Genfødsel

Flot, stort sjal strikket i 3 afdelinger. Der er både tekstforklaringer og diagrammer, så det er ikke så svært, som det ser ud. Der er ingen specifikke garnanvisninger, men opskrift til 2 garntykkelser. Pinde 3½-4.
Sværhedsgrad: Mellem | Tidsforbrug: Mellem | Pinde: 3½, 4

Af Jessica Miles

Genfødsel er et stort sjal, der kan strikkes i enten laceweight eller fingering weight (tyndt eller halvtyndt) garn. Det strikkes ovenfra og ned i en trekant, og derefter følger et hulmønster i halvmåneform. Sjalet afsluttes med en kant, der strikkes vinkelret på selve sjalet. Alt strikkes i et stykke.

Mønstrene i Genfødsel skal repræsentere træernes forandringer fra vinter til sommer: om vinteren bare grene, om foråret knopper, blade og små blomster og om sommeren fulde bladkroner.

Størrelse

Sjalets størrelse afhænger af, hvilket garn der bruges. 
Strikkefasthed er målt efter blokning og tørring.

Sjal i laceweight (tyndt garn)

  • Garn med løbelængden 770-820 m/100 g.
  • Strikkefasthed: 22 m/44 p = 10 x 10 cm i retstrikning.
  • Færdig størrelse: 46 cm højt langs midterlinjen og 208 cm bredt langs øverste kant.

Sjal i light fingering-weight (halvtykt garn)

  • Garn med løbelængden 450-500 m/100 g.
  • Strikkefasthed: 17 m/40 p = 10 x 10 cm i retstrikning.
  • Færdig størrelse: 61 cm højt langs midterlinjen og 229 cm bredt langs øverste kant.

Materialer

Garn

  • 780-820 m laceweight- eller light fingering weight-garn.
  • Til en tofarvet version har du brug for:
    • 450-475 m til den retstrikkede trekant og kanten.
    • 275-340 m til hulmønstret.

Strikkepinde

  • Rundpind 3½-4 mm, mindst 80 cm lang.

Tilbehør

  • Maskemarkører.
  • Stoppenål.
  • Blokningsudstyr: flamingoplade og nåle.
  • Sprayflaske med vand.

Kommentarer

Der bliver ikke givet anvisninger for brug af maskemarkører. Det er op til den enkelte strikker, hvor der er brug for dem.

Forkortelser

1 ud højre: udtagning, der hælder mod højre: løft løkken ml pindene bagfra og strik den ret.
1 ud venstre: udtagning, der hælder mod venstre: løft løkken ml pindene forfra og strik den drejet ret.
rsr: ret – slå om – ret i samme maske.

Sådan gør du

Retstrikkede grene

  • Slå 2 m op.
  • Strik 10 p retstrikning (5 retriller).
  • Drej arb 90 grader.
  • Saml 1 m op i enden af hver retrille og drej så arb 90 grader igen.
  • Saml en løkke op fra hver af de 2 opslagsmasker og strik dem.
  • Du har nu 9 m.
  • P 1 (vrangs): Ret.
  • P 2 (rets): 2 r, (sæt markør), 1 ud højre, 2 r, (sæt markør), rsr, (sæt markør), K2, 1 ud venstre, (sæt markør), 2 r.

I denne afdeling af sjalet laves der en udtagning mod enten højre eller venstre efter de første 2 og før de sidste 2 m i hver side. Desuden tages der 2 m ud på begge sider af midterlinjen ved hjælp af rsr.
Hvis du sætter markører som anvist, falder rsr lige mellem de 2 midterste markører. Når du strikker videre, skal du så flytte de midterste markører på hver retp, så de hele tiden er lige ved siden af rsr. Det er måske lettere at se det: rsr skal altid være i den midterste m (den omslåede m) fra den forrige rsr.
Forts i retstrikning og tag samtidig ud:

  • P 3 (vrangs): Ret.
  • P 4 (rets): 2 r, (flyt markør), 1 ud højre, ret til næste markør, 1 r, (flyt markør), rsr, (flyt markør), 1 r, ret til næste markør, 1 ud venstre, (flyt markør), 2 r.

Gent p 3-4 og tag ud i hver side og i midten af hver retp, til du har 185 m. Slut med en retp (udtagningsp).

Spirende knopper

  • Startp (vrangs): 2 r, vr til de sidste 2 m, 2 r.

Strik diagrammet til hulmønstret med spirende knopper i alt 8 gange. Du skal derefter have 377 m.

Hver gentagelse af hulmønstret øger maskeantallet med 24 (12 i hver kant). Den tilføjede kant er på 8 p, og hver anden p af den strikkes sm med en af kantmaskerne. Hvis du derfor vil gøre sjalet større eller mindre ved at strikke flere eller færre gentagelser af hulmønstret, skal antallet af masker være deleligt med 4, før du går videre til kanten.

Spirende knopper – Tekst

  • P 1 (rets): 2 r, slå om, *1 r, slå om, 1 vr, 3 vr sm, 1 vr, slå om*. Gent fra * til * til der er 3 m tilbage, 1 r, slå om, 2 r.
  • P 2, 4, 6, 8 (vrangs): 2 r, rsr, vr til der er 3 m tilbage, rsr i samme m, 2 r.
  • P 3: 2 r, slå om, 3 r, *2 r, slå om, 1 løst af  – 2 r sm – træk den løse m over, slå om, 1 r*. Gent fra * til * til der er 6 m tilbage, 4 r, slå om, 2 r.
  • P 5: 2 r, slå om, 1 r, 2 r dr sm, slå om, 1 r, *slå om, 1 vr, 3 vr sm, 1 vr, slå om, 1 r*. Gent fra * til * til der er 5 m tilbage, slå om, 2 r sm, 1 r, slå om, 2 r.
  • P 7: 2 r, slå om, 1 r, *1 r, slå om, 1 løst af – 2 r sm – træk den løse m over, slå om, 2 r. Gent fra * til * til der er 2 m tilbage, slå om, 1 r.

Spirende knopper – Diagram

Løvhang

Startpinde:

  • Udtagningsp: 1 r x 2, slå om, ret til der er 2 m tilbage, slå om, 1 r x 2.
  • Lige pind: 1 r x 2, 2 r sm, ret pinden ud.

Strik udtagningspinden 4 gange og derefter en lige pind. Du har nu strikket 5 startpinde og taget yderligere 7 m ud = 384 m i alt. Du slutter her efter en retp.

Gør arb klar, som om du skulle strikke næste p. Slå 26 m op med løkkeopslag bagom. De 25 nye m skal være i enden af pinden, fulgt af maskerne fra resten af sjalet. Vend ikke arb.

  • Startp til diagram: 17 vr, 2 r, 2 vr, 2 r, 1 vr, 2 vr sm. Vend arb og start på diagrammet over Løvhang.

Diagrammet strikkes frem og tilbage over de kantmasker, du har slået op, og på alle vrangp strikker du 2 vr sm i kantmaskerne sm med en af maskerne fra selve sjalet. Den første m på hver p tages af som vr.
Strik diagrammet til Løvhang, indtil alle sjalets masker er integreret i kanten.
Luk løst af i mønster.

Løvhang – Tekst

  • P 1 (rets): 1 løst af, 1 r, 2 vr, slå om, 2 r sm, 2 vr, slå om, 4 r, 2 r dr sm, 5 r, slå om, 2 r sm, 1 r, slå om, 2 r sm, slå om, 1 r.
  • P 2 (vrangs): 5 r, 2 vr, slå om, 2 vr dr sm, p vr, 2 r, 2 vr, 2 r, 1 vr, 2 vr sm (1 kantm og 1 sjalsm). 
  • P 3: 1 løst af, 1 r, 2 vr, 2 r sm, slå om, 2 vr, 1 r, slå om, 4 r, 2 r dr sm, 4 r, slå om, 2 r sm, 2 r, slå om, 2 r sm, slå om, 1 r.
  • P 4: k 6, 2 vr, slå om, 2 vr dr sm, 9 vr, 2 r, 2 vr, 2 r, 1 vr, 2 vr sm (1 kantm og 1 sjalsm). 
  • P 5: 1 løst af, 1 r, 2 vr, slå om, 2 r sm, 2 vr, 2 r, slå om, 4 r, 2 r dr sm, 3 r, slå om, 2 r sm, 3 r, slå om, 2 r sm, slå om, 1 r.
  • P 6: 7 r, 2 vr, slå om, 2 vr dr sm, 9 vr, 2 r, 2 vr, 2 r, 1 vr, 2 vr sm (1 kantm og 1 sjalsm). 
  • P 7: 1 løst af, 1 r, 2 vr, 2 r sm, slå om, 2 vr, 3 r, slå om, 4 r, 2 r dr sm, 2 r, slå om, 2 r sm, 4 r, slå om, 2 r sm, slå om, 1 r.
  • P 8: Luk af for 4 m, 3 r, 2 vr, slå om, 2 vr dr sm, 9 vr, 2 r, 2 vr, 2 r, 1 vr, 2 vr sm (1 kantm og 1 sjalsm).

Løvhang – Diagram

Blokning

  • Læg sjalet i blød i lunkent vand med uldvaskemiddel i 30 minutter, eller til det er helt gennemvædet.
  • Tryk forsigtigt overskydende vand ud af sjalet (vrid eller drej ikke). Rul det ind i et rent håndklæde. Tryk på det for at få endnu mere vand ud.
  • Bred sjalet ud på en glat overflade, fx en flamingoplade, en stor seng eller et tæppe. Sæt det fast med små nåle hele vejen rundt. Faconen skal være en blanding af en halvmåne og en trekant: Den øverste kant kan være buet eller lige, og det midterste stykke bliver snarere en langstrakt kurve end en spids. Det er en god ide at blokke kraftigt, så hulmønstret åbner sig.
  • Stænk sjalet med vand, hvis det føles tørt. Lad det derefter sidde med nåle i, til det er helt tørt.

Færdiggørelse

  • Fjern nålene og hæft alle ender.

Om designeren

© 2015 Jessica Miles, Bad Penny Designs. Original titel Renewal. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Jessica.

Oversat af Marianne Holmen med tilladelse af designeren.

Kommentarer er velkomne…
Har du kommentarer til opskriften, kan du bruge formularen nedenfor. Der gives ikke support til indholdet af opskriften.
Har du henvendelser, som ikke drejer sig om opskriften, så brug venligst vores kontaktformular.
Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *