...
Hjem » Strikkeopskrifter » Årsag og virkning

Årsag og virkning

Flotte, fingerløse vanter, der snor sig om hænderne. De strikkes fra siden og er ikke svære. Der er 3 størrelser. Her er de strikket i uld og mohair på pinde 2½-3 mm.
Sværhedsgrad: Nem | Tidsforbrug: Lavt | Pinde: 4½

Af Rebecca Osborn

Mønstret til disse små fingerløse vanter har skjulte udtagninger og indtagninger med striber på skrå. De lukkes på en dekorativ måde, der enten kan ses eller ej, afhængigt af hvordan du tager dem på.

Vanterne strikkes fra side til side og går rundt om hånden. Du samler dit arb til et rør ved at samle masker op i opslagskanten under aflukningen, og du laver et tommelfingerhul ved at lave en del af aflukningen stå åben.

Vanterne er helt vendbare. Du kan beslutte, om du vil have aflukningen med 3 p skjult, hvor diagonalerne snor sig mod din lillefinger, eller om du vil have aflukningen bagpå som et dekorativt element, hvor diagonalerne snor sig mod din tommelfinger. For nemheds skyld henviser vi til højre og venstre, som de ser ud med skjult aflukning.

Størrelser

Voksen S (M, L).

Mål

Omkreds, hånd: 18 (20, 23) cm.
Længde: 18 cm.

Bemærk: Vælg den størrelse, der er tættest på din håndomkreds, målt rundt om håndfladen over tommelfingeren.

Materialer

Garn

Kate Davies Designs Milarrochy Tweed (70 % uld, 30 % mohair; 100 m/25 g); 2 ngl, 1 i hver farve (der bruges kun ½ ngl):
Blå version:

(G) Birkin; 1 ngl.
(K) Lochan; 1 ngl.

Gulgrøn version:
(G) Bruce; 1 ngl.
(K) Stockiemuir; 1 ngl.

Den blå version (mørkeblå og lysegrå) vises i str S med 2 cm negativ bevægelsesvidde.
Den gulgrønne version (gulgrøn og mørkegrå) vises i str M uden bevægelsesvidde.

Anbefalet garn (Rito.dk): Kremke Soul Wool Edelweiss Alpaka

Strikkepinde

Strømpepinde eller jumperpinde 2½ eller 3 mm. (Her er brugt 2¾ mm).

Tilbehør

Ekstrapind i samme størrelse til aflukning med 3 p.

Oplukkelig maskemarkør.

Stoppenål.

Strikkefasthed

28 m/56 p = 10 x 10 cm i retstrikning.

Teknikker

Løse masker: Alle masker tages løst af med garnet på bagsiden.
Saml op og luk af: Bruges til at samle opslagskanten med den sidste kant, så du får et rør. Beskrevet i instruktionerne.
Vendepind: Vendepinde laves med fold og vend-metoden: En vendemaske ”foldes” som regel, dvs. den tages løst af som vrang, arbejdet vendes, mens garnet føres bag masken, og masken sættes tilbage på højre pind med garnet rundt om. Da det laves i retstrikning, er der ikke grund til at skjule omslagene.
Retrille: 2 p ret efter hinanden.

Forkortelser

G: Grundfarve.
K: Kontrastfarve.
1 ud venstre: Stik venstre p forfra ind under lænken ml maskerne og strik denne m drejet ret = 1 m taget ud.
1 ud højre: Stik venstre p bagfra ind under lænken ml maskerne og strik denne m ret = 1 m taget ud.

Sådan gør du

Højre vante

  • Slå 60 m op med K.
  • Startp (vrangs): Ret.

Vendepinde

  • Start G, men bryd ikke K.
  • P 1 (rets): (G) 1 løst af, 25 r, fold og vend.
  • P 2 (vrangs): (G) Ret.
  • P 3: (K) 1 løst af, 22 r, fold og vend.
  • P 4: (K) Ret.
  • P 5-6: (G) 1 løst af, strik ret pinden ud.
  • Sæt en oplukkelig maskemarkør i retrillen lige under pinden, så du let kan holde øje med, hvor langt du er kommet.

Sektion, der buer (højre)

  • P 7 (rets): (K) 1 løst af, 7 r, 1 ud højre, 2 r, 1 ud højre, strik ret til de sidste 14 m, 2 r sm, 2 r, 2 r sm, 8 r.
  • P 8 (vrangs): (K) 1 løst af, strik ret pinden ud.
  • P 9-10: (G) 1 løst af, strik ret pinden ud.
  • Strik p 7-10 yderligere 7 (8, 9) gange.
  • Du har nu 8 (9, 10) retriller fra den markerede p.
  • Strik p 7-8 endnu en gang.
  • Strik sektionen med vendep igen. Når den er færdig, flytter du din oplukkelige markør til retrillen lige under pinden, så du kan holde øje med, hvor langt du er.
  • Gå tilbage til sektionen, der buer (højre) og strik p 7-10 i alt 8 (9, 10) gange. Du har nu 8 (9, 10) K retriller fra den markerede p.
  • Bryd G.
  • Strik p 7-8 endnu en gang.

Saml op og luk af

Du skal nu samle dit arb til et rør ved at samle m op i opslagsp, mens du lukker af.

  • Med spidsen af venstre p samler du bunden af den første opslagsm op. Med K strikker du 2 r sm (denne opsamlede m sm med første m på venstre p).
  • *Saml bunden af den næste opslagsm op, 2 r sm, træk den første m over den anden m, så du lukker af for 1 m*.
  • Gent fra * til *, til du har lukket af for 10 m i alt, der forbinder 10 m fra opslagsp til den p, du strikker nu. Luk normalt af for 12 m uden at samle opslagsm op. Det bliver hul til tommelfingeren.
  • Find den opslåede m, der er 12 m væk fra den sidste, du samlede op, og strik saml op luk af igen.
  • På denne måde samler du op og lukker af for alle resterende m.
  • Bryd K.

Venstre vante

  • Slå 60 m op med K.
  • Startp (vrangs): Ret.
  • Start G.
  • P 1-2: (G) 1 løst af, strik ret pinden ud.

Sektion, der buer (venstre)

  • P 3 (rets): (K) 1 løst af, 7 r, 2 r sm, 2 r, 2 r sm, strik ret til de sidste 10 m, 1 ud venstre, 2 r, 1 ud venstre, 8 r.
  • P 4 (vrangs): (K) 1 løst af, strik ret pinden ud.
  • P 5-6: (G) 1 løst af, strik ret pinden ud.
  • Strik p 3-6 yderligere 7 (8, 9) gange.
  • Du har nu 9 (10, 11) retriller, inkl. startp efter opslaget.
  • Strik p 3-4 endnu en gang.

Vendepinde

  • P 7 (rets): (G) 1 løst af, 25 r, fold og vend.
  • P 8 (vrangs): (G) Ret.
  • P 9: (K) 1 løst af, 22 r, fold og vend.
  • P 10: (K) Ret.
  • P 11-12: (G) 1 løst af, strik ret pinden ud.
  • Sæt en oplukkelig markør i retrillen lige under pinden for at kunne holde øje med, hvor langt du er kommet.
  • Gå tilbage til sektionen, der buer (venstre) og strik 3-6 p yderligere 7 (8, 9) gange. Du har nu 8 (9, 10) retriller fra den markerede p.
  • Gent sektionen med vendep.
  • Strik p 3-4 fra sektionen, der buer (venstre).
  • Strik saml op og luk af som på højre vante.

Færdiggørelse

  • Hæft alle løse ender på bagsiden.
  • Læg vanterne i kuldslået vand i 20-30 minutter og pres derefter overskydende vand ud mellem tørre håndklæder.
  • Lad vanterne ligge fladt, til de er tørre fladt.

Om designeren

© 2024 Rebecca Osborn. Original titel Cause and Effect. Trykt i Knitty Winter 2024. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Rebecca Osborn.

Oversat af Marianne Holmen med tilladelse. Translated with permission.

Se Forkortelsesliste | Se Rettelsesliste.

Kommentarer
Har du kommentarer til denne opskrift, kan du bruge formularen nedenfor.
Spørgsmål
Spørgsmål til en opskrift? Spørg Strikkeglads venner på Facebook.
Andre henvendelser
Har du henvendelser, som ikke drejer sig om opskriften, så brug venligst vores kontaktformular.

Skriv en kommentar