Skøn sweater, der er en variation af den klassiske sejlertrøje med blå striber. Den er i 10 størrelser op til 6XL. Den har enkle snoninger. Her strikket ovenfra i ren uld på pinde 3½ og 4 mm. |
Sværhedsgrad: Mellem | Tidsforbrug: Mellem | Pinde: 3½, 4
Jeg har tilføjet nogle ribborter og simple snoninger til den klassiske sejlertrøje. Og den har beholdt de blå striber.
Denne trøje strikkes sømløst ovenfra. Nakken laves med vendepinde, hvorefter der strikkes bærestykke rundt. Kroppen er uden indtagninger og udtagninger. Ærmemaskerne sættes til side, mens kroppen strikkes. De sættes derefter på pinden igen, og ærmerne strikkes ned til manchetten.
Størrelser
XS (S, M, L, XL, 2XL, 3XL, 4XL, 5XL, 6XL).
Vist i str L med 10 cm bevægelsesvidde over brystet.
Mål
Overvidde ved ærmegab: 87 (98, 108, 118, 127, 138½, 146, 158, 168½, 177) cm.
Længde: 51 (54, 56, 58½, 61½, 65½, 68, 70½, 72½, 75½) cm.
A: Overvidde ved ærmegab: 87 (98, 108, 118, 127, 138½, 146, 158, 168½, 177) cm
B: Fra ærmegab til nederste kant: 33 (34½, 35½, 37, 37, 38, 38, 39½, 39½, 40½) cm
C: Fuld længde: 51 (54, 56, 58½, 61½, 65½, 68, 70½, 72½, 75½) cm
D: Omkreds af overarm: 32 (32, 35, 40, 46½, 50, 53½, 58, 61½, 62) cm
E: Ærmelængde: 43 (44½, 47, 47½, 47½, 47½, 47½, 47½, 49½, 49½) cm
F: Omkreds håndled: 26 (26, 28, 30, 30½, 30½, 30½, 30½, 31, 31) cm
G: Omkreds halsudskæring: 45 (45, 52, 64, 64, 64, 64, 77½, 84, 84) cm
Materialer
Garn
Kelbourne Woolens Scout light DK (100 % uld; 250 m/100 g); farver:
(G) 105 Natural; 3 (3, 4, 4, 4, 5, 5, 6, 6, 6) ngl.
(K) 412 Navy Heather; 1 (1, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 3) ngl.
• Anbefalet garn (Rito.dk): Navia Duo
Strikkepinde
Rundpind 3½ mm, 40 cm.
Rundpind 3½ mm, 80-100 cm.
Rundpind 4 mm, 40 cm.
Rundpind 4 mm, 80-100 cm.
Strømpepinde 3½ mm.
Brug altid den pindetykkelse, der kræves for at opnå strikkefastheden.
Tilbehør
Snoningspind.
Maskemarkører, heraf 1 afvigende.
Maskeholdere.
Stoppenål.
Strikkefasthed
22 m/34 omg = 10 x 10 cm i snoningsmønster.
Strikkefastheden måles altid efter blokning.
Teknik
Løkkeopslag bagom: Bruges til at slå nye masker op i forlængelse af arbejdet. Se her.
Fold og vend: En vendemaske ”foldes” som regel, dvs. den tages løst af som vrang, arbejdet vendes, mens garnet føres bag masken, og masken sættes tilbage på højre pind med garnet rundt om. Denne procedure kaldes ”fold og vend”.
Kommentarer
Når du strikker udtagninger i bærestykke og sider, skal du forts med ribmønstrene så meget som muligt. Hvis der ikke er masker nok til både ret og vr i ribben (7 m), strikker du maskerne i glatstrikning. Ligeså når du strikker ærmerne: Mens du strikker indtagninger, er der ikke rib. Hvis der ikke er nok masker til både ret og vr (7 m), strikker du dem i glatstrikning.
Farveskift: Se her for at undgå, at farverne hakker, når du skifter farve.
Forkortelser
G: Grundfarve.
K: Kontrastfarve.
1/1 HK 1: Højre kryds. Sæt næste m på snoningsp og hold den bag arb, 1 ret, strik masken fra snoningsp ret.
1 ud: Strik ret i forreste og bageste lænke af samme m = 1 m taget ud.
Diagrammer
Smal rib
(Deleligt med 7 m, strikket rundt)
Omg 1 (rets): *2 r, 1 vr, 2 r, 2 vr*. Gent fra * til * omg ud.
Gent omg 1.
Bred rib
(Deleligt med 7 m, strikket rundt)
Omg 1 (rets): *5 r, 2 vr*. Gent fra * til * omg ud.
Gent omg 1.
Snoningsrib
(Deleligt med 7 m, strikket rundt)
Med G:
Omg 1 (rets): Ret.
Omg 2: *3 r, 1/1 HK, 2 vr*. Gent fra * til * omg ud.
Omg 3: *5 r, 2 vr*. Gent fra * til * omg ud.
Omg 4: *2 r, 1/1 HK, 1 r, 2 vr*. Gent fra * til * omg ud.
Omg 5: *5 r, 2 vr*. Gent fra * til * omg ud.
Omg 6: *1 r, 1/1 HK, 2 r, 2 vr*. Gent fra * til * omg ud.
Omg 7: *5 r, 2 vr*. Gent fra * til * omg ud.
Omg 8: *1/1 HK, 3 r, 2 vr*. Gent fra * til * omg ud.
Omg 9: *5 r, 2 vr*. Gent fra * til * omg ud.
Skift til K
Omg 10: Ret.
Omg 11-14: *5 r, 2 vr*. Gent fra * til * omg ud.
Gent disse 14 omg.
Sådan gør du
Krave
- Med G og den tynde rundpind 40 cm slår du 98 (98, 112, 140, 140, 140, 140, 168, 182, 182) m op. Strik rundt herfra.
- Pas på ikke at dreje maskerne.
- Strik 5 omg Smal rib.
Bærestykke
- Med G og den tykke rundpind 40 cm sætter du en afvigende markør til at markere omgangsstart og starter Bred rib således: *5 r, 2 vr*. Gent fra * til * omg ud.
- Strik 14 (14, 21, 21, 21, 21, 21, 28, 28, 28) m i mønster til venstre side af ryggen, sæt markør, strik 21 (21, 21, 28, 28, 28, 28, 35, 35, 35) m i mønster til venstre ærme, sæt markør, strik 28 (28, 35, 42, 42, 42, 42, 49, 56, 56) m i mønster til forstykke, sæt markør, strik 21 (21, 21, 28, 28, 28, 28, 35, 35, 35) m i mønster til højre ærme, sæt markør, strik 14 (14, 14, 21, 21, 21, 21, 21, 28, 28) m i mønster til højre del af ryggen.
Vendepinde
Forts i Bred rib. Skift til længere rundpind, når det er nødvendigt.
- Vendep 1 (rets): Strik mønster til markør, flyt markør, strik 2 (2, 2, 2, 3, 3, 3, 3, 3, 3) m, fold og vend.
- Vendep 2 (vrangs): Strik mønster til omgangsstart, flyt markør, strik til næste markør, flyt markør, strik 2 (2, 2, 2, 3, 3, 3, 3, 3, 3) m, fold og vend.
- Vendep 3: Strik mønster til omgangsstart (flyt markører efterhånden), flyt markør, strik til den foldede m, strik denne sm med dens omslag, strik 2 (2, 2, 2, 3, 3, 3, 3, 3, 3) m, fold og vend.
- Vendep 4: Strik mønster til omgangsstart (flyt markører efterhånden), flyt markør, strik til den foldede m, strik denne sm med dens omslag, strik 2 (2, 2, 2, 3, 3, 3, 3, 3, 3) m, fold og vend.
- Gent vendep 3-4 yderligere 3 gange.
- Næste p (rets): Strik mønster til omgangsstart.
Raglan
Forts i Bred rib og strik de sidste 2 omslag sm med deres masker på første omg. Lav nye ribber, når der kommer nye masker.
- Omg 1: *Strik til 1 m før næste markør, 1 ud, flyt markør, 1 r, 1 ud*. Gent fra * til * yderligere 3 gange, strik ret omg ud. Tag ikke ud ved markøren for omgangsstart midt på ryggen = 8 m taget ud.
- Omg 2: *Strik mønster til 1 m før næste markør, 1 r, flyt markør, 2 r*. Gent fra * til * yderligere 3 gange, strik ret omg ud. Overhold mønstret ved markøren for omgangsstart midt på ryggen.
- Gent omg 1-2 yderligere 7 (7, 7, 7, 9, 11, 13, 13, 15, 15) gange = 37 (37, 37, 44, 48, 52, 56, 63, 67, 67) ærmem, 44 (44, 51, 58, 62, 66, 70, 77, 88, 88) m til forstykke og ryg, 162 (162, 176, 204, 220, 236, 252, 280, 310, 310) m i alt.
Start Snoningsrib. Forts med at tage ud i mønster.
- Gent omg 1–2 yderligere 14 (14, 16, 18, 23, 25, 27, 28, 30, 31) gange = 65 (65, 69, 80, 94, 102, 110, 119, 127, 129) ærmem, 72 (72, 83, 94, 108, 116, 124, 133, 148, 150) m til forstykke og ryg, 274 (274, 304, 348, 404, 436, 468, 504, 550, 558) m i alt.
- Omg 1: *Strik til 2 m før næste markør, 1 ud, 1 ud, flyt markør, 1 r, strik til næste markør, flyt markør, 1 r, 1 ud, 1 ud*. Gent fra * til * endnu en gang, strik omg ud.
- Omg 2: *Strik til 1 m før næste markør, 1 r, flyt markør, 2 r*. Gent fra * til * yderligere 3 gange, strik omg ud.
- Gent omg 1-2 yderligere 3 (6, 5, 5, 3, 4, 4, 5, 4, 6) gange = 65 (65, 69, 80, 94, 102, 110, 119, 127, 129) ærmem, 88 (100, 107, 118, 124, 136, 144, 157, 168, 178) m til forstykke og ryg, 306 (330, 352, 396, 436, 476, 508, 552, 590, 614) m i alt.
Opdeling i ærmer og krop
- Næste omg: *Strik ret til første markør, fjern markøren og sæt de 65 (65, 69, 80, 94, 102, 110, 119, 127, 129) ærmem på en garnrest.
- Med løkkeopslag bagom slår du 3 (3, 5, 5, 7, 7, 7, 7, 7, 7) m op, sæt markør, slå 3 (3, 5, 5, 7, 7, 7, 7, 7, 7) m op*. Gent fra * til *, strik ret omg ud = 94 (106, 117, 128, 138, 150, 158, 171, 182, 192) m til forstykke og ryg, 188 (212, 234, 256, 276, 300, 316, 342, 364, 384) m i alt.
Krop
Forts i snoningsrib og start nye ribber, når der er masker til det. Strik de sidste sidemasker og markører i begge ”sidesømme”.
- Strik videre i mønster, til kroppen måler ca. 21½ (23, 24, 25½, 25½, 26½, 26½, 28, 28, 29) cm eller 12 cm mindre end ønsket længde til den nederste kant. Slut med omg 9 af Snoningsrib.
- Med G forts du i Bred rib (match ribberne med de forrige). Strik 10 cm eller til 1 cm mindre end ønsket længde.
- Med de tynde p strikker du 5 omg Smal rib. Luk af i mønster.
Ærme
- Sæt garnet til igen med de tykke p. Start midt i de opslåede ærmegabsm og strik 2 (2, 3, 3, 3, 3, 3, 3, 3, 3) m op i opslagskanten til kroppen, sæt markør, strik de 65 (65, 69, 80, 94, 102, 110, 119, 127, 129) m på garnrest, strik yderligere 2 (2, 3, 3, 3, 3, 3, 3, 3, 3) m op. Markøren er nu omgangsstart = 69 (69, 75, 86, 100, 108, 116, 125, 133, 135) ærmem i alt.
Forts i Snoningsrib og match med ribberne, men strik samtidig følgende:
- Indtagningsomg: 1 r, 2 r sm, strik mønster, til der er 3 m tilbage, 2 r dr sm, 1 r = 2 m taget ind.
Strik 19 (20, 18, 12, 8, 6, 5, 4, 4, 4) omg. - Gent de sidste 20 (21, 19, 13, 9, 7, 6, 5, 5, 5) omg i alt 6 (6, 7, 11, 17, 21, 25, 29, 33, 34) gange = 57 (57, 61, 64, 66, 66, 66, 67, 67, 67) m.
- Forts i Snoningsrib og match med mønstergentagelserne på kroppen. Skift så til Bred rib og strik mønster, til ærmet måler 42 (43, 45½, 46½, 46½, 46½, 46½, 46½, 48½, 48½) cm eller til 1 cm mindre end ønsket længde.
- Skift til de tynde strømpepinde. Strik 5 omg Smal rib. Luk af i rib.
Lav endnu et ærme magen til.
Færdiggørelse
Om designeren
© 2024 Merri Fromm. Original titel Grand-voile. Udgivet i Knitty Deep Fall 2024. Fotos: Gaius Nelson. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Merri Fromm.
Oversat af Marianne Holmen med tilladelse. Translated with permission.