| Smuk og farvestrålende halsvarmer med havmotiver af tang og fisk. Ret tidskrævende, men der er gode diagrammer. Her strikket i garnrester i uld på pinde 4 mm. |
Sværhedsgrad: Høj | Tidsforbrug: Mellem | Pinde: 4
Jeg har samlet et hav af garnrester i alle mulige farver i løbet af årene, men da jeg hader at hæfte løse ender, er de ikke blevet brugt.
Jeg blev inspireret af fisk i koralrev til at skabe noget i livlige farver, og mine garnrester var perfekte til det. Jeg valgte mønsterstrik med kun 2 farver pr. omgang. Enderne blev flettet (se nedenfor).
Konstruktion: Du starter med et hæklet, foreløbigt opslag. Derefter strikker du rundt i mønsterstrik, så du får et rør. Til sidst samles rørets ender med maskesting.
Farver: G bruges til baggrundsfarve hele vejen. K er forskellige kontrastfarver, som du ser i diagrammerne. I Diagram 1 og 5 betyder K mere end 1 farve. Du kan placere farverne forskelligt i gentagelserne, fx i Diagram 1 omg 8, 9, 19, 20 og 27, hvor det samme farvesymbol bruges. Det betyder dog ikke, at du skal bruge den samme farve hele tiden. Det samme gælder i Diagram 2, 3 og 4.
Jeg anbefaler ikke et hæfte enderne undervejs, da der er så mange, og de vil lave bump i det strikkede. Bryd alt garn med en ende på 8-10 cm og flet i stedet enderne (se nedenfor).
Tilpasning: For at gøre halsvarmeren bredere kan du tilføje flere mønstergentagelser. I Diagram 1 er der en gentagelse på 16 m, i alle andre en gentagelse på 8 m. For at gøre halsvarmeren længere kan du enten strikke flere gentagelser af diagrammerne (fx kan du enten gent Diagram 4 i alt 5 gange i stedet for 3 eller strikke diagrammerne igen andre steder). Placer tang, bobler og fisk, hvor du har lyst. Lav evt. en tegning først.
Størrelse
One size. Kan tilpasses.
Mål
Bredde: 15 cm (kan justeres).
Omkreds: 82 cm (kan justeres).
Materialer
Garn
(G) Malabrigo Arroyo (100 % Superwash merino; 306 m/100 g); farve: 150 Azul Profundo; 1 ngl.
(K) Garnrester i 18 farver i uld i DK-weight: lysegul, gul, mørkegul, orange, lyserød, pink, hindbær, rose, mørkerød, lyseblå, blegblå, blå, lysviolet, limegrøn, mosgrøn, olivengrøn, lysebrun, grå). Du kan bruge så mange eller så få, du har lyst.
Se Strikkeglads forslag til erstatningsgarn her
Strikkeglad er gratis for dig, men ikke for os. Støt os, så vi kan fortsætte.
Du kan fx støtte Strikkeglad, når du bruger de forslag til erstatningsgarn, som vi udarbejder.
Hjælp os med at udarbejde garnalternativer og i øvrigt med at holde Strikkeglad.dk kørende. Indbetal et valgfrit beløb til MobilePay 8871UK – gerne mindst kr. 20.
Her er vores garnalternativ:
Garnforbrug
Diagram 1 (1 farve): 5 gent/17 p af K: ca. 8 m.
Diagram 2: 10 gent/9 p af K: ca. 5 m.
Diagram 3: 10 gent af K/9 p: ca. 5 m.
Diagram 4: 10 gent af K/3 p: ca. 2 m.
Diagram 5: 5 gent af K /7 p: ca. 4 m.
Strikkepinde
Rundpind 4 mm, 40 cm.
Ekstra rundpind 4 mm til maskesting.
Hæklenål til foreløbigt opslag.
Vælg den pindestykkelse, der kræves for at opnå strikkefastheden.
Tilbehør
Maskemarkører.
Garnrest til foreløbigt opslag.
Stoppenål.
Strikkefasthed
24 m/26 omg = 10 x 10 cm i glatstrikning.
25 m/25 omg = 10 x 10 cm i mønsterstrik.
Teknikker
Foreløbigt opslag. Se her.
Mønsterstrik (video tutorial). Se her.
Maskesting (video tutorial). Se her.
Fletning af garnender (video tutorial). Du kan se her, hvordan det gøres.
Bemærk: I Diagram 1 (fisk) er der forslag til, hvor du kan bruge løse masker som vævestrik og gøre striberne mere dynamiske. Flyt rundt på placeringen af vævestrikstriberne eller varier stribebredden for variationens skyld.
Forkortelser
G: Grundfarve.
K: Kontrastfarve.
Diagrammer
Sådan gør du
- Slå 80 m op på en garnrest med foreløbigt opslag.
- Start G.
- P 1 (rets): Ret.
- Sæt markør og strik rundt herfra.
- Omg 2 (rets): Ret.
Sektion 1
- Omg 1: Strik Diagram 1 i alt 5 gange.
Bemærk: Sæt evt. markører efter 8 og 16 m.
- Strik alle 32 p i Diagrammet 2 gange.
- Strik p 1-17 endnu en gang.
- (G) Strik 1 omg ret.
Sektion 2
- Strik Diagram 2 i alt 10 gange.
- Strik videre. Til du har strikket alle 9 p i Diagram 2.
- (G) Strik 1 omg ret.
Sektion 3
- Strik Diagram 3 i alt 10 gange.
- Strik videre, til du har strikket alle 9 p i Diagrammet.
- (G) Strik 1 omg ret.
Sektion 4
- Strik Diagram 4 i alt 10 gange.
- Strik videre, til du har strikket alle 3 p i Diagrammet 3 gange.
- (G) Strik 1 omg ret.
Sektion 5
- Strik Diagram 5 i alt 5 gange.
- Strik videre, til du har strikket alle 16 p i Diagrammet.
- Strik pind 1-7 i Diagrammet endnu en gang.
- (G) Strik 1 omg ret.
Sektion 6
- Strik Diagram 3 i alt 10 gange.
- Strik videre, til du har strikket alle 9 p i Diagrammet.
- (G) Strik 1 omg ret.
Sektion 7
- Strik Diagram 1 i alt 5 gange.
- Strik videre, til du har strikket alle 32 p i Diagrammet.
- Strik p 1-17 i Diagrammet endnu en gang.
- (G) Strik 1 omg ret.
Sektion 8
- Strik Diagram 2 i alt 10 gange.
- Strik videre, til du har strikket alle 9 p i Diagrammet.
- (G) Strik 1 omg ret.
Sektion 9
- Strik Diagram 4 i alt 10 gange.
- Strik videre, til du har strikket alle 3 p i Diagrammet 3 gange.
- (G) Strik 1 omg ret.
Færdiggørelse
- Vend vrangen udad på halsvarmeren og hæft alle ender eller flet dem sammen. Vend den igen, så rets kommer udad.
Pil det foreløbige opslag op og sæt maskerne på den anden rundpind 40 cm.
- (G) Sy de 2 åbne ender sammen med maskesting.
- Vask halsvarmeren med uldvaskemiddel, rul den ind i et håndklæde og læg den fladt. Træk den i facon, mens den tørrer.
- Hæft de sidste ender.
Om designeren
© 2025 Andrea Pfuhl. Original titel Merilev. Udgivet i Knitty Winter 2025. Fotos: Jürgen Pfuhl. Kontakt Andrea.
Oversat af Marianne Holmen med tilladelse. Translated with permission.





