| Meget anvendelig slipover i en kort udgave (kan gøres længere) i patent. Den findes i 8 størrelser. Lukkes med knapper i siden. Her strikket i 100 % uld på pinde 3½ og 4 mm. |
Sværhedsgrad: Mellem | Tidsforbrug: Mellem | Pinde: 3½, 4
Kort slipover strikket i patent uden omslag med detaljer i retstrikning og integreret hestetømme i kanterne. Den knappes i siden, og da alle detaljer og kanter strikkes samtidig med selve slipoveren, er der meget lidt efterarbejde.
Slipoveren strikkes ovenfra, frem og tilbage. Først strikkes ryggen, og derefter samles der masker op fra skuldrene til forstykket. Både ryg og forstykke har V-udskæring. Bortset fra på skuldrene er ryg og forstykke adskilt, og slipoveren lukkes i siderne med knapper.
Størrelser
XS (S, M, L, XL, 2XL, 3XL, 4XL).
Mål
Overvidde: Ca. 87 (96, 104, 113, 122, 136, 144, 158) cm.
Længde: Ca. 46 (47, 48, 49, 50, 51, 53, 54) cm.
Bevægelsesvidde: Ca. 8 cm.
Materialer
Garn
Ulrika Natur (100 % uld; 100 m/50 g); eller Ulrika (100 % Superwash uld; 100 m/50 g); eller Tencel Blow (58 % Tencel™ lyocell, 42 % alpaca; 100 m/50 g); farve: 327006 Chestnut Nature; garnforbrug: ca. 250 (280, 310, 340, 370, 420, 470, 520) g.
Se Strikkeglads forslag til erstatningsgarn her
Strikkeglad er gratis for dig, men ikke for os. Støt os, så vi kan fortsætte.
Du kan fx støtte Strikkeglad, når du bruger de forslag til erstatningsgarn, som vi udarbejder.
Hjælp os med at udarbejde garnalternativer og i øvrigt med at holde Strikkeglad.dk kørende. Indbetal et valgfrit beløb til MobilePay 8871UK – gerne mindst kr. 20.
Her er vores garnalternativ:
Strikkepinde
Rundpind 3½ og 4 mm, 80 cm.
Tilbehør
7 maskemarkører, heraf 3 oplukkelige.
2 knapper, ca. 25 mm i diameter.
Strikkefasthed
Ca. 18 m/36 p i patent uden omslag på de tykke pinde = 10 x 10 cm ustrakt.
36 omg/10 cm henviser til antallet af omg efter blokning.
Målet i instruktionerne er beregnet på en lidt tættere strikkefasthed (ca. 38 omg/10 cm), så bliv ikke forbavset, hvis din slipover er kortere inden blokning, end målet siger.
Teknikker
Retriller: I patent består retriller af 2 pinde ret. Patent og retstrikning har en tendens til at strække sig i længden ved blokning og i brug, derfor er det godt, hvis du har flere omg/10 cm, end strikkefastheden angiver.
Patent uden omslag: Patent uden omslag (også kaldet brioche eller fisherman’s rib) strikkes frem og tilbage og er næsten det samme som 1 x 1 rib med den forskel, at alle retmasker strikkes på omg under. På rets begynder og slutter alle patentsektioner med 1 r, som strikkes i masken under, og på vrangs starter og slutter alle patentsektioner med en vrangm:
Pinde på rets: *1 ret under, 1 vr*. Gent fra * til *. Slut med 1 r under.
Pinde på vrangs: *1 vr, 1 ret under*. Gent fra * til *. Slut med 1 vr.
Gent p og vær opmærksom på, om du skal starte på vrangs eller på rets.
Video: Se video her.
Integreret hestetømme: De første og sidste 4 m på p bruges til en hestetømme, så du får en pæn kant:
- P 1 (rets): 4 løst af med garnet bagved, stram garnet og strik de følgende instruktioner, til der er 4 m tilbage. Slut med 4 r.
- P 2 (vrangs): 4 løst af med garnet foran, stram garnet og strik de følgende instruktioner, til der er 4 m tilbage. Slut med 4 vr.
Tyske vendepinde: Strik til den maske, hvor du skal vende. Vend. Med garnet foran arbejdet tager du 1. m løst af og trækker i garnet, så det havner bag arbejdet, og en dobbeltmaske (DM) viser sig. Strik videre. Når du senere kommer til DM, strikkes den sm som 1 m.
Knaphul over 1 p: Se video her.
Udtagninger i patent:
Udtagning mod venstre: Saml lænken op ml maskerne forfra med venstre p, strik denne m drejet ret, men lad den blive på pinden, slå om på højre p og strik den nye m drejet endnu en gang. Lad nu masken falde af pinden. Du har nu 3 nye m på højre p. På vrangs strikker du første m ret sm med omslaget og strikker sidste m vr.
Udtagning mod højre: Saml lænken op ml maskerne bagfra med venstre p, strik denne m ret, men lad den blive på pinden, slå om på højre p og strik den nye m igen. Lad den nu falde af venstre p. Du har nu 3 nye m på højre p. På vrangs strikker du første m ret sm med omslaget og sidste m vr.
Udtagninger: Se video her.
Ekstra længde: Slipoveren er en kort model, men hvis du ønsker den længere, kan du se i opskriften, hvor du strikker den længere. Til ca. 5 cm længde skal du bruge yderligere ca. 30 (30) 40 (40) 40 (50) 50 (50) g garn.
Mønster: Du starter pindene med hestetømme (4 m), retmasker (6 m) og patent, og denne sekvens kaldes mønster i opskriften. Pindene sluttes på samme måde.
Forkortelser
Ret under: Strik ret i masken under masken på pinden.
DM: Dobbeltmaske i tyske vendepinde.
1 ud venstre: Saml tråden op ml maskerne forfra og strik den drejet ret.
1 ud højre: Saml tråden op ml maskerne bagfra og strik den ret.
2 ud venstre: Udtagning mod venstre i patent = 2 m tages ud.
2 ud højre: Udtagning mod højre i patent = 2 m tages ud.
Sådan gør du
Ryg
Højre og venstre skulder strikkes først hver for sig med udtagninger til V-udskæring i nakken. Derefter strikkes de sm, og hele ryggen strikkes i et stykke frem og tilbage.
Højre skulder
- Slå 27 (29) 29 (31) 31 (31) 33 (33) m op på den tykke rundp.
Nu etableres hestetømme, retstrikning og patent, herefter beskrevet som mønster. Skulderen dannes med vendep. Der vendes kun i de retstrikkede sektioner.
- Næste p (vrangs): Hestetømme over de første 4 m, 6 r, sæt markør, 7 (9) 9 (11) 11 (11) 13 (13) r, sæt markør, 6 r, hestetømme over de 4 sidste m.
- Vendep 1 (rets): Hestetømme, 3 r, vend.
- Vendep 2 (vrangs): DM, mønster.
- Vendep 3 (rets): Hestetømme, ret til DM, strik DM sm, 3 r, vend.
- Vendep 4 (vrangs): DM, mønster pinden ud.
- Vendep 5 (rets): Hestetømme, ret til DM, strik DM sm, flyt markør, patent til markør, flyt markør, 1 r, vend.
- Vendep 6 (vrangs): DM, mønster pinden ud.
- Vendep 7 (rets): Hestetømme, mønster til DM, strik DM sm, 3 r, vend.
- Vendep 8 (vrangs): DM, strik mønster pinden ud.
- Strik 6 p frem og tilbage i mønster. På første p (rets) strikker du DM sm. Sidste p strikkes fra vrangs.
Nu tager du ud i højre side, som senere bliver midt bagpå til V-udskæring i nakken.
- P 1 (rets): hestetømme, ret til markør, flyt markør, 1 ret under, 2 ud venstre, patent til markør, flyt markør, ret til hestetømme, hestetømme.
- P 2-6: Mønster.
- Gent p 1-6 i alt 5 (5) 6 (6) 7 (7) 7 (7) gange = 37 (39) 41 (43) 45 (45) 47 (47) m på pinden.
- Klip garnet af og lad højre skulder sidde på venstre p med rets vendt mod dig.
Venstre skulder
- På højre p slår du 27 (29) 29 (31) 31 (31) 33 (33) m op.
- Strik mønster (hestetømme, ret og patent), og lav skulderen med vendep. Der er kun vendinger i de retstrikkede partier.
- Næste p (vrangs): Hestetømme over de 4 første m, 6 r, sæt markør, 7 (9) 9 (11) 11 (11) 13 (13) r, sæt markør, 6 r, hestetømme i de 4 sidste m.
- Næste p (rets): Hestetømme, r til markør, flyt markør, patent til markør, flyt markør, r til hestetømme, hestetømme.
- Vendep 1 (vrangs): Hestetømme, 3 r, vend.
- Vendep 2 (rets): DM, strik mønster pinden ud.
- Vendep 3 (vrangs): Hestetømme, ret til DM, strik DM sm, 3 r, vend.
- Vendep 4 (rets): DM, strik mønster pinden ud.
- Vendep 5 (vrangs): Hestetømme, ret til DM, strik DM sm, flyt markør, patent til markør, flyt markør, 1 r, vend.
- Vendep 6 (rets): DM, strik mønster pinden ud.
- Vendep 7 (vrangs): Hestetømme, strik mønster til DM, strik DM sm, 3 r, vend.
- Vendep 8 (rets): DM, strik mønster pinden ud.
- Strik 5 p frem og tilbage i mønster (på første p (vrangs) strikker du DM sm). Sidste p strikkes fra vrangs.
Tag nu ud i venstre side, som bliver til midt bagpå, til V-udskæring i nakken.
- P 1 (rets): hestetømme, ret til markør, flyt markør, patent til 1 m før markør, 2 ud højre, 1 ret under, flyt markør, ret til hestetømme, hestetømme.
- P 2-6: Mønster.
- Gent p 1-6 i alt 5 (5) 6 (6) 7 (7) 7 (7) gange = (37 (39) 41 (43) 45 (45) 47 (47) m på pinden.
Ryg og krop
- Nu strikkes skuldrene sm, så ryggen bliver til 1 stykke. Sørg for, at rets af skuldrene vender mod dig, at siderne med udtagninger peger indad, og at arbejdsgarnet er længst ude til højre, klar til at du kan strikke med det. Hav 3½ mm-pinden parat, for den skal du bruge i midten, når hestetømmen strikkes sm med resten af arb.
- Næste p (rets): Hestetømme, ret til markør, flyt markør, patent til markør, flyt markør, ret til hestetømme, flyt de 2 første hestetømmem over på højre p, sæt de 2 sidste hestetømmem på p 3½ mm og hold den bag arb, så de 2 sidste m er bag de 2 første med enden af den tynde p peger mod højre; sæt de 2 første hestetømmem på venstre p, strik 1 r i den første hestetømmem og den første m på bageste p, strik 1 r i næste hestetømmem og sidste m på bageste p, (nu kommer du til højre skulder) og hold den bag arb, så enden af den tynde p peger mod højre. Strik de 2 forrestem i hestetømmen sm m de 2 bageste som før, strik ret til markør, flyt markør, patent til markør, flyt markør, strik ret til hestetømme, hestetømme = 70 (74) 78 (82) 86 (86) 90 (90) m på pinden.
Nu er skuldrene samlet. Partiet mellem markørerne i midten af ryggen strikkes ret og resten som mønster.
- Strik 45 (41) 35 (33) 29 (23) 25 (15) p i mønster, den sidste fra vrangs.
Tip: I stedet for at tælle p, kan du tælle antallet af retriller på rets i retstrikningen midt bagpå, hvor skuldrene sættes sm. Du skal have 23 (21) 18 (17) 15 (12) 13 (8) retriller, når alle p er strikket.
Nu tager du ud i siderne for at forme ærmegab.
- P 1 (udtagning, rets): hestetømme, ret til markør, flyt markør, 1 ret under, 2 ud venstre, patent til markør, flyt markør, ret til markør, flyt markør, patent til 1 m før markør, 2 ud højre, 1 ret under, flyt markør, ret til hestetømme, hestetømme = 4 m taget ud.
- P 2-6: Mønster.
- Gent p 1-6 i alt 3 (4) 5 (6) 7 (7) 5 (5) gange = 82 (90) 98 (106) 114 (114) 110 (110) m på pinden.
Str 2XL, 3XL, 4XL: Tag ud på hver 4. p = strik p 1 og derefter 3 p i mønster. Gent de 4 p i alt – (-) – (-) – (3) 6 (9) gange = – (-) – (-) – (126) 134 (146) m på pinden.
Alle str: Nu strikkes nogle p, hvor der tages ud lige inden for hestetømmen i retstrikningen.
- P 1 (rets): hestetømme, 1 ud venstre, mønster til hestetømme, 1 ud højre, hestetømme = 2 m taget ud.
- P 2 (vrangs): Mønster.
- Gent p 1-2 i alt 4 gange = 90 (98) 106 (114) 122 (134) 142 (154) m på pinden.
- På næste p (rets) sætter du 2 oplukkelige markører, den ene gennem en retmaske på rets i begge de retstrikkede kanter. Lad dem sidde. Arb måles nu ud fra disse markører.
- Strik frem og tilbage i mønster, til arb måler 10 (10) 10 (11) 11 (11) 12 (12) cm fra markørerne. Sidste p strikkes fra vrangs.
TIP: Hvis din slipover skal være længere, tilføjer du ekstra længde her inden nederste kant.
- Nederste kant: Skift til p 3½ mm, 80 cm. På første p fjerner du alle markører på pinden, men lader de 2 markører i det strikkede sidde og strikker retstrikning med hestetømme i siderne frem og tilbage, til kanten måler 5 cm. Sidste p strikkes fra vrangs.
- Næste p (rets): Tag 2 m løst af som vr, træk den første løse m over den anden (aflukning), *tag 1 m løst af som vr, træk den foregående m over den løse*, gent fra * til * endnu en gang, 1 r, træk den sidste hestetømmemaske over den strikkede m, luk af som ret pinden ud.
- Klip garnet og træk enden gennem den sidste m. Lad markørerne i siden sidde.
Forstykker
Først strikkes venstre og højre forstykke hver for sig, og senere samles de, når V-udskæring og udtagninger til ærmegab er lavet.
Venstre forstykke
- Med rets af ryggens venstre skulder vendt mod dig og pind 4 mm, 80 cm samler du 1 m op i hver m i ryggens venstre skulder, saml 4 m op i højre hestetømmes masker, saml 6 m op i retmaskerne, sæt markør, saml 7 (9) 9 (11) 11 (11) 13 (13) m op i patentmaskerne, sæt markør, saml 6 m op i retmaskerne og derefter 4 m i venstre hestetømme = i alt 27 (29) 29 (31) 31 (31) 33 (33) m på pinden.
- Næste p (vrangs): Hestetømme, strik ret, til der er 4 m tilbage på pinden, hestetømme.
- Strik Vendep 1-8 som beskrevet til ryggens højre skulder.
- Strik 44 (48) 42 (46) 42 (46) 48 (52) p i mønster. På første p strikker du DM sm. Sidste p strikkes fra vrangs.
Tip: Marker den p, du sluttede vendep med, med en markør på rets. Tæl retriller i retstrikningen fra den markerede p i stedet for antal p. Du skal have 22 (24) 21 (23) 21 (23) 24 (26) retriller, når du har strikket alle p.
Nu tager du ud i patent midt foran til V-udskæring.
- P 1 (udtagning foran, rets): Hestetømme, ret til markør, flyt markør, 1 ret under, 2 ud venstre, patent til markør, flyt markør, ret til hestetømme, hestetømme = 2 m taget ud.
- P 2-12: Mønster.
- Gent p 1-12 i alt 3 (2) 3 (2) 3 (2) 2 (1) gange = (33 (33) 35 (35) 37 (35) 37 (35) m på pinden.
Str S, L: Strik p 1-6 endnu en gang = – (35) – (37) – (-) – (-) m på pinden.
Forts udtagningerne samtidig med, at du tager ud i siden til ærmegabet.
OBS: Forskellige størrelser starter og slutter forskellige steder i gent, så læs det igennem først.
- P 1 (udtagning foran og i siden, rets): Hestetømme, strik ret til markør, flyt markør, 1 ret under, 2 ud venstre, patent til 1 m før markør, 2 ud højre, 1 ret under, flyt markør, strik ret til hestetømme, hestetømme = 4 m taget ud.
- P 2-6: Mønster.
- P 7 (udtagning i siden, rets): Hestetømme, strik ret til markør, flyt markør, patent til 1 m før markør, 2 ud højre, 1 ret under, flyt markør, strik ret til hestetømme, hestetømme = 2 m taget ud.
- P 8-12: Mønster.
- Str S, L: Strik p 7-12 i alt 1 gang = – (37) – (39) – (-) – (-) m på pinden.
- Alle str: Gent p 1-12 i alt 1 (1) 2 (2) 3 (3) 2 (2) gange = 39 (43) 47 (51) 55 (53) 49 (47) m på på pinden.
- Strik derefter p 1-6 1 gang = 43 (47) 51 (55) 59 (57) 53 (51) m på pinden.
- Str 2XL-4XL: Tag nu ud på hver 4. p i siden samtidig med, at du forts med udtagninger midt foran på hver 12. p.
- P 1 (udtagning i siden, rets): hestetømme, strik ret til markør, flyt markør, patent til 1 m før markør, 2 ud højre, 1 ret under, flyt markør, strik ret til hestetømme, hestetømme = 2 m taget ud.
- P 2-4: Mønster.
- P 5 (udtagning i siden, rets): som p 1.
- P 6 (vrangs): Mønster.
- P 7 (udtagning foran, rets): hestetømme, strik ret til markør, flyt markør, 1 ret under, 2 ud venstre, patent til markør, flyt markør, strik ret til hestetømme, hestetømme = 2 m taget ud.
- P 8 (vrangs): Mønster.
- P 9 (udtagning i siden, rets): som p 1 = 2 m taget ud.
- P 10-12: Mønster.
- Gent p 1-12 i alt – (-) – (-) – (1) 2 (3) gange = (- (-) – (-) – (65) 69 (75) m på pinden.
- Alle str igen: Klip garnet af og lad maskerne sidde på venstre p med rets vendt mod dig.
Højre forstykke
- Med rets af ryggens højre skulder vendt mod dig strikker du med den tykke rundp 1 m op i hver m fra ryggens højre = saml 4 masker op fra højre hestetømme, saml 6 m op i de retstrikkede m, sæt markør, saml 7 (9) 9 (11) 11 (11) 13 (13) m op i patentmaskerne, sæt markør, saml 6 m op i de retstrikkede m og derefter 4 m venstre hestetømme = i alt 27 (29) 29 (31) 31 (31) 33 (33) m på pinden.
- Næste p (vrangs): Hestetømme, strik ret til der er 4 m tilbage, hestetømme.
- Næste p (rets): Hestetømme, strik ret til markør, flyt markør, patent til markør, flyt markør, strik ret til hestetømme, hestetømme.
- Strik vendep 1-8 som til ryggens venstre skulder.
- Strik 43 (47) 41 (45) 41 (45) 47 (51) p ret. På første p strikker du de to ben fra DM sm. Sidste p strikkes fra vrangs = 22 (24) 21 (23) 21 (23) 24 (26) retriller, når du har strikket alle p.
Nu tager du ud i patent midt foran til V-udskæringen.
- P 1 (udtagning foran, rets): hestetømme, strik ret til markør, flyt markør, patent til 1 m før markør, 2 ud højre, 1 ret under, flyt markør, strik ret til hestetømme, hestetømme = 2 m taget ud.
- P 2-12: Mønster.
- Gent p 1-12 i alt 3 (2) 3 (2) 3 (2) 2 (1) gange = 33 (33) 35 (35) 37 (35) 37 (35) m på pinden.
- Str S, L: Strik p 1-6 endnu en gang = – (35) – (37) – (-) – (-) m på pinden.
Nu forts udtagningerne samtidig med, at der tages ud i siden til ærmegab.
NB: Forskellige størrelser starter og slutter forskellige steder i gent. Læs det omhyggeligt, før du starter.
- P 1 (udtagning foran og i siden, rets): hestetømme, strik ret til markør, flyt markør, 1 ret under, 2 ud venstre, patent til 1 m før markør, 2 ud højre, 1 ret under, flyt markør, strik ret til hestetømme, hestetømme = 4 m taget ud.
- P 2-6: Mønster.
- P 7 (udtagning i siden, rets): hestetømme, strik ret til markør, flyt markør, 1 ret under, 2 ud venstre, patent til markør, flyt markør, strik ret til hestetømme, hestetømme = 2 m taget ud.
- P 8-12: Mønster.
- Str S, L: Strik p 7-12 en gang = – (37) – (39) – (-) – (-) m på pinden.
- Alle str: Gent p 1-12 i alt 1 (1) 2 (2) 3 (3) 2 (2) gange = 39 (43) 47 (51) 55 (53) 49 (47) m på pinden.
- Gent p 1-6 endnu en gang = 43 (47) 51 (55) 59 (57) 53 (51) m på på pinden.
- Str 2XL-4XL: Nu tages der ud på hver 4. p i siden samtidig med, at du forts med udtagninger i midten på hvert 12. p.
- P 1 (udtagning i siden, rets): Hestetømme, strik ret til markør, flyt markør, 1 ret under, 2 ud venstre, patent til markør, flyt markør, strik ret til hestetømme, hestetømme = 2 m taget ud.
- P 2-4: Mønster.
- P 5 (udtagning i siden, rets): som P 1.
- P 6 (vrangs): Mønster.
- P 7 (udtagning foran, rets): hestetømme, strik ret til markør, flyt markør, patent til 1 m før, 2 ud højre, 1 ret under, flyt markør, strik ret til hestetømme, hestetømme = 2 m taget ud.
- P 8 (vrangs): Mønster.
- P 9 (udtagning i siden, rets): som P 1 = 2 m taget ud.
- P 10-12: Mønster.
- Gent p 1-12 i alt – (-) – (-) – (1) 2 (3) gange = – (-) – (-) – (65) 69 (75) m på pinden.
Krop
Nu strikkes de 2 forstykker sm, og der tages ud i siderne i de retstrikkede sektioner lige før hestetømmen. Sørg for, at rets vender mod dig, at V-udskæringen peger indad, og at arbejdsgarnet er til højre.
Hav den tynde rundpind klar, da den skal bruges i midten, hvor hestetømmen samles med resten af arb.
- Næste p (rets): Højre forstykke: Hestetømme, 1 ud venstre, strik ret til markør, flyt markør, strik patent til markør, flyt markør, strik ret til hestetømme, flyt de første 2 hestetømmem til højre p, sæt de 2 sidste hestetømmem på pind 3½ mm, hold den bag arb, så de 2 sidste m er bag de 2 første, og den tynde p peger mod højre. Sæt de første 2 hestetømmem på venstre p, strik 1 r i den første hestetømmemaske og den første m på bageste p sm, 1 r i den næste hestetømmemaske og sidste m på bageste p sm. Venstre forstykke: Flyt de 2 første hestetømmem over på den tynde rundp og hold den bag de 2 sidste hestetømmem, så enden af den tynde p peger mod højre. Sørg for, at de 2 sidste m er bag de 2 første, og den tynde p peger mod højre. Sæt de første 2 hestetømmem på venstre p, strik 1 r i den første hestetømmemaske og den første m på bageste p sm, strik 1 r i næste hestetømmemaske og sidste m på bageste p sm, strik ret til markør, flyt markør, brioche til markør, flyt markør, strik ret til hestetømme, 1 ud højre, hestetømme= 84 (92) 100 (108) 116 (128) 136 (148) m på pinden.
Nu er forstykket samlet. Partiet ml markørerne i midten af forstykket strikkes i ret og resten i mønster.
- Strik 1 p fra vrangs.
Du skal nu strikke nogle p med udtagninger lige før hestetømmen i den retstrikkede sektion.
- P 1 (rets): hestetømme, 1 ud venstre, strik videre til hestetømme, 1 ud højre, hestetømme = 2 m taget ud.
- P 2 (vrangs): Strik videre.
- Gent p 1-2 i alt 3 gange = (90 (98) 106 (114) 122 (134) 142 (154) m på pinden.
Du skal nu strikke et knaphul i hver side.
- Knaphulsp (rets): hestetømme, 4 r, strik videre til 3 r ind på det sidste retstrikkede stykke, knaphul, strik ret til hestetømme, hestetømme.
- Strik videre, til arb måler 10 (10) 10 (11) 11 (11) 12 (12) cm fra knaphullet. Slut med en p på vrangs.
TIP: Hvis du ønsker en længere slipover, kan du tilføje ekstra længde her.
- Strik nederste kant og aflukning som på ryggen.
Færdiggørelse
Hæft alle løse ender.- Lad markørerne i siderne på ryggen blive siddende.
- Gør arb vådt, gerne med en sprayflaske.
- Tryk forsigtigt overskydende vand ud i et håndklæde.
- Læg arb til tørre fladt og spænd det ud i de rette mål.
- Sy knapperne fast i siderne på ryggen midt i de retstrikkede kanter i højde med markørerne.
Om designeren
© 2025 Sara Ottosson. Original titel Detroit Slipover. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Sara.
Oversat af Marianne Holmen med tilladelse fra info@nordana.se. Translated with permission.

Originalgarnet kan fås i DK. På Ravelry er der mange andre billeder af slipoveren her: https://www.ravelry.com/patterns/library/detroit—slipover/people