...
Hjem » Strikkeopskrifter » Møllevinger

Møllevinger

Tæppe i retstrikning af trekanter, der sys sammen undervejs som møllevinger. Det er ikke svært, men en udfordring for farvesansen. Her er det strikket i uld, alpaca og hør på pinde 4 mm.
Sværhedsgrad: Mellem | Tidsforbrug: Højt | Pinde: 4

Af Ksenia Naidyon for Purl Soho

(This pattern is brought to you by Purl Soho. The pattern is copyrighted with all rights reserved. Neither this pattern nor goods made from this pattern may be sold. The original pattern is at Pinwheel Blanket. It has been translated from English into Danish by Marianne Holmen. Purl Soho is unable to verify the accuracy of this translation, but if you have any questions, we’re always happy to answer in English at www.purlsoho.com)

Dette tæppe består af 20 blokke med møllevinger, der strikkes en ad gangen i ét stykke med trekanter i skiftevis G og K og vendepinde. Blokkene startes med et foreløbigt opslag og slutter med, at du forbinder den første trekant til den sidste med en aflukning med 3 pinde. Til sidst sys de 20 blokke sammen. Trekanterne laves med vendepinde og veksler ml G og K. Du forbinder starten med afslutningen, så du får et kvadrat. Se billeder.

Alt er i glatstrikning.
Du strikker med dobbelt garn, og du hæfter de fleste ender undervejs.

Størrelse

One size.

Mål

Tæppe: Bredde: 112 cm. Længde: 140 cm.
Blok: 28 x 28 cm.

Materialer

Garn

Grundfarve (G): Purl Soho Linen Quill fingering weight (50 % højlandsuld, 35 % alpaca og 15 % hør;
400 m/100 g); garnforbrug ca. 2.000 m i alt; farve: Wheat Flour; 5 ngl.
Kontrastfarve (K): Et bundt med 20 farver af Linen Quill Minis (50 % højlandsuld, 35 % alpaca, 15 % hør); hvert ngl er er 99 m/25 g; garnforbrug ca. 1.993 m i alt; farvepalet: Full Bloom.
Mini-nøglerne indeholder 25 g af ensfarvet fingering weight-garn. Der er 20 ngl i forskellige farver i et bundt.

Se Strikkeglads forslag til erstatningsgarn her

Strikkeglad er gratis for dig, men ikke for os. Støt os, så vi kan fortsætte.

Du kan fx støtte Strikkeglad, når du bruger de forslag til erstatningsgarn, som vi udarbejder.

Hjælp os med at udarbejde garnalternativer og i øvrigt med at holde Strikkeglad.dk kørende. Indbetal et valgfrit beløb til MobilePay 8871UK – gerne mindst kr. 20.

Her er vores garnalternativ:

Anbefalet garn (Rito.dk): Navia Uno

Strikkepinde

Rundpind 4 mm, 60 cm.
Ekstrapind 4 mm.

Tilbehør

  • Hæklenål.
  • Garnrester til foreløbigt opslag.
  • Stoppenål.

Strikkefasthed

18 m/36 p = 10 x 10 cm i retstrikning med dobbelt garn.

Kommentarer

Dobbelt garn: Du holder 2 tråde af garnet sammen hele vejen. Du kan bruge en tråd fra midten af ngl og en udefra, eller du kan vinde to ngl op i samme størrelse.

Teknikker

Aflukning med 3 pinde:  Kaldes også Sammenstrikning. Se fx her.
Foreløbigt opslag
: Opslag med en garnrest i en anden farve, der kan trækkes ud igen, så man kan strikke den anden vej. Bruges, når noget skal være ens i begge ender, eller man ønsker at tilføje fx en ribkant. Se fx video her.
Vendepinde: Drejet fold og vend.
På rets trækker du garnet frem, tager næste m løst af som vr og sætter den på højre p, trækker garnet tilbage og sætter den løse m tilbage på venstre p. Træk igen garnet frem og vend dit arb, så vrangs vender mod dig, og arbejdsgarnet er på bagsiden. Saml omslagene op som i firkant 1.
Den eneste forskel ml en drejet fold og vend og en almindelig er, at du i den drejede fold og vend trækker garnet frem, før du tager den næste m løst af. I en almindelig fold og vend tager du først masken løst af, før du trækker garnet frem.
Hæftning undervejs: For at undgå at skulle hæfte en masse ender, anbefaler vi, at du undervejs strikker dem ind i mønstret således:
Før enden over arbejdsgarnet på vrangs og strik næste m ret (dvs. at du ”fanger” enden med arbejdsgarnet), lad så enden falde og strik næste m ret som normalt. Forts 2½-5 cm med at strikke ender ind i hver anden m. Se tutorial her.

Forkortelser

G: Grundfarve.
K
: Kontrastfarve.

Sådan gør du

Blok med møllevinger

Bemærk: Blokken består af 8 trekanter. Du bruger vendepinde til at strikke den ene trekant efter den anden uden at samle m op eller sy noget sm.

Trekant i G

  • Med en garnrest slår du 24 m op med foreløbigt opslag.
  • Med G holdt dobbelt:
  • P 1 (rets): Ret.
  • P 2 (vrangs): Ret.
  • Vendep 3: Strik ret til sidste m, drejet fold og vend.
  • Vendep 4: Ret.
  • Vendep 5: Strik ret til 1 m før den foldede m, drejet fold og vend
  • Vendep 6: Ret.
  • Gent vendep 5-6 yderligere 21 gange, til alle m minus 1 er foldet. Slut med vendep 6, som er på vrangs.
  • Bryd G med en ende på 7-8 cm.

Trekant i K

Med rets vendt mod dig og K holdt dobbelt:

  • Vendep 1 (rets): 1 r, drejet fold og vend (denne m har nu 2 omslag).
  • Vendep 2 (vrangs): Ret.
  • Vendep 3: Strik ret til den dobbeltfoldede m, saml K-omslaget op bagfra (øverst til venstre) og sæt det på venstre p (øverst til højre), strik K-omslaget sm med dets m, drejet fold og vend.
  • Vendep 4: Ret.
  • Gent vendep 3-4 yderligere 21 gange, eller til alle m er dobbeltfoldede. Slut med vendep 4.
  • Næste p (rets): Strik ret til den sidste dobbeltfoldede m, strik den ret sm med dens m.
  • Næste p (vrangs): Strik ret pinden ud.
  • Luk ikke af. Bryd K med en ende på 7-8 cm.

Gentagelser

  • Forts med arbejdsmaskerne og strik en G-trekant, hvor du syr den forrige firkants K-ende og den aktuelle firkants G-ende ind på p 3.
  • Strik så en K-trekant fulgt af en G-trekant. Gent dette, til du har strikket 8 trekanter i alt. Slut med en K-trekant.
  • Bryd ikke K i slutningen af den sidste trekant.

Aflukning

  • Fjern garnresten fra det foreløbige opslag og sæt maskerne på en ekstrap efterhånden. Omfordel evt. maskerne, så spidserne er i yderkanten af blokken.
  • Med vrangs vendt mod dig bruger du K og den tredje pind 4 mm til at lave en aflukning med 3 pinde fra den yderste kant til midten af møllehjulet, så du forbinder den første G-trekant med den sidste K-trekant.
  • Bryd K med en ende på 10 cm.

Luk midten

  • Tråd stoppenålen med K-enden fra aflukningen. Med rets vendt mod dig stikker du stoppenålen gennem 8 m i midten af møllehjulet (1 m fra hver trekant). Stram tråden for at lukke midterhullet.
  • Hæft alle ender på vrangs.

Strik flere blokke

  • Strik yderligere 19 blokke med møllevinger. Brug en ny K for hver, til du har en blok i hver farve fra Linen Quill Minis 20-Color-bundtet. Eller se farverne herunder. Eller vælg dine egne farver.

Færdiggørelse

  • Blok alle blokkene i våd tilstand i den ønskede størrelse.
  • Arranger blokkene i et rektangel, der er 4 blokke bredt og 5 blokke langt.
  • Sy blokkene sammen med et nyt stykke garn. Hvis du har nok G, er det den bedste farve at bruge, men K fra den tilstødende trekant kan også bruges.

Farver i Full Bloom-bundtet

(Se billede)

Øverste p: Pale Oats, Beach Grass, Sour Gooseberry, Golden Green
Anden p: Pale Celery, Lemon Lime, Celadon Green, Bright Mint
Tredje p: Peony Pink, Cowrie Pink, Bright Flamingo, Pink Pop
Fjerde p: Peachy Pink, Super Orange, Sweet Potato, Kiln Red
Nederste p: Baked Earth, Orange Cinnamon, Chestnut Red, Hazelnut Brown

Om designeren

© 2025 Purl Soho. Original titel Pinwheel Blanket. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Purl Soho via Ravelry eller på www.purlsoho.com.

Oversat af Marianne Holmen med tilladelse af Purl Soho. Translated with permission.

Se Forkortelsesliste | Se Rettelsesliste.

Kommentarer
Har du kommentarer til denne opskrift, kan du bruge formularen nedenfor.
Spørgsmål
Spørgsmål til en opskrift? Spørg Strikkeglads venner på Facebook.
Andre henvendelser
Har du henvendelser, som ikke drejer sig om opskriften, så brug venligst vores kontaktformular.

Skriv en kommentar