Sød pigekjole eller tunika i et hav af størrelser (fra nyfødt til 10 år). Der er forslag til variationsmuligheder, både mht. kontrastfarver, garntype, kjolelængde og ærmelængde. Her er den vist i farveskiftegarn. Pinde 3½-4. |
Sværhedsgrad: Mellem | Tidsforbrug: Mellem | Pinde: 3½, 4
Af Georgie Nicolson
Orientalske Lily er en enkel, sømløs kjole, som er så let at strikke, at en begynder kan klare det. Den er tænkt som en god måde at bruge sine rester på og er særdeles velegnet til farveskiftegarn. Kjolen kan laves af 200 g DK weight-garn og et halvt nøgle rester i kontrastfarver.
Kjolen er inspireret af japanske kimonoer. Denne vestlige udgave har et snydeskærf, en overdel, der krydser foran, trompetformede ærmer og en dejlig lang nederdel.
Størrelser
Brystmål
38-54 cm: 38 (41, 43, 46) [48½, 51, 54] cm.
56-71 cm: 56 cm (58½, 61, 63½) [66, 68½, 71] cm.
38 cm: nyfødt. 41 cm: 3 mdr. 43 cm: 6 mdr. 46 cm: 9 mdr. 48½ cm: 12 mdr. 51 cm: 18 mdr. 54 cm: 24 mdr. | 56 cm: 3 år. 58½ cm: 4 år. 61 cm: 5 år. 63½ cm: 6 år. 66 cm: 7 år. 68½ cm: 8 år. 71 cm: 10 år. |
Bevægelsesvidde er medregnet i målene. Kjolen er beregnet til at sidde tæt.
Når du vælger en størrelse, så gør det ud fra barnets faktiske brystmål snarere end alder.
Kjolerne på billederne er begge str 54 cm. Lily er hhv 3 og 5 år på disse billeder.
Standardlængder – tunika og kjole
Str | Tunika | Kjole | Str | Tunika | Kjole | |
Nyfødt | 28 cm | 35½ cm | 3 år | 40 cm | 53 cm | |
3 mdr | 30½ cm | 38 cm | 4 år | 43 cm | 56 cm | |
6 mdr | 33 cm | 40½ cm | 5 år | 46 cm | 58½ cm | |
9 mdr | 34 cm | 43 cm | 6 år | 47 cm | 61 cm | |
12 mdr | 36 cm | 45½ cm | 7 år | 49 cm | 63½ cm | |
18 mdr | 37 cm | 48 cm | 8 år | 51 cm | 66 cm | |
24 mdr | 38 cm | 50½ cm | 10 år | 53½ cm | 73½ cm |
Materialer
Garn
The Wool Company Utiku Multi Colours (100 % wool; 379 m/200 g). Farve Watermelon. Eller andet 8 ply/DK weight-garn.
35-140 m garn i kontrastfarve.
• Anbefalet garn (Rito.dk): Drops Baby Merino.
Garnforbrug (grundfarve)
38-54: 185 (230, 275, 320) [365, 440, 470] m,
56-71: 495 (550, 605, 660) [715, 770, 825] m.
Strikkepinde
- 4 mm rundpind 30 cm, 40 cm og 60 cm (eller hvad der kræves for at opnå strikkefastheden).
- 3½ mm rundpind 40 cm eller 60 cm (eller 1 str mindre, end hvad der kræves for at opnå strikkefastheden).
Tilbehør
- 8 maskemarkører.
- 2 garnrester.
- Maskeholder.
- Stoppenål.
- Snoningspind eller strømpepind.
Strikkefasthed
22 m/30 p = 10 x 10 cm i glatstrikning på pinde 4 mm (eller den størrelse, der kræves for at opnå strikkefastheden).
Kommentarer
Denne kjole strikkes i et stykke ovenfra og ned. I starten bruges også rundpind, selv om du strikker frem og tilbage. Når overdelen er strikket, begynder du at strikke rundt lige før skærfet. Underdelen strikkes rundt med udtagninger. Ærmerne strikkes også rundt, evt. med magic loop eller strømpepinde, hvor omkredsen er for lille til rundpind.
Forkortelser
1 ud A: Strik ret i forreste og bageste løkke = 1 m taget ud.
1 ud B: Saml lænken op ml maskerne og strik den dr ret = 1 m taget ud.
Sådan gør du
Overdel
På 4 mm rundpind, 60 cm lang, slår du følgende antal m op:
38-54: 24 (28, 32, 36) [40, 44, 48] m,
56-71: 54 (56, 56, 58) [64, 64, 68] m.
- P 1 (rets): Strik ret og sæt markører efter følgende antal m:
38: 2/4/12/4/2 41: 2/4/16/4/2 43: 2/6/16/6/2 46: 2/6/20/6/2 48½: 2/8/20/8/2 51: 2/8/24/8/2 54: 2/10/24/10/2 | 56: 2/12/26/12/2 58½: 2/12/28/12/2 61: 2/12/28/12/2 63½: 2/12/30/12/2 66: 2/14/32/14/2 68½: 2/14/32/14/2 71: 2/16/32/16/2 |
- P 2 (vrangs): Ret.
- P 3 (Udtagningsomg) (rets): 1 ud A, *1 ud A, flyt markør, 1 ud A, strik ret til 1 m før markør*. Gent fra * til * 2 gange, 1 ud A, flyt markør, 1 ud A, 1 ud A = 10 m taget ud.
- P 4 (vrangs): Ret.
- P 5 (Udtagningsomg) (rets): *1 ud A, strik ret til 1 m før markør, 1 ud A, flyt markør*. Gent fra * til * 3 gange, 1 ud A, strik ret til sidste m, 1 ud A = 10 m taget ud.
- P 6 (vrangs): 4 r, vr til sidste 4 m, 4 r.
Gent p 5-6, til du har taget ud det følgende antal gange:
38-54: 14 (14, 15, 15) [16, 16, 17] gange,
56-71: 17 (17, 18, 19) [20, 21, 22] gange.
Antal m ml markørerne og totalt antal m:
38: 30/32/40/32/30 41: 30/32/44/32/30 43: 32/36/46/36/32 46: 32/36/50/36/32 48½: 34/40/52/40/34 51: 34/40/56/40/34 54: 36/44/58/44/36 | 164 168 182 186 200 204 218 | 56: 36/46/60/46/36 58½: 36/46/62/46/36 61: 38/48/64/48/38 63½: 40/50/68/50/40 66: 42/54/72/54/42 68½: 44/56/74/56/44 71: 46/60/76/60/46 | 224 226 236 248 264 274 288 |
Næste p (rets): 1 ud A, strik ret til markør, sæt de næste
38-54: 32 (32, 36, 36) [40, 40, 44],
56-71: 46 (46, 48, 50) [54, 56, 60]
m mellem markørerne på en garnrest til ærmerne.
Strik ret over rygmaskerne til næste markør og sæt de næste
38-54: 32 (32, 36, 36) [40, 40, 44],
56-71: 46 (46, 48, 50) [54, 56, 60]
m på en anden garnrest. Strik ret til sidste m, 1 ud A.
Str 41-71:
- P 1 (vrangs): 4 r, vr til de sidste 4 m, 4 r.
- P 2 (rets): 1 ud A, strik ret til sidste m, 1 ud A.
Gent p 1-2 yderligere
38-54: 0 (0, 0, 0) [0, 1, 1] gange,
56-71: 1 (1, 1, 1) [2, 2, 2] gange.
Antal m i alt:
38-54: 102 (108, 114, 118) [124, 130, 136],
56-71: 138 (140, 146, 154) [164, 170, 176].
Overdelens kryds
Vend ikke arb ved slutningen af den sidste p på overdelen.
Med rets vendt mod dig (således at det garn, du arb med, er på højre p) sætter du de første
38-54: 22 (20, 22, 18) [20, 18, 20],
56-71: 18 (16, 18, 18) [20, 22, 24]
m fra venstre p på en maskeholder/snoningsp.
Strik ned i maske nummer
38-54: 23 (21, 23, 19) [21, 19, 21],
56-71: 19 (17, 19, 19) [21, 23, 25] for at strikke rundt herfra.
Strik rundt til de sidste
38-54: 22 (20, 22, 18) [20, 18, 20]
56-71: 18 (16, 18, 18) [20, 22, 24] m.
Strik maskerne på maskeholderen sm m de sidste
38-54: 22 (20, 22, 18) [20, 18, 20]
56-71: 18 (16, 18, 18) [20, 22, 24]
m på pinden. Strik de 4 sidste m vr.
Bemærk: Du skal holde maskerne på maskeholderen bag ved de masker, der sidder på pinden, og strikke dem sm som 1 m.
De sidste 4 vrangm forts den retstrikkede kant, der går rundt om overdel og halsudskæring.
Antallet af m er nu faldet med:
38-54: 22 (20, 22, 18) [20, 18, 20],
56-71: 18 (16, 18, 18) [20, 22, 24] m,
og krydset er påbegyndt.
Antal m i alt:
38-54: 80 (88, 92, 100) [104, 112, 116]
56-71: 120 (124, 128, 136) [144, 148, 152].
Strik til ærmegab. Sæt maskemarkør.
Skærf
Skift til kontrastfarve og 3½ mm rundp, 40 cm. (Hvis du strikker en stor størrelse, er det måske nemmere med en 60 cm lang rundp.)
- Omg 1: Ret.
- Omg 2: Vrang.
Gent omg 1-2 yderligere
38-54: 3 (3, 4, 5) [6, 6, 6],
56-71: 6 (6, 7, 7) [7, 8, 8] gange.
Nederdel
Udtagningerne i nederdelen får den til at strutte, hvilket giver den et mere feminint og moderne udtryk. En kjole vil strutte mere end en tunika.
Skift tilbage til grundfarven og 4 mm rundp.
Strik 10 omg ret.
- Omg 11: Strik ret og fordel 8 maskemarkører jævnt på omg.
Omg 12 (udtagningsomg): *Strik ret til markør, 1 ud B, flyt markør*. Gent fra * til * omg ud.
Kommentar om udtagninger: Hyppigheden af udtagninger varierer med størrelse og længde. Alt ml hver 6. og hver 12. omg er fint. Jo længere kjolen skal være, jo længere skal der være ml udtagningsomgangene.
- Strik 5 omg ret (eller efter ønske).
- Gent omg 12 (udtagningsomg), igen med 1 ud B før hver maskemarkør.
Forts med at tage ud på hver 6.-12. omg, indtil kjolen har det ønskede mål. For standardlængder: Se ovenfor.
Nederste kant
Gent omg 2-3 yderligere 2 gange. Luk løst af som vrang.
Ærmer
Sæt ærmemaskerne fra den ene garnrest over på en kort 4 mm rundp, strømpep eller lang rundp til magic loop.
Saml 3 m op fra ærmegabskanten og strik dem ret. Sæt en maskemarkør ml 2. og 3. m for at angive omgangsstart.
Antal masker i alt:
38-54: 35 (35, 39, 39) [43, 43, 47],
56-71: 49 (49, 51, 53) [57, 59, 63].
Ærmerne kan enten strikkes ens hele vejen (som på billedet), eller du kan indsætte et retstrikket bånd på overarmen. Hvis du laver båndet, forts med afsnittet Alternativt ærme nedenfor.
Derefter strikker du
38-54: 15 (19, 22 ,27) [33, 36, 38],
56-71: 40 (42, 44, 46) [48, 50, 52] omg ret.
Alternativt ærme
Det alternative ærme har et retstrikket bånd rundt om overarmen i en kontrastfarve, der passer til det retstrikkede skærf.
Efter du har samlet masker op, strikker du
38-54: 6 (6, 7, 7) [8, 8, 8],
56-71: 10 (10, 12, 12) [14, 14, 16] omg.
Skift til kontrastfarve og 3½ mm rundp og strik
38-54: 6 (6, 7, 7) [8, 8, 8],
56-71: 8 (9, 9, 9) [10, 10, 10] omg (eller ønsket længde) i retriller (skiftevis retp og vrangp på rundp).
Skift tilbage til grundfarven og strik yderligere
38-54: 6 (10, 12, 16) [20, 22, 24],
56-71: 26 (26, 26, 28) [28, 30, 30] omg.
Begge typer ærmer
- Næste omg (indtagningsomg): 1 ud B, strik ret omg ud.
Antal m i alt:
38-54: 36 (36, 40, 40) [44, 44, 48],
56-71: 50 (50, 52, 54) [58, 60, 64] m.
- Næste omg: Strik ret. Halvvejs rundt om armen sætter du en markør efter
38-54: 18 (18, 20, 20) [22, 22, 24],
56-71: 25 (25, 26, 27) [29, 30, 32] m. st. - Næste omg: Ret.
- Næste omg (indtagningsomg): Strik til markør, 1 ud B, flyt markør, strik ret omg ud, 1 ud B.
Forts med at tage ud på hver 5. omg på denne måde, hvor du tager 1 ud, før du flytter markøren.
Strik i alt ca.
38-54: 36 (40, 43, 48) [54, 60, 65],
56-71: 68 (78, 84, 86) [90, 93, 100] omg (eller ønsket længde).
Manchet
- Omg 1: Skift til kontrastfarve og strik ret.
- Omg 2: Vrang.
- Omg 3: Ret.
Gent omg 2-3 yderligere 2 gange. Luk løst af som vrang.
Strik endnu et ærme magen til.
Ærmelængder:
38-54: 14 (15½, 16½, 18) [20, 21, 23] cm,
56-71: 25 (28, 30, 31) [32, 33, 36] cm.
Hvis du ønsker ærmerne længere, skal du strikke flere retp, før du starter på udtagningerne.
Færdiggørelse
Hæft alle ender og blok kjolen forsigtigt i våd tilstand.
Om designeren
© 2008 Georgie Nicolson. Original titel Oriental Lily. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Georgie.
Oversat af Marianne Holmen med tilladelse af designeren. Translated with permission.
Vdr orientalske Lilly
Kan man købe garnet i dk?
Det tror jeg ikke. Se på løbelængde, strikkefasthed og pindetykkelse og find noget, der svarer til. Mh Marianne
Hvordan kommer jeg videre fra hvor jeg har sat masker til ærmer på garnrest?? Skal jeg strikke de andre ender sammen eller strikker jeg hver del for sig??
Jeg aner det ikke, for jeg har ikke strikket den, kun oversat. Prøv at stille spørgsmålet i Strikkeglads venner på Facebook. Måske er der nogen, der kan svare dig. Mh Marianne
jeg vil så gerne strikke en baby kjole der hedder let som en fe men opskriften kommer ikke frem så jeg kan printe den.
Hej Jane. Helt ned i bunden af opskriften er der en knap, der hedder Print og Pdf. Du skal scrolle langt ned. Den kommer fint op hos mig. Skriv igen, hvis det ikke lykkes. Mh Marianne