...
Hjem » Strikkeopskrifter » Sweater med russisk hulmønster

Sweater med russisk hulmønster

Sweater med flot og ikke svært hulmønster. Der bruges kun 400 g garn til modellen, og der er både diagrammer og tekstforklaringer. Her er den strikket i aran-garn af akryl og uld, men mange typer garn kan bruges, hvis du tjekker strikkefastheden. Pinde 4.
Sværhedsgrad: Mellem | Tidsforbrug: Mellem | Pinde: 4

Af Mrs Buttons

Dette er en hurtigstrikket sweater lavet af et enkelt 400 g-nøgle aran-garn, fx 25 % uld og 75 % akryl. Den strikkes rundt uden sammensyninger. Der er kun 2 huller under armene, der skal sys.

Grundmønstret er blevet omarbejdet fra et fantastisk mønster, jeg fandt på en russisk strikkehjemmeside. Gentagelsen er kun på 6 pinde, men alligevel skabes der vidunderlige, hvirvlende, lodrette paneler og en flot bølgekant.

Mønstret er ret elastisk og derfor velegnet til en tætsiddende bluse. Kroppen er relativt kort og slutter over hoften.

Størrelser

Str M.

Mål

Overvidde: 75-105 cm.

Materialer

Garn

Aran-garn (8wpi), fx 75 % Akryl, 25 % uld; 1 ngl a 400 g. Eller 800 m af tilsvarende garn.

Forslag til erstatningsgarn fra garnbutikken Rito: 
Mayflower Cotton 3

Strikkepinde

  • Rundpind 4 mm, 80-100 cm lang.
  • Rundpind 4 mm, 40 cm lang.
  • Strømpepinde 4 mm.

Tilbehør

  • Maskemarkører eller garnrester.
  • Maskeholdere.
  • Saks.
  • Stoppenål.

Strikkefasthed

18 m/24 p = 10 x 10 cm.

Hvirvelmønster – diagram

Tegnforklaring og forkortelser

 |  r ret
vr vrang
slå om slå garnet om pinden
Q dr r drejet ret
 / 2 r sm strik 2 ret sammen
 \ 1 løst af, 1 r, træk den løse m over tag 1 m løst af, strik 1 r, træk den løse m over
Λ 1 løst af, 2 r sm, træk den løse m over tag 1 m løst af, strik 2 r sammen, træk den løse m over
–\ 2 vr sm strik 2 vrang sammen
–/ 2 vr dr sm strik 2 vr drejet sammen

Hvirvelmønster – tekst

  • P 1: 1 vr, 1 dr r, slå om, (1 dr r, 1 vr) x 2, 1 løst af, 1 r, træk den løse m over, (1 dr r, 1 vr) x 4, 1 dr r, 2 r sm, (1 vr, 1 dr r) x 2, slå om, 1 dr r.
  • P 2: 1 vr, 1 dr r, 1 vr, slå om, (1 dr r, 1 vr) x 2, 1 løst af, 1 r, træk den løse m over (1 vr, 1 dr r) x 3, 1 vr, 2 r sm, (1 vr, 1 dr r) x 2, slå om, 1 vr, 1 dr r.
  • P 3: (1 vr, 1 dr r) x 2, slå om, (1 dr r, 1 vr) x 2, 1 løst af, 1 r, træk den løse m over, (1 dr r, 1 vr) x 2, 1 dr r, 2 r sm, (1 vr, 1 dr r) x 2, slå om, 1 dr r, 1 vr, 1 dr r.
  • P 4: (1 vr, 1 dr r) x 2, 1 vr, slå om, (1 dr r, 1 vr) x 2, 1 løst af, 1 r, træk den løse m over, 1 vr, 1 dr r, 1 vr, 2 r sm, (1 vr, 1 dr r) x 2, slå om, (1 vr, 1 dr r) x 2.
  • P 5: (1 vr, 1 dr r) x 3, slå om, (1 dr r, 1 vr) x 2, 1 løst af, 1 r, træk den løse m over, 1 dr r, 2 r sm, (1 vr, 1 dr r) x 2, slå om, (1 dr r, 1 vr) x 2, 1 dr r.
  • P 6: 1 vr, slå om, (1 dr r, 1 vr) x 5, 1 løst af, 2 r sm, træk den løse m over, (1 vr, 1 dr r) x 5, slå om.

Diagram til bærestykke

(Læses nedefra og op)

(Afsluttende kant og halsudskæring ➚)

(Tredje omgang indtagninger ➚)

(Anden omgang indtagninger ➚)

(Første indtagninger ➚)

Sådan gør du

Krop

Kroppen strikkes rundt med en mønsterrapport på 8 m hele vejen rundt. Denne del af mønstret strikkes fra den nederste kant til skuldrene. Det er ikke nødvendigt med en ribbort forneden, da mønstret giver en bølgende kant, som ikke ruller.

  • Slå 192 m op med kabelopslag på den lange rundpind. Pas på ikke at dreje maskerne, når du strikker rundt herfra.
  • 1 omg r.
  • Sæt en maskemarkør for at markere omgangsstart.
  • Du strikker nu 8 (vandrette) gentagelser af hvirvelmønstret. Det kan være en god ide at sætte markører mellem de forskellige gentagelser.
  • Gent hele mønstret yderligere 11 gange (i alt 12 gentagelser af hvirvelmønstret).
  • Bryd garnet med en ende, der er lang nok til at hæfte.

Ærmer

Ærmerne starter med 2 (vandrette) gentagelser af hvirvelmønstret. Tag 2 m ud for hver lodret gentagelse. Ærmerne er ens.

  • Slå 48 m op med kabelopslag på strømpepinde. Fordel maskerne på 4 pinde og pas på ikke at dreje dem.
  • Strik 1 omg ret.
  • Sæt en maskemarkør for at markere omgangsstart.
  • Strik p 1-5 af hvirvelmønstret.
  • p 6 erstattes den første m (1 vr) med 1 dr r. Det gør den første udtagning på næste p lettere.
  • Anden lodrette gentagelse: P 1: Erstat m 2 (som er 1 dr r over den første omslåede m fra forrige omg) med 1 vr, 1 dr r. Sæt en markør mellem de 2 m. Erstat også m 24 (som også er 1 dr r over den anden omslåede m fra forrige omg) med 1 dr r, 1 vr. Sæt en markør mellem de 2 m. Dette er den første udtagning.
  • Forts med p 2-6.
  • Lodrette gentagelser 3, 5, 7, 11: Ved starten af omg tager du 1 ud ved at strikke i forreste og bageste løkke, og i slutningen af omg tager du 1 ud som dr vr. I området mellem de 2 markører strikker du vr over vrangmaskerne og 1 dr r over retmaskerne.
  • Lodrette gentagelser 4, 6, 8, 10: Ved starten af omg tager du 1 ud som dr vr, og i slutningen af omg tager du 1 ud ved at strikke i forreste og bageste løkke. I området mellem de 2 markører strikker du vr over vrangmaskerne og 1 dr r over retmaskerne.
  • Lodret gentagelse 11, p 6: Lige før den første markør slår du garnet om pinden. Gør det samme efter den næste markør, ligesom på p 6 i mønstret. Du har nu taget 24 m ud. Fra næste p tager du ikke længere ud, men strikker mønster. Den anden markør (nær slutningen af omg) markerer den nye omgangsstart.
  • Lodrette gentagelser 12 og 13: Strik alle 3 sektioner i mønster.
  • Bryd garnet med en ekstra lang ende, som skal bruges til at sy armhullerne.

Jeg har valgt ikke at lukke af for armhullernes masker på krop og ærmer, men at sætte dem på maskeholdere. På den måde er det lettere at få mønstret til at passe sammen. Du kan desuden vælge, om du vil sy armhullerne almindeligt eller med maskesting. Du kan også indsætte en kile, hvis du vil.

Bærestykke

Først skal du tilpasse ærmerne til kroppen i mønstret:

  • Sæt 19 m fra kroppen på rundpinden og sæt de følgende 12 m på en maskeholder.
  • Sæt 7 m fra hvert ærme på rundpinden og sæt de følgende 12 m (midterste del af udtagningerne) på en maskeholder.
  • Sæt først det første ærme på rundpinden sammen med kropsmaskerne, sæt derefter 17 + 24 + 24 + 19 m på rundpinden, sæt det andet ærme på rundpinden.
  • Sæt 17 m på rundpinden, til du når en markør mellem 2 vandrette gentagelser af hvirvelmønstret.
  • Du har nu 12 vandrette gentagelser.
  • Forts med hvirvelmønstret i endnu 2 lodrette gentagelser.

Indtagninger på bærestykke

Følg diagrammerne eller brug teksten nedenfor:

  • P 1: 1 vr, 1 dr r, slå om, 1 løst af, 1 r, træk den løse m over, 2 vr sm, 1 løst af, 1 r, træk den løse m over, (1 dr r, 1 vr) x 4, 1 dr r, 2 r sm, 2 vr sm, 2 r sm, slå om, 1 dr r.
  • P 2: 1 vr, 1 dr r, 1 vr, slå om, 1 dr r, 1 vr, 1 løst af, 1 r, træk den løse m over, (1 vr, 1 dr r) x 3, 1 vr, 2 r sm, 1 vr, 1 dr r, slå om, 1 vr, 1 dr r.
  • P 3: (1 vr, 1 dr r) x 2, slå om, 1 dr r, 1 vr, 1 løst af, 1 r, træk den løse m over, (1 dr r, 1 vr) x 2, 1 dr r, 2 r sm, 1 vr, 1 dr r, slå om, 1 dr r, 1 vr, 1 dr r.
  • P 4: (1 vr, 1 dr r) x 2, 1 vr, slå om, 1 dr r, 1 vr, 1 løst af, 1 r, træk den løse m over, 1 vr, 1 dr r, 1 vr, 2 r sm, 1 vr, 1 dr r, slå om, (1 vr, 1 dr r) x 2.
  • P 5: (1 vr, 1 dr r) x 3, slå om, 1 dr r, 1 vr 1 løst af, 1 r, træk den løse m over, 1 dr r, 2 r sm, 1 vr, 1 dr r, slå om, (1 dr r, 1 vr) x 2, 1 dr r.
  • P 6: 1 vr, slå om, (1 dr r, 1 vr) x 4, 1 vr, 1 løst af, 2 r sm, træk den løse m over, (1 vr, 1 dr r) x 4, slå om.
  • P 7: 1 vr, 1 dr r, slå om, 1 dr r, 1 vr, 1 løst af, 1 r, træk den løse m over, 2 vr sm, (1 dr r, 1 vr) x 2, 1 dr r, 2 vr sm, 2 r sm, 1 vr, 1 dr r, slå om, 1 dr r.
  • P 8: 1 vr, 1 dr r, 1 vr, slå om, 1 dr r, 1 vr, 1 løst af, 1 r, træk den løse m over, (1 dr r, 1 vr) x 2) 1 dr r, 2 r sm, 1 vr, 1 dr r, slå om, 1 vr, 1 dr r.
  • P 9: (1 vr, 1 dr r) x 2, slå om, 1 dr r, 1 vr, 1 løst af, 1 r, træk den løse m over, 1 vr, 1 dr r, 1 vr, 2 r sm, 1 vr, 1 dr r, slå om, 1 dr r, 1 vr, 1 dr r.
  • P 10: (1 vr, 1 dr r) x 2, 1 vr, slå om, 1 dr r, 1 vr, 1 løst af, 1 r, træk den løse m over, 1 dr r, 2 r sm, 1 vr, 1 dr r, slå om, (1 vr, 1 dr r) x 2.
  • P 11: 1 vr, slå om, 1 dr r, 1 vr, 1 dr r, 1 løst af, 1 r, træk den løse m over, 1 dr r, 1 vr, 1 løst af, 2 r sm, træk den løse m over, 1 vr, 1 dr r, 2 r sm, 1 dr r, 1 vr, 1 dr r, slå om.
  • P 12: 1 vr, 1 dr r, slå om, 1 dr r, 1 vr, 1 løst af, 1 r, træk den løse m over, (1 dr r, 1 vr) x 2, 1 dr r, 2 r sm, 1 vr, 1 dr r, slå om, 1 dr r.
  • P 13: 1 vr, 1 dr r, 1 vr, slå om, 1 dr r, 1 vr, 1 løst af, 1 r, træk den løse m over, 1 vr, 1 dr r, 1 vr, 2 r sm, 1 vr, 1 dr r, slå om, 1 vr, 1 dr r.
  • P 14: (1 vr, 1 dr r) x 2, slå om, 1 dr r, 1 vr, 1 løst af, 1 r, træk den løse m over, 1 dr r, 2 r sm, 1 vr, 1 dr r, slå om, 1 dr r, 1 vr, 1 dr r.
  • P 15: (1 vr, 1 dr r) x 3, 1 vr, 1 løst af, 2 r sm, træk den løse m over, (1 vr, 1 dr r) x 3.
  • P 16: 1 vr, 1 dr r, 1 vr, 1 løst af, 1 r, træk den løse m over, (1 dr r, 1 vr) x 2, 1 dr r, 2 r sm, 1 vr, 1 dr r.
  • P 17: 1 vr, 1 dr r, 1 vr, 1 løst af, 1 r, træk den løse m over, 1 vr, 1 dr r, 1 vr, 2 r sm, 1 vr, 1 dr r.
  • P 18: 1 vr, 1 dr r, 1 vr, 1 løst af, 1 r, træk den løse m over, 1 dr r, 2 r sm, 1 vr, 1 dr r.
  • P 19: 1 vr, slå om, 1 dr r, 1 vr, 1 løst af, 2 r sm, træk den løse m over, 1 vr, 1 dr r, slå om.
  • P 20, 22, 24: 1 vr, 1 dr r, slå om, 1 løst af, 1 r, træk den løse m over, 1 dr r, 2 r sm, slå om, 1 dr r.
  • P 21, 23, 25: 1 vr, slå om, 1 dr r, 1 løst af, 2 r sm, træk den løse m over, 1 vr, 1 dr r, slå om

Strik 6 p rib 1 vr, 1 dr r. Luk af i mønster. Bryd garnet med en lang ende.

Færdiggørelse

Sy armhullerne med de lange ender. Hæft alle ender.

Du kan blokke sweateren eller lade være.  Blokning får detaljerne i
hulmønstret til at træde tydeligere frem, men på den anden side kommer sweateren ikke til at sidde så tæt.

Om designeren

© 2016 Mrs Buttons. Original titel One Ball Quick Knit Russian Lace Sweater. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt på videresælges. Kontakt Mrs Buttons.

Oversat af Marianne Holmen med tilladelse af designeren. Translated with permission.

Se Forkortelsesliste | Se Rettelsesliste.

Kommentarer
Har du kommentarer til denne opskrift, kan du bruge formularen nedenfor.
Spørgsmål
Spørgsmål til en opskrift? Spørg Strikkeglads venner på Facebook.
Andre henvendelser
Har du henvendelser, som ikke drejer sig om opskriften, så brug venligst vores kontaktformular.

Print Friendly, PDF & Email

14 kommentarer til “Sweater med russisk hulmønster”

  1. Hej Strikkeglad ☺!!
    Jeg synes rigtig godt om denne sweater/bluse, men jeg har bare det problem at den kun er i str M, og jeg tar for det meste efter str XL, når jeg strikker – er det sådan at den laves til en XL?? Det ville være dejligt – på forhånd tak! 😊👧

    Svar
  2. jeg sad også og tænkte på om man kunne strikke en eksta mønster rapport på den altså så den blev bredere, men hvad så med ærmerne og så skal der jo også være mere plads og de skal være større for at mine arme kan være i dem, ærgerligt for det er en rigtig flot trøje, og selvom jeg gerne vil tabe mig så er det nok heller ikke en realistisk løsning.

    Svar
    • Du kan evt. spørge på Strikkeglads Facebookside, om der er nogen, der kan hjælpe dig med det. Mh Marianne

      Svar
  3. Jeg er gået igang med denne flotte russiske sag…… Jeg bruger tykkere garn og tykkere pinde…det giver jo større størrelse…jeg har desværre opdaget et par småfejl i tekstdiagram
    P3 der mangler dr R før første omslag
    P4 sidste dr r’ skal ikke være der

    Svar
  4. Pind 3…. Skal starte med (vr, dr r) x 2…. Så skulle den være rigtig…håber at det er ok med rettelser😉

    Svar
  5. Det driller mig nu hvor jeg skal samle ærmer og blusedel på rundpind. Kan simpelthen ikke få det til at passe. Troede jeg havde klaret det, men så sad ærmerne ikke med samme afstand???
    MvhMarianne

    Svar
    • Hej Marianne. Du bliver nødt til at skrive dit spørgsmål i Strikkeglads venner på Facebook. Jeg har ikke selv strikket den, kun oversat. Held og lykke. Marianne

      Svar

Skriv en kommentar