Hjem » Strikkeopskrifter » Herresweater med hætte

Herresweater med hætte

Skøn fritidssweater, som er designet i herrestørrelse, men selvfølgelig også kan bruges af kvinder.  Den er strikket i tyk uld på pinde 6½. Den har en stor midterlomme med en ‘indbygget' flaskelomme og en hætte med ribkant.  
Sværhedsgrad: Mellem | Tidsforbrug: Mellem | Pinde: 6½

Af Michelle Porter

Denne hættetrøje er strikket i tyk uld til manden, der kan lide at være udendørs. Den har også en flaskelomme og er perfekt til at fiske, campere, vandre osv.

Sweateren er let at strikke ovenfra og ned med raglanærmer. Det meste strikkes på rundpind, og du begynder i hætten. Det er meningen, at den skal sidde løst med en bevægelsesvidde på ca 15-20 cm.

Størrelser

S (M, L, XL, 2XL).
Vist her i str M.

Mål

Overvidde: 107½ (117, 127, 136½, 146) cm.
Længde: 66 (71, 76, 81½, 85½) cm til skulderen.
Længde af raglansøm: 23 (25½, 27½, 30, 32½) cm.
Omkreds af ærmet foroven: 40½ (45½, 50, 55, 60½) cm.

A: 38 (40½, 40½, 43, 43) cm
B: 40½ (45½, 50, 55, 60½) cm
C: 107½ (117, 127, 136½, 146) cm
D: 23 (25½, 27½, 30, 32½) cm
E: 43 (45½, 48½, 51, 53½) cm
F: 46½ (47½, 50, 51½, 52½) cm
G: 27½ (29, 31, 34½, 34½) cm

Materialer

Garn

Briggs & Little Atlantic (100 % uld; 123 m/113 g).
Grundfarve (G): Brown Heather 22; 7 (8, 9, 10, 10) ngl.
Kontrastfarve (K): Red Heather 76; 1 ngl.
Jeg har valgt dette garn, fordi det er meget slidstærkt og afviser snavs.
(O.a.: Andet garn med samme løbelængde og strikkefasthed kan bruges.)

Forslag til erstatningsgarn fra garnbutikken Rito: 
Drops Alaska garn  

Strikkepinde

6½ mm rundpinde, 40, 60 og 80 cm.
6½ mm jumperpinde (valgfrit).
Vælg altid de strikkepinde, der giver dig et resultat, der svarer til strikkefastheden. 

Tilbehør

5 maskemarkører (hvoraf 1 er anderledes end de andre).
2 store maskeholdere.
Garnrester.
Stoppenål.

Strikkefasthed

12½ m/17 p (omg) = 10 x 10 cm i glatstrikning efter vådblokning.

Forkortelser

1 ud højre: Udtagning, der hælder mod højre: Saml tråden ml maskerne op bagfra og strik denne m ret = 1 m taget ud.
1 ud venstre: Udtagning, der hælder mod venstre: Saml tråden ml maskerne op forfra og strik denne m dr ret = 1 m taget ud.
G: Grundfarve.
K: Kontrastfarve.

Kommentarer

Denne sweater strikkes både frem og tilbage og rundt. Jeg anbefaler at strikke frem og tilbage på en lang rundpind.

Glatstrikning
Rets
: Ret.
Vrangs: Vrang.

1 x 1 rib (strikket rundt)
Maskeantal deleligt med 2.
*1 r, 1 vr*. Gent fra * til * omg ud.

1 x 1 rib (strikket frem og tilbage)
Maskeantal deleligt med 2 + 1.

  • P 1 (rets): 1 vr, *1 r, 1 vr*. Gent fra * til * pinden ud.
  • P 2 (vrangs): *1 r, 1 vr*. Gent fra * til * til sidste m, 1 r.

Gent disse 2 p.

Sådan gør du

Hætte

Slå 44 m op med en garnrest. Skift til G med en lang garnende til at sy hætten sammen med senere. Strik frem og tilbage i glatstrikning således:

  • P 1 (vrangs): 22 vr, sæt markør, 22 vr.
  • P 2 (rets): Strik ret til 1 m før markør, 1 ud højre, 1 r, flyt markør, 1 r, 1 ud venstre, ret pinden ud = 2 m taget ud = 46 m.
  • P 3: Vrang.

Gent p 1-2 yderligere 3 gange = 52 m.
Strik 48 (52, 52, 56, 56) p i glatstrikning.

  • Næste p (rets): 1 r, 1 ud venstre, strik ret til sidste m, 1 ud højre, 1 r = 2 m taget ud = 54 m.
  • Næste p (vrangs): Vrang.

Gent disse 2 p yderligere 2 gange = 58 m.

  • Næste p (rets): Slå 2 m op i starten af p, strik ret pinden ud = 60 m.

Raglansøm

Strik rundt herfra. Pas på ikke at dreje maskerne. 1 r, sæt markør (den, der skiller sig ud – angiver omgangsstart midt foran). 
Strik 2 omg i glatstrikning.

  • Startomg: Flyt markør, 12 r, sæt markør, 6 r, sæt markør, 24 r, sæt markør, 6 r, sæt markør, 12 r.
  • Omg 1: Flyt markør, *strik ret til 1 m før næste markør, 1 ud højre, 1 r, flyt markør, 1 r, 1 ud venstre* x 4, strik ret omg ud = 8 m taget ud = 68 m.
  • Omg 2: Ret. Flyt alle markører.

Gent omg 1-2 yderligere 17 (19, 21, 23, 25) gange.
Der er nu strikket 36 (40, 44, 48, 52) omg raglan = 204 (220, 236, 252, 268) m.

Adskil ærmer og krop

  • Næste omg: Strik de 30 (32, 34, 36, 38) m på venstre forstykke ret, fjern markør, slå 6 (8, 10, 12, 14) m op, sæt de næste 42 (46, 50, 54, 58) m på en ekstra rundpind til venstre ærme, fjern markør, strik de 60 (64, 68, 72, 76) rygmasker ret, fjern markør, slå 6 (8, 10, 12, 14) m op, sæt de næste 42 (46, 50, 54, 58) m på en ekstra rundpind til højre ærme, fjern markør, strik 30 (32, 34, 36, 38) m ret = 132 (144, 156, 168, 180) m tilbage til kroppen.

Krop

Strik glatstrikning, til kroppen fra ærmegabet måler ca. 15 (18, 20½, 23, 25½) cm.

Midterlomme

Adskil de midterste 24 m af forstykket fra kroppen således:

  • Næste omg: Strik ret, til der er 12 m tilbage. Med en kortere rundpind (eller strømpepind) strikker du 24 r, vend.

Sæt de resterende 108 (120, 132, 144, 156) kropsmasker på en garnrest eller ekstrapind.
Strik 9 p frem og tilbage i glatstrikning over de 24 lommemaske. Slut med en vrangp.

  • Næste p (rets): 1 r, 1 ud venstre, strik ret til sidste m, 1 ud højre, 1 r = 2 m taget ud = 26 m.
  • Næste p (vrangs): Vrang.

Gent de sidste 2 p yderligere 5 gange = 36 m.
Sæt disse m på en maskeholder til forsiden af lommen. Bryd garnet.

Bagsiden af midterlomme

Vend tilbage til kroppens masker på garnrest eller ekstrapind og sæt G til enden af højre p med en lang garnende til at sy med senere.
Omgangsstart er nu her – sæt en markør.

  • Slå 24 m op i enden af højre p = 132 (144, 156, 168, 180) m.
  • Strik 20 omg i glatstrikning.

Sæt forsiden af midterlommen fast

  • Næste omg: Strik ret, til der er 6 m tilbage på omg.

Sæt de næste 36 m på en maskeholder til bagsiden af lommen.
Sæt de 36 m til forsiden af midterlommen tilbage på den venstre pind og strik omg ud = 132 (144, 156, 168, 180) m.

Krop forts

Strik yderligere 12½ cm i glatstrikning.
Længde fra ærmegabet skal være ca. 40 (42½, 45, 47½, 50) cm eller ca. 2½ cm mindre end den ønskede længde.

Nederste kant

Strik 4 omg i 1 x 1 rib.
Skift til K og strik 1 omg i 1 x 1 rib. Luk derefter af i ribmønster.

Midterlomme forts

Sæt de 36 m på maskeholderen til lommens bagside tilbage på pinden med rets vendt mod dig. Strik 12 p i glatstrikning med G.
Luk af med en lang garnende til påsyning af lommen.

Ribkanter på lomme

Med rets vendt mod dig samler du med G 21 m op fra hjørnet og langs kanten af åbningen på forsiden af lommen.
Start med en vrangp og strik 4 p i 1 x 1 rib.
Skift til K og strik 1 p i 1 x 1 rib. Luk derefter af i ribmønster.

Ærmer

Sæt de 42 (46, 50, 54, 58) m på ekstrapind til ærme tilbage på den korte rundpind og start med G ved den første ærmegabsm.

  • Saml 8 (10, 12, 14, 16) m op i ærmegabet og strik  dem. Forts med at strikke rundt = 50 (56, 62, 68, 74) m i alt. 
  • Strik 4 (5, 6, 7, 8) m og sæt en markør til at angive omgangsstart.
  • Strik 14 omg i glatstrikning.
  • Næste omg: 1 r, 2 r dr sm, strik ret til de sidste 3 m, 2 r sm, 1 r = 2 m taget ind.
  • Strik 6 (5, 4, 4, 3) omg i glatstrikning.

Gent de sidste 7 (6, 5, 5, 4) omg yderligere 7 (9, 11, 12, 15) gange = i alt 8 (10, 12, 13, 16) indtagningsomg = 34 (36, 38, 42, 42) m tilbage.
Forts i glatstrikning, til ærmet måler ca. 43 (44½, 47, 48½, 49½) cm fra ærmegabet eller ca. 3 cm mindre end den ønskede længde.

Lav endnu et ærme magen til.

Ribborter på ærmer

Strik 4 omg i 1 x 1 rib.
Skift til K og strik 1 omg i 1 x 1 rib.
Luk af i ribmønster.

Flaskelomme

Slå 15 m op med G og strik 30 p i 1 x 1 rib.
Skift til K og strik 1 p i 1 x 1 rib.
Luk af i ribmønster.

Færdiggørelse

Hætte

Vend tilbage til hættens opslagskant og fjern garnresten. Del maskerne op på 2 pinde og sy dem sammen med toppen af hætten enten med maskesting (kitchener, se fx her) eller aflukning med 3 pinde (se fx her) med vrangs udad.

Hættekant

Strik med en 60 cm lang rundpind og G fra midten af halsen foran. Arbejd dig rundt med uret og saml 1 m op for hver m, du møder, og 3 m for hver 4 p rundt om hele hættens kant = ca. 98 (102, 102, 104, 104) m i alt.
Strik 4 omg i 1 x 1 rib.
Skift til K og strik 1 omg i 1 x 1 rib. Luk derefter af i ribmønster.

Midterlomme

  • Sy siderne af de ribstrikkede lommekanter fast til kroppen.
  • Sy opslagskanten af lommens bagside fast til indersiden af kroppen.
  • Sy aflukningskanten af lommens bagside fast til indersiden af kroppen.
  • Sy siderne af lommens bagside fast til indersiden af kroppen.

Flaskelomme

  • Sæt flaskelommen fast på kroppen midt på den store lomme med opslagskanten (bunden) i samme niveau som bunden af den store lommes åbning. Flaskelommen vil stikke ca. 5 cm ud over midterlommen.
  • Sy siderne og bunden af lommen fast til sweateren gennem det første lag med rets udad.

Om designeren

© 2016 Michelle Porter. Original titel Bottle Rocket. Trykt i Knitty Deep Fall 2016. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Michelle.

Oversat af Marianne Holmen med tilladelse af designeren. Translated with permission.

Se Forkortelsesliste | Se Rettelsesliste.

Kommentarer
Har du kommentarer til denne opskrift, kan du bruge formularen nedenfor.
Spørgsmål
Spørgsmål til en opskrift? Spørg Strikkeglads venner på Facebook.
Andre henvendelser
Har du henvendelser, som ikke drejer sig om opskriften, så brug venligst vores kontaktformular.

Print Friendly, PDF & Email

4 kommentarer til “Herresweater med hætte”

  1. Hej. Tusind tak for gode opskrifter. Herre trøjen med hætte har jeg ledt efter …og tænker denne kan bruges.men jeg skal strikke en med lynlås foran…og tænker jeg skal sy windbreacker i også. Så kan vel strikke frem og tilbage på rundpinden. Jeg tror ikke jeg tør klippe den op..som jeg har set mange gøre.
    Vad ville du evt forslå

    Svar
    • Garnet fås ikke i Danmark. Hvis du meget gerne vil have fat i det, må du skrive til designeren (der er kontaktlink i opskriften) eller google firmaet og skrive til dem. Men det kan ikke være rigtigt, at du ikke kan finde erstatningsgarn i 100 % uld til pinde 6½. Har du bedt om hjælp i en garnbutik? Held og lykke, Marianne.

      Svar

Skriv en kommentar