| Skønt, langt og blødt tørklæde i rib. Det strikkes i farveskiftegarn på halvtykke pinde. Det er meget nemt og velegnet til begyndere. Her strikket i uld med nylon på pinde 5 mm. |
Sværhedsgrad: Nem | Tidsforbrug: Mellem | Pinde: 5
Dette ribstrikkede tørklæde er et nemt projekt, som kan tilpasses i længde og bredde og strikkes i alle slags garn, også garnrester. Det er velegnet til begyndere.
Jeg brugte 2 ngl farveskiftegarn med lange farveskift. Det strikkes i rib 2 r, 2 vr, så alle pinde er ens. Det er ens på begge sider.
Størrelse
One size.
Mål
Længde: 152 cm.
Bredde: 18 cm.
Materialer
Garn
Knit Picks Chroma Worsted (70 % uld, 30 % nylon; 181 m/100 g) i 2 farver, eller ønsket garntykkelse og antal farver. Her er brugt farverne Sea Anemone (farve 1) og Sand & Sea (farve 2). Garnforbrug ca. 365 m; 2 ngl.
Se Strikkeglads forslag til erstatningsgarn her
Strikkeglad er gratis for dig, men ikke for os. Støt os, så vi kan fortsætte.
Du kan fx støtte Strikkeglad, når du bruger de forslag til erstatningsgarn, som vi udarbejder.
Hjælp os med at udarbejde garnalternativer og i øvrigt med at holde Strikkeglad.dk kørende. Indbetal et valgfrit beløb til MobilePay 8871UK – gerne mindst kr. 20.
Her er vores garnalternativ:
Strikkepinde
Jumperpinde 5 mm. Tilpas pindetykkelsen til dit garn og strikkefastheden.
Tilbehør
Stoppenål.
Strikkefasthed
24 m/22 p = 10 x 10 cm i rib.
Sådan gør du
- (Farve 1): slå 44 m op.
- Startp (vrangs): (Farve 1): (2 r, 2 vr) pinden ud.
- P 1 (rets): (Farve 2): (2 r, 2 vr) pinden ud.
- P 2 (vrangs): (Farve 2): (2 r, 2 vr) pinden ud.
- P 3 (rets): (Farve 1): (2 r, 2 vr) pinden ud.
- P 4 (vrangs): (Farve 1): (2 r, 2 vr) pinden ud.
- Strik rib 2 r, 2 vr, til tørklædet måler 152, eller til du næsten ikke har mere garn. Slut med p 4.
- Bryd farve 1.
- Sidste p (rets): (Farve 2) (2 r, 2 vr) pinden ud.
Færdiggørelse
- (Farve 2): Luk af for alle m i mønster.
- Hæft alle løse ender.
- Vask tørklædet og læg det til at tørre fladt.
Variationer
Her er nogle ideer til at personliggøre opskriften:
- Juster maskeantallet: Du kan slå et andet antal m op for at opnå et smallere eller bredere tørklæde. Normalt er et sjal til en voksen 15-20 cm bredt og til et barn 12-15 cm. Denne opskrift, med 44 m i worsted weight-garn, giver en bredde på ca. 18 cm og en længde på 152 cm
- Vælg tykkere/tyndere garn: Du kan bruge alle garntykkelser fra fingering til bulky, men sørg for at tilpasse det til dit maskeantal.
Brug flere farver: Vær kreativ med brug af farver. Du kan få brugt mange garnrester ved at inkorporere så mange farver, du har lyst. Jeg anbefaler at strikke 2 p af en farve, eller et antal p, der er deleligt med 2, før du skifter.
- Lav et klassisk look: Hvis du foretrækker et tidløst look, kan du strikke tørklædet i ensfarvet garn.
Om designeren
© 2024 Gabrielle Vezinahttps://gabriellevezina.com/. Original titel Easy Reversible Ribbed Scarf. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket projekt må videresælges. Kontakt Gabrielle eller på Instagram: @gabrielleknits.
Oversat af Marianne Holmen med tilladelse. Translated with permission.



