Brioche-tørklæde med bikubemønster

Dette bikubemønster er meget brugt i strik, men her på tykke pinde, så det får en luftig effekt. Lavet til farveskiftegarn, men alt garn kan selvfølgelig bruges. Det er ikke svært, når man har sat sig ind i brioche-teknikken. Pinde 7.

 Sværhedsgrad: Mellem | Tidsforbrug: Mellem | Pinde: 7

Af Mélanie Knits

Dette er egentlig ikke en opskrift, men en ide til, hvordan bikubemønstret i brioche kan blive til et tørklæde, der fremhæver garnet. Det kan være håndspundet garn eller farveskiftegarn el. lign. Af kun 100 g garn (fingering weight) kan du strikke et tørklæde, der er 2 m langt og 20 cm bredt.

Denne opskrift er ikke ens på begge sider, men bagsiden er lige så smuk som forsiden. På internettet kan du finde mange beskrivelser af brioche, fx her.

Mønstret kan se kompliceret ud, men det er let at lære udenad, og tørklædet er hurtigt at strikke. 
På engelsk hedder mønstret honeycomb stitch, og her strikkes det på meget større pinde, end man normalt ville bruge til sit garn.

Færdige mål

Længde: 200 cm.
Bredde: 20 cm.

Materialer

Garn

100 g fingering garn i 2 farver (50 g af grundfarven (G) og 50 g af kontrastfarven (K)). Alle typer garn kan bruges.
Opskriften blev lavet til et håndspundet garn, der gradvis skifter farve. Det kan tilpasses enhver type garn.

Strikkepinde

7 mm rundpind eller strømpepinde. 
Pindene skal være nogle numre større end det, der står på garnets banderole.

Forkortelser

2 r sm br: Brioche-maske på rets = næste m strikkes sm med den omslåede m. (I brioche tæller omslag ikke som en m.)
2 vr sm br: Brioche-maske på vrangs = næste m strikkes sm med den omslåede m.
G: Grundfarve.
K: Kontrastfarve.

Sådan gør du

Slå 30 m løst op med K. 

  • Startp 1 (G): Sæt G til K med en knude. *Slå om, 1 løst af, 1 r*. Gent fra * til * pinden ud. Vend ikke, men lad maskerne glide tilbage til starten af pinden. (Herfra har alle pinde 45 m.)
  • Startp 1 (K): *Tag den omslåede m løst af som vr, 2 vr*. Gent fra * til * pinden ud. Glem ikke den allerførste omslåede m fra første p. Vend.

Brioche-mønster

Retsiden

  • P 1 (G) : *1 løst af, slå om, 2 vr sm br*. Gent fra * til * pinden ud. Vend ikke, lad maskerne glide tilbage på pinden.
  • P 1 (K): *1 r, tag omslaget løst af som vr, 1 r*. Gent fra * til * pinden ud. Vend.

Vrangsiden

  • P 2 (G): *1 løst af, slå om, 2 r sm br*. Gent fra * til * pinden ud. Vend ikke, lad maskerne glide tilbage på pinden.
  • P 2 (K): *Tag omslaget løst af som vr, 2 vr*. Gent fra * til * pinden ud. Vend.

Brioche-masker strikkes kun i G. De strikkes ret på vrangs og vr på rets, mens K strikkes ret på rets og vr på vrangs. Med K strikkes masker og omslag hver for sig.
Der er mange smarte metoder til at slå masker op og lukke af i brioche. Jeg strikker simpelthen 1 p med G således: *2 r sm br, 1 r*. Gent fra * til * pinden ud. Derefter lukker jeg løst af med K.

Færdiggørelse

Gør tørklædet gennemvådt og blok det fladt til rette størrelse, til det er tørt.

Om designeren

© 2015 Mélanie Knits. Original titel Brioche au Miel. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Mélanie.

Oversat af Marianne Holmen med tilladelse fra designeren.

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *