...
Hjem » Strikkeopskrifter » Brioche-hue

Brioche-hue

Skøn, varm hue til hele familien strikket i en helt anderledes type brioche-strikning. Den er let at strikke, og man kan bruge mange typer garn til den. Her er den i en uld/cashmere-blanding. God gaveide. Eller strik den i forskellige farver til dig selv. Pinde 3½ og 4½.
Sværhedsgrad: Nem | Tidsforbrug: Lavt | Pinde: 3½, 4½

Af Purl Soho

(This pattern is brought to you by Purl Soho. The pattern is copyrighted with all rights reserved. Neither this pattern nor goods made from this pattern may be sold. The original pattern is at Fluffy brioche Hat. It has been translated from English into Danish by Marianne Holmen. Purl Soho is unable to verify the accuracy of this translation, but if you have any questions, we’re always happy to answer in English at www.purlsoho.com)

Størrelse

Baby (lille barn, stort barn, lille voksen, stor voksen).

Mål

Omkreds hue: 37, (41, 45, 49, 53) cm.
Højde (uden opslag): 20 (21½, 24, 27, 30) cm.

Materialer

Garn

Purl Soho Cashmere Merino Bloom (75 % ekstrafin merinould, 25 % cashmere; 199 m/100 g); 1 (1, 1, 1, 2) ngl.

Farver på billederne:
Baby: Heirloom White og Dove Gray
Lille barn: Lavender Moon og Rose Granite
Stort barn: Honey Pink og Ballet Pink
Lille voksen: Tide Pool og Charcoal Onyx
Stor voksen: Salt and Pepper

Forslag til erstatningsgarn fra garnbutikken Rito:  Hjertegarn Extrafine Merino 120 

Strikkepinde

Rundpind 3½ mm, 40 cm lang (ikke babystr).
Strømpepinde 3½ mm (alle str).
Rundpind 4½ mm, 40 cm lang (ikke babystr).
Strømpepinde 4½ mm (babystr).

Tilbehør

4 maskemarkører, hvoraf en skal skille sig ud fra de andre.

Strikkefasthed

24 m = 10 cm i drejet rib på den tykke pind.
20 m/44 omg = 10 x 10 cm i brioche-mønster på den tynde pind.

Kommentarer

Maskes tages løst af som vrang.

Forkortelser

2 r sm br: Næste m strikkes sm med den omslåede m (brioche). Når du tæller masker i et brioche-mønster, medregnes omslåede masker ikke i maskeantallet. Hvert omslag er parret med en retmaske, og dette par regnes som en enkelt maske.

Sådan gør du

Slå 72 (80, 88, 96, 104) m op med italiensk opslag (se fx her) på den tykke rundpind. Strik frem og tilbage.
Du kan også slå op med almindeligt opslag.

Startp 1 (vrangs): *1 r, tag 1 løst af med garnet foran*. Gent fra * til * pinden ud.
Startp 2 (rets): *1 dr r, tag 1 løst af med garnet foran*. Gent fra * til * pinden ud.

Bemærk: Hvis du strikker babystr, skal du efter startpindene fordele maskerne jævnt på de tykke strømpepinde. Rundpinden på 40 cm er for lang til omkredsen af den mindste hue.

Drejet rib

Sæt den specielle markør og strik rundt. Pas på, du ikke drejer maskerne.

  • Omg 1: *1 dr r, 1 dr vr*. Gent fra * til * omg ud.

Gent omg 1, til arb måler 4½ (5, 5½, 6, 7) cm fra opslaget.

Puld

Strik mønster herfra. Skift til de tynde strømpepinde eller den tynde rundpind.

  • Omg 1: *1 vr, slå om og tag 1 løst af med garnet foran*. Gent fra * til * omg ud.
  • Omg 2: *1 r, 2 r sm br*. Gent fra * til * omg ud.
  • Omg 3: *Slå om og tag 1 løst af med garnet foran, 1 vr*. Gent fra * til * omg ud.
  • Omg 4: *2 r sm br, 1 r*. Gent fra * til * omg ud.

Gent omg 1-4, til arb måler ca 16½ (17½, 19½, 22, 25) cm fra opslaget eller ca. 3 (4, 4½, 5, 5) cm fra den ønskede højde.

  • Næste omg: Gent omg 1.

Indtagninger

  • Startomg: (*1 r, 2 r sm br* x 9 (10, 11, 12, 13), sæt markør) x 4. Sæt ingen markør på den sidste omg.
  • Omg 1 (indtagningsomg): (1 dr r, 2 vr sm, 1 vr, *tag 1 løst af med garnet foran, slå om, 1 vr*. Gent fra * til * til 2 m før næste markør, 2 vr dr sm, flyt markør) x 4 = 8 m taget ind.
  • Omg 2: (1 dr r, 2 r, *2 r sm br, 1 r*. gent fra * til * til 1 m før næste markør, 1 r, flyt markør) x 4.

Gent omg 1-2 yderligere 4 (5, 6, 7, 8) gange = 32 m.

  • Næste omg (indtagningsomg): (1 dr r, 2 vr sm, 1 vr, tag 1 løst af med garnet foran, slå om, 1 vr, 2 vr dr sm) x 4 = 24 m.
  • Næste omg: (1 dr r, 2 r, 2 r sm br, 2 r) x 4.
  • Næste omg (indtagningsomg): (1 dr r, 2 vr sm, 1 vr, 2 dr vr sm) x 4 = 16 m.
  • Næste omg (indtagningsomg): (1 dr r, tag 2 løst af, 1 r, træk de løse m over x 4  = 8 m.

Bryd garnet og tråd stoppenålen med det. Træk nålen gennem de sidste m og træk til. Hæft garnenden på bagsiden af huen.

Færdiggørelse

Hæft alle ender og blok huen, hvis det ønskes.

Om designeren

© 2016 Purl SohoOriginal titel Fluffy Brioche Hat . Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Purl Soho via Ravelry eller på www.purlsoho.com.

Oversat af Marianne Holmen med tilladelse af Purl Soho. Translated with permission.

Se Forkortelsesliste | Se Rettelsesliste.

Kommentarer
Har du kommentarer til denne opskrift, kan du bruge formularen nedenfor.
Spørgsmål
Spørgsmål til en opskrift? Spørg Strikkeglads venner på Facebook.
Andre henvendelser
Har du henvendelser, som ikke drejer sig om opskriften, så brug venligst vores kontaktformular.

Print Friendly, PDF & Email

17 kommentarer til “Brioche-hue”

  1. Hejsa. Jeg tror der har indsneget sig en bitte fejl i mønsterelev. Enten mangler der et “slå om” i 3. Pind,e
    Eller også er der en “2smbr” for meget i 4. Pind.

    Svar
    • Hej Lene. Dejligt, at du fangede det. Det er på omg 3 – der mangler slå om. Det er rettet nu og tilføjet til Strikkeglads rettelser. Tak for det. Mh Marianne

      Svar
  2. Hej. Jeg er ved at strikke brioche huen og er i tvivl vedr indtagningen. Skal jeg gentage fra * til * eller fra ( til )??? Håber du kan hjælpe! VH Lissie.

    Svar
    • Begge dele. Først skal du strikke fra * til * det antal gange, der svarer til den størrelse, du strikker. Derefter skal du strikke hele parentesen 4 gange. Giver det mening? Mh Marianne

      Svar
  3. Tak fordi du kiggede på det ,du skriver at jeg først skal strikke fra stjerne til stjerne men parentesen er der først og så kommer stjernen men tak for dit svar vh Lissie

    Svar
  4. Hej. Jeg har lige er afklarende spørgsmål til opskriften: Der hvor størrelserne beskrives står der omkreds, er det huens eller hovedets omkreds, der menes?
    Mvh Anne

    Svar
    • Jeg har lige spurgt Purl Soho og fået svar straks. Det er huens omkreds. Det er føjet ind i opskriften nu. Tak for forespørgslen. Marianne

      Svar
  5. Jeg er stærkt i tvivl om indtagningen! Der skal sættes markør 4 gange på startomg., men det er så vidt jeg kan se, kun halvdelen af maskerne! Kan det passe, at der kun skal tages ind på den ene halvdel af huen?
    Og så Omg 1 (indtagningsomg.) står der “flyt markør” – hvor skal den flyttes hen (hvor mange masker)??
    På forhånd tak, hvis nogen vil/kan hjælpe.

    Svar
  6. Hej Marianne,
    Jeg kan ikke få strikkefastheden til at gå op. Der står at 24m= 4 cm i drejet rib. Kan det være der skulle stå 10 cm i stedet for 4?
    Vh Trine

    Svar

Skriv en kommentar