Modulstrikket babytrøje

Spændende lille, modulstrikket trøje, der kan varieres på et utal af måder. Den kan laves både som cardigan og som sweater. Der er ingen anvisninger på brug af specifikt garn eller præcis pindestørrelse.
Sværhedsgrad: Mellem | Tidsforbrug: Mellem 

Af Pat Ashforth og Steve Plummer, Woolly Thoughts

Denne opskrift kan varieres i det uendelige. Kun fantasien sætter grænser.
Trøjen kan laves i alle størrelser. Her er der anvisninger fra for tidligt fødte til 24 mdr.
Du kan bruge alle garntyper uden at lave strikkeprøver og endda få brugt dine garnrester.
Det er en perfekt opskrift til begyndere.

Materialer

Garn

  • Brug hvilken som helst garntykkelse. Det er dog lettest at undgå, at modulerne bliver for klumpede til små børn, hvis du bruger tyndt garn.
  • Garnforbrug afhænger af garnvalg og størrelse. Som tommelfingerregel skal du bruge ca. 250 m DK-garn til en sweater på 45 cm.
  • De fleste af sweatrene er vist i 2 farver, men du kan bruge så mange farver, du har lyst. Alt garn i en firkant skal have samme tykkelse, men firkanterne behøver ikke være ens.

Strikkepinde

  • Brug de pinde, der giver det resultat, du ønsker. Hvis du ikke er tilfreds, så skift til tykkere eller tyndere pinde.
  • Du skal bruge en tykkere pind til at lukke af med.
  • Der skal sys meget, så du har brug for en god stoppenål.

Konstruktion

Sådan ser sweateren ud, når den lægges fladt. Den består af 46 ens firkanter og 2 delvise firkanter, der udgør halsudskæringen.

Beslut dig først for en størrelse. Skemaet nedenfor angiver gennemsnitsstørrelsen på en babys krop. Sweateren skal være en smule større.

 For tidligt født3 mdr6 mdr12 mdr18 mdr24 mdr
Overvidde (cm) 30 cm40 cm42½ cm45 cm47½ cm

50 cm

Find den skabelon, der passer til din sweaterstørrelse (ikke babystørrelse).

Skabelonerne skal udskrives i 100 % størrelse – ellers bliver firkanterne ikke den rigtige størrelse.

Forkortelser

sfb: strik i forreste og bageste del af masken = 1 m taget ud.

Kommentar

Det er vigtigt at huske antallet af masker på firkantens bredeste sted.

Grundfirkant

  • Start med en løkke med en lang ende, sfb = 2 m.
  • Næste p: 1 r, sfb = 3 m.
  • Næste p: Strik ret til sidste m, sfb = 4 m.

Du er ved at lave en lille trekant. Gent den sidste p, til trekanten passer på din skabelon op til den diagonale linje. Skriv antallet af masker ned.

  • Næste p: Ret.
  • Næste p: Ret til de sidste 2 m, 2 r sm.
  • Gent til der er 2 m tilbage, 2 r sm.

Luk af med en ende, der er lang nok til at hæfte garnet med.

Tofarvet firkant

Magen til grundfirkanten, men med farveskift i midten.

  • Lav en løkke med farve 1, sfb = 2 m.
  • Næste p: 1 r, sfb = 3 m.
  • Næste p: Strik ret til sidste m, sfb = 4 m.

Du er ved at lave en lille trekant. Gent den sidste p, til trekanten passer på din skabelon op til den diagonale linje.
Skift til farve 2.

  • Næste p: Ret.
  • Næste p: Ret til de sidste 2 m, 2 r sm.
  • Gent til der er 2 m tilbage, 2 r sm.

Luk af med en ende, der er lang nok til at hæfte garnet med.

Halve firkanter

I halsudskæringen skal du bruge halve firkanter (trekanter). Der er 2 forskellige slags trekanter, du kan få brug for. Strikkeretningen er forskellig. Du kan bruge hvilken som helst farvekombination.

Trekanterne i halsen svarer til første halvdel af en firkant. Når du har strikket til den diagonale linje i skabelonen, lukker du løst af.  

De trekanter, du skal bruge her, har 2 farver, men svarer kun til halvdelen af firkanternes bredde.

 Der er 2 versioner:

  • Lav en løkke, sfb.
  • Næste p: Ret.
  • Næste p: Ret til sidste m, sfb.
  • Gent disse 2 p, til du har den rette størrelse.
  • Skift farve. Strik 1 p ret.
  • Næste p: Ret til de sidste 2 m, 2 r sm.
  • Næste p: Ret.
  • Gent disse 2 p, til alle m er strikket. Luk af.
  • Lav en løkke, sfb.
  • Næste p: Ret.
  • Næste p: Ret til sidste m, sfb.
  • Næste p: Ret.
  • Gent disse 2 p, til du har den rette størrelse.
  • Skift farve. Strik 2 p ret.
  • Næste p: Ret til de sidste 2 m, 2 r sm.
  • Næste p: Ret.
  • Gent disse 2 p, til alle m er strikket. Luk af.

Sammensyning af firkanter

Det er let at sy retstrikkede firkanter sammen, da kanterne altid ligger fladt. Du kan vælge at sy sammen fra retsiden eller vrangsiden. Du skal bruge den samme metode hele vejen. Vær omhyggelig med, at hjørnerne og farverne passer sammen. Sy ikke for stramt, da sømmene så vil danne en kant.

Fra vrangsiden:
Læg 2 firkanter med rets mod hinanden. Brug garnenden ved aflukningen af firkanten til at sy firkanterne sammen med kastesting. Vær omhyggelig med, at hjørnerne passer sammen. Stik kun nålen et ganske lille stykke ind i firkanterne.

Fra retsiden:
Læg 2 firkanter side om side med rets vendt mod dig. Brug garnenden til at sy en m i kanten af en firkant sammen med en m i kanten af den anden firkant. Gør dette skiftevis hele vejen.

Sådan gør du

Grundcardigan med ensfarvede firkanter 

I denne cardigan bruges der samme garntykkelse til alle firkanter.

Lav 46 firkanter og 2 trekanter i de farver, du har valgt. Sy dem sammen, men sy ikke sidesømmene eller ærmesømmene endnu.

Færdiggørelse

Ærmer

Langs den nederste kant samler du 1 m op fra enden af hver diagonal rille. Antallet af masker langs hver firkant er ca. halvdelen af det antal, du havde i diagonalen.

Strik så mange p, du ønsker til ribborten. 6-8 p er normalt nok. Luk løst af med den tykke pind. Strik ikke for stramt, da det så vil være svært at få det over babyens hånd.

Sy side- og ærmesømme.

Nederste kant

Du skal nu bruge det tal, du skrev ned for diagonalen i firkanten. Brug en regnemaskine til at dele det med 1,4. Svaret er det antal masker, du skal samle op i kanten af hver firkant.

Fx: Hvis du havde 20 m, og du deler dem med 1,4, bliver antallet lige over 14, så du skal samle 14 m op på hver firkant.

Saml det udregnede antal m op fra kanten af alle firkanter langs den nederste kant. Strik 7 p ret (eller mere, hvis du ønsker det). Luk af.

Knaphulsbånd

Afstanden mellem knaphullerne er 2 m mindre end det udregnede antal m. Dette tal kaldes i det følgende for X.

Med rets vendt mod dig og nederste kant til højre for dig samler du 1 m op fra hver rille i nederste kant og det udregnede antal m fra kanten af 3 hele firkanter op langs forkanten. Strik 3 p ret.

  • Knaphulsp: 2 r, 2 r sm, garn frem, X r, 2 r sm, garn frem, X r, 2 r sm, garn frem, ret til de sidste 3 m, 2 r sm, garn frem, 1 r.

Strik 3 p ret. Luk af.

Knapbånd

Med rets vendt mod dig og nederste kant til venstre for dig samler du det samme antal m op langs forkanten og enden af den nederste kant som til knaphulsbåndet. Strik 7 p ret.  Luk af.

Halskant

Med rets vendt mod dig starter du ved knaphulsbåndet og samler 1 m op fra hver rille i båndet, 1 m fra hver m eller ende af rille i trekanten, det udregnede antal masker fra hver af de 2 firkanter i nakken, 1 m fra hver m eller ende af rille i trekanten og 1 m fra hver ende af knapbåndet.

Strik 2 p ret. Luk af.
Sy knapper på og hæft alle ender.

Grundcardigan med blandet garn

 

I denne cardigan er ikke alle firkanter strikket med samme garntykkelse.

Beslut først, hvilket garn du vil bruge til kanterne. Lav en prøvefirkant med dette garn og noter det antal masker, der er i diagonalen i denne firkant. Lav alle firkanter, så de passer i din skabelon. Det betyder ikke noget, hvis de har forskelligt maskeantal.

Færdiggørelse

Ærmer

Fra hver firkant samler du halvt så mange m op, som du havde på diagonelen i prøvefirkanten. Forts som i den ensfarvede cardigan.

Nederste kant

Del antallet af m i prøvefirkantens diagonal med 1,4 og samle dette antal m op fra kanten af alle firkanter langs nederste kant. Forts som i den ensfarvede cardigan.

Knapbånd og knaphulsbånd

Saml 1 m op fra hver ende af en rille i nederste kant og det samme antal m som til nederste kant. Forts som i den ensfarvede cardigan.

Halskant

Saml 1 m op fra hver ende af rillerne, det samme antal som din prøvefirkants diagonal på de skrå sider og dit udregnede antal fra firkanterne i nakken. Forts som i den ensfarvede cardigan.

Skakternet cardigan med 2 slags garn 

Vælg en af farverne som kantfarve og strik som til cardiganen ovenfor.
Brug ikke garntyper, der er alt for forskellige, da cardiganen så bliver ujævn og ubehagelig at have på.

Mange af disse fotos er gamle, men de giver dig en ide om, hvordan du kan sammensætte firkanterne.

Opsamling af masker

Med rets vendt mod dig og pinden i højre hånd stikker du spidsen af pinden gennem kanten af den firkant, hvor du ønsker at samle en m op. Træk en løkke af garnet gennem hullet og op på pinden. Gent dette, til du har det ønskede antal m. Måske synes du, det er lettere at trække garnet igennem med en hæklenål.

Når det er muligt, så vælg en fast del af firkanten til at trække garnet igennem, men gå ikke så langt ind i firkanten, at du kommer til at lave en kant under maskerne.

Sweater uden knapper 

Babyhoveder er meget store i forhold til deres kroppe, så en sweater skal have en stor åbning til hovedet.

Når du er færdig med nederste kant som til cardiganen, syr du de 2 nederste firkanter sammen midt foran. Glat de 2 resterende firkanter ud, så de danner en lige linje og saml det udregnede antal m op langs dem begge. Luk af på næste p.

Lav halsudskæringen som til cardiganen. Sy en knap i toppen på den ene side og lav en løkke på den anden side.

Forslag til mønstre

Her er nogle af de mønstre, du kan lave med de tofarvede firkanter.

Om designeren

© 2011 Pat Ashforth and Steve Plummer, Woolly Thoughts. Original titel 4 by 4 Baby Sweater. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Woolly Thoughts.

Oversat af Marianne Holmen med tilladelse fra Woolly Thoughts.

Print Friendly, PDF & Email

4 Comments:

  1. Margrethe Grønkjær Andersen

    Det er en rigtig sjov model :-)
    Er de forskellige skabeloner beregnet til at bruge til forskellige størrelser eller….? Synes ikke det fremgår så tydeligt eller også er jeg tungnem ;-)
    Og i så fald – hvilke størrelser svarer de enkelte skabeloner til?

    • Hej Margrethe. Det er et godt spørgsmål, du stiller. Jeg kan godt se, at opskriften er lidt mangelfuld. Nu har jeg sat en sætning ind mellem mål og skabeloner – det skulle gøre det nemmere at forstå. Håber, designeren vil tilgive mig :) Ok? Mh Marianne

  2. Margrethe Grønkjær Andersen

    Tak for det. Så de cm-mål der står på firkanterne svarer til total overvidde – bare lige for at skære det helt ud i pap? ;-) Vh Margrethe

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *