Flot, varm hue med et skakternet mønster i glatstrikning og en dobbelt kant i i ribstrikning. Læg mærke til indtagningerne. Her strikket i akryl og uld på pinde 3½-4 mm (her 3 ¾ mm). |
Sværhedsgrad: Mellem | Tidsforbrug: Mellem | Pinde: 3½, 4
Denne varme hue strikkes rundt nedefra.
Størrelse
One size: 46-51 cm i omkreds.
Materialer
Garn
Lion Brand Wool-ease worsted (80 % akryl, 20 % uld; 180 m/85 g); garnforbrug (133-146 m); farver: Riverside 009 og Natural Heather 098; 2 ngl. i alt; 1 ngl i G og 1 ngl i K.
• Anbefalet garn (Rito.dk): Hjertegarn Incawool
Strikkepinde
Rundpind 3½-4 mm (her er brugt 3¾ mm), 60 cm eller mindre
Rundpind og strømpepinde 5 mm.
Tilbehør
1 markør til at markere omgangsstart.
5 maskemarkører i en anden farve til at markere indtagninger.
Valgfrit: pompon-maker eller pompon i fake fur.
Evt. en knap.
Strikkefasthed
18 m/24 p = 10 x 10 m i glatstrikning, ublokket.
24 m/22 p = 10 x 10 cm i skakmønster.
Teknikker
Foreløbigt opslag: Se fx her.
Forkortelser
1 ud: Strik ret i forreste og bageste lænke af samme maske = 1 m taget ud.
G: Grundfarve.
K: Kontrastfarve.
Sådan gør du
Rib
Med G slår du 90 m op med foreløbigt opslag på pind 3½-4 mm.
Strik 1 p ret. Pas på ikke at dreje maskerne.
Sæt en markør for omgangsstart og strik rundt herfra.
Næste p: Start 10 cm ribmønster med *2 r, 2 vr* omg ud.
Foldet kant
Sæt de 90 foreløbige m på en anden rundpind. Fold rets udad, hold de 2 p parallelt og strik de 2 parvise m fra begge p sm. Gent dette omg ud, så du får en foldet kant, der er strikket sm.
Puld
- Skift til pind 5 mm og strik 1 p ret. Samtidig tager du 6 m ud med (1 ud) i hver 15. m = 96 m). Strik ikke for stramt.
- Start K og skakmønster. Strik ikke for stramt.
Skakmønster
- P 1-2: *(G) 2 r, (K) 2 r*. Gent fra * til * 24 gange til omgangsstart. Flyt markøren.
- P 3-4: *(K) 2 r, (G) 2 r*. Gent fra * til * 24 gange til omgangsstart. Flyt markøren.
- Gent disse 4 p, til huen måler 14 cm (eller ønsket længde) fra kanten. Slut med p 4. For mig var det 16 mønsterpinde (8 striber a 2 p).
Top
Disse indtagninger er sværere at beskrive end retmasker. Men hvis du følger instruktionerne, får du pæne, sømløse indtagninger uden brud i skakmønstret.
Sørg for, at du sluttede pulden med p 4 i mønstret. Der skal være 2 m i K på venstre p efter omgangsstart.
Brug markører i en anden farve og opdel de 96 m på pinden i 6 grupper på 16 og sæt markører ml dem.
- Indtagningsp 1: Bemærk, at pinden sluttede med p 4, så næste p har farveskift (2 i G, 2 i K osv,) ud over indtagning. Strik de første 2 K-masker sm i G, så du får 1 G-maske på højre p og forts med skakmønster i *(K) 2, (G) 2* til 2 m før næste markør. Strik de 2 G-masker sm med 2 r dr sm i K, så du får 1 K-maske på højre p. Flyt markøren.
- Gent denne sekvens yderligere 5 gange, til du når til omgangsstart. Du skal have taget 12 m ind og nu have 84 m på pinden. Rundt om hver markør skal der være 1 K og 1 G.
- Indtagningsp 2: Strik mønstret med G-masker over G og K-masker over K. Skakmønstret er nu brudt rundt om de 6 markører med en af hver farve på hver side. Dette rettes på næste p.
- Indtagningsp 3: Bemærk, at der er farveskift på denne p. Strik de første 2 G/K-masker sm med G, så du får 1 G-maske. Strik 1 G-maske. Du har nu 2 G-masker på højre p. Forts i skakmønster med *2 K, 2 G* til 3 m før markør. Strik 1 K-maske og strik de næste 2 K/G-masker sm som 2 r dr sm med K-garn. Du har nu 2 K-masker. Flyt markøren.
- Gent denne sekvens yderligere 5 gange, til du er ved omgangsstart. Du har nu taget yderligere 12 m ind og har 72 m på pinden. Skakmønstret skifter nu ml 2 G-masker og 2 K-masker.
- Indtagningsp 4: Strik i skakmønster med G-masker over G og K-masker over K.
- Indtagningsp 5: Bemærk, at der er farveskift på denne p (*2 K, 2 G* etc.) ud over indtagningen. Strik de første 2 G-masker sm med K, så du får 1 K-maske på højre p. Forts derefter med skakmønster *2 G, 2 K” til 2 m før næste markør. Strik 2 K-masker m med 2 r dr sm med G, så du får 1 G-maske på højre p. Flyt markør.
- Gent denne sekvens yderligere 5 gange til omgangsstart. Du har nu taget 12 m ind og har 60 m på pinden. Der er 1 G-maske og 1 K-maske rundt om hver markør.
- Indtagningsp 6: Strik mønstret med K-masker over K og G-masker over G. Skakmønstret er nu brudt rundt om de 6 markører med en af hver farve på hver side. Dette rettes på næste p.
- Indtagningsp 7: Bemærk, at der er farveskift på denne p. Strik de første 2 G/K-masker sm med K, så du får 1 K-maske. Strik så 1 K-maske. Du har nu 2 K-masker på højre p. Forts så i skakmønster *2 G, 2 K* til 3 m før næste markør. Strik 1 G-maske og strik de næste 2 G/K-masker som 2 r dr sm med G. Du har nu 2 par G-masker. Flyt markør.
- Gent denne sekvens yderligere 5 gange til omgangsstart. Du har nu taget yderligere 12 m ind og har 48 m på pinden. Skakmønstret veksler nu ml 2 K-masker og 2 G-masker.
- Indtagningsp 8: Strik skakmønster med K-masker over K og G-masker over G.
- Gent indtagningsp 1-4 endnu en gang. Der er nu kun 24 m tilbage.
- Med G strikker du 2 r sm hele vejen rundt, så du ender med 12 m.
Færdiggørelse
- Bryd G og K med en ende på 30 cm på hver. Tråd stoppenålen med G-enden og træk den gennem de sidste 12 m på pinden 1-2 gange. Stram hullet.
- Hæft alle løse ender.
- Blok huen. Jeg lagde min i lunt vand i 15 min. Og centrifugerede den derefter forsigtigt. Så spændte jeg den ud over en passende skål og sikrede mig, at ribben bøjede ind under skålen og ikke blev strakt. Lad huen blive ca. 80 % tør, tag den af, og lad den tørre færdig fladt på et håndklæde.
- Hvis du ønsker en pompon kan du selv lave en eller købe en. Eller bruge en dekorativ knap som på billeder. Sæt pompon eller knap øverst på toppen.
Om designeren
© 2024 Kristina K. Miller. Original titel Checkerboard Toque. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Kristina.
Oversat af Marianne Holmen med tilladelse. Translated with permission.