedel af en omg – eller afstanden ml 2 maskemarkører. 

Del 3 – Udtagninger frem og tilbage

Afslut aflukningen med at trække den sidste m over den første m og strik herfra frem og tilbage.

  • P 1 (rets): *Ret til markør, 1 ud vr højre, flyt markør, 1 r, 1 ud vr venstre*. Gent fra * til * til den sidste markør, ret pinden ud = 8 m taget ud.
  • P 2 (vrangs): Vrang.
  • P 3 (rets): Ret.
  • P 4: Lav kædesting (på rets), sæt løkken fra det sidste sting på pinden. 
  • P 5 (rets): 2 r sm (løkken fra hæklenålen plus pindens første m), ret pinden ud.
  • P 6 (vrangs): *Vr til 1 m før markør, 1 ud vr venstre, 1 vr, flyt markør, 1 ud vr højre*. Gent fra * til * til sidste markør, vrang pinden ud.
  • P 7 (rets): Ret.
  • P 8 (vrangs): Vrang.
  • P 9 : Lav kædesting (på rets), sæt løkken fra den sidste m på pinden. 
  • P 10 (vrangs): 2 vr sm (løkken fra hæklenålen plus den første m på pinden, vr pinden ud. 

Gent p 1-7 endnu en gang = 102 m på pinden (4 x udtagninger med 8 m lagt til de 70, der allerede var på pinden).
Når du laver kædesting i del 3, starter du ikke i den første m på pinden, men under den (se billede). I de første 2 tilfælde (p 4 og 9) er det ikke noget problem, da du bare skal stikke din hæklenål ind 1 eller 2 m længere nede (dvs. garnet skal ikke trækkes så langt). Senere (p 14) kan du trække garnet ned til det sted, hvor du startede hæklingen, ved at lave et enkelt kædesting på vrangs af vanten.
På diagrammet her kan du se, at selv om du er færdig med p 3 for anden gang, er det første kædesting 3 m under den første m på pinden.

Læg rets mod hinanden og lav en aflukning på 3 pinde af 26 m. Sæt en markør på den bageste p og sæt den sidste m på den bageste p. Vend vanterne, så rets vender udad.

Del 4 – Vendepinde til udjævning af skaftet

Som du kan se på billedet, er den nederste kant på vanten nu skæv. Dette kan udjævnes ved at strikke en kile i vendepinde. 

Kilen er højest ved den sidste markør og bliver fladere ind mod siderne. Dvs. at der strikkes vendepinde rundt om den sidste markør, og de forkortes med 2 m på hver p. Samtidig foretages der indtagninger rundt om den sidste markør, så du slutter med 45 m før del 5. 
Efter aflukning med 3 pinde har du 51 m på pinden (102-26-26+1, den sidste +1 er den m, der er tilbage fter aflukningen, placeret på den bageste pind).

  • P 1 (rets): 1 ud vr højre, 25 r, fold og vend.  
    (vrangs): Tag 1 løst af, 21 vr, r vr sm, 1 vr, flyt markør, 1 ud vr venstre, 23 vr, fold og vend.
    (rets): Ret til 3 m før sidste markør, 2 r dr sm. (Udtagninger og indtagninger udligner hinanden på denne p (der er stadig 51 m). 1 ud vr-udtagningerne bruges til at undgå huller ml den m, der er tilbage fra aflukningen med 3 pinde og den næste m på begge sider).
  • P 2 (rets): 22 ret, fold og vend.
    (vrangs): Tag 1 løst  af, 19 vr, 2 vr sm, 1 vr, flyt markør, 2 vr dr sm, 20 vr, fold og vend.
    (rets): Ret til sidste markør. 2 m taget ind = 49 m.
  • P 3 (rets): 19 r, fold og vend.
    (vrangs): Tag 1 løst af, 16 vr, 2 vr sm, 1 vr, flyt markør, 2 vr dr sm, 17 vr, fold og vend.
    (rets): Ret til sidste markør. 2 m taget ind = 47 m.
  • P 4 (rets): 16 r, fold og vend.
    (vrangs): Tag 1 løst af, 13 vr, 2 vr sm, 1 vr, flyt markør, 2 vr dr sm, 14 vr, fold og vend.
    (rets): Ret til sidste markør. 2 m taget ind = 45 m. De kan være svære at tælle pga. de dobbeltmasker, der fremkommer i vendepindene.
  • P 5 (rets): 13 r, fold og vend.
    (vrangs): Tag 1 løst af, vr til sidste markør, 12 vr, fold og vend.
    (rets): Ret til sidste markør.
  • P 6 (rets): 11 r, fold og vend.
    (vrangs): Tag 1 løst af, vr til sidste markør, 10 vr, fold og vend.
    (rets): Ret til sidste markør.
    P 7 (rets): 9 r, fold og vend.
    (vrangs): Tag 1 løst af, vr til sidste markør, 8 vr, fold og vend.
    (rets): Ret til sidste markør.
  • P 8 (rets): 7 r, fold og vend.
    (vrangs): 1 løst af, vr til sidste markør, 6 vr, fold og vend.
    (rets): Ret til sidste markør.
  • P 9 (rets): 5 r, fold og vend.
    (vrangs): 1 løst af, vr til sidste markør, 4 vr, fold og vend.
    (rets): Ret til sidste markør.

Strik 1 omg, hvor alle m strikkes sm.

Del 5 – Forlængelse af skaft og ribbort 

Strik yderligere 5 omg, derefter 12 omg med rib 1 dr r, 2 vr.
Luk løst af i mønster.

Om designeren

© 2013 Sybil R. Original titel Zimtstern Mitts. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Sybil.

This work by Knitting and so on is licensed under a Creative Commons Attribution-NonCommercial-ShareAlike 4.0 International License

Oversat af Marianne Holmen med tilladelse af designeren. Translated with permission.

Se Forkortelsesliste | Se Rettelsesliste.


Kommentarer

Har du kommentarer til denne opskrift, kan du bruge formularen nedenfor.

Spørgsmål

Spørgsmål til en opskrift? Spørg Strikkeglads venner på Facebook.

Andre henvendelser

Har du henvendelser, som ikke drejer sig om opskriften, så brug venligst vores kontaktformular.



Print Friendly, PDF & Email

One Comment:

  1. Den ser godt nok sjov ud. Glæder min til at lave. Måske bliver det en julegave

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *