...
Hjem » Strikkeopskrifter » Vandfald

Vandfald

Flot tørklæde, der falder som et vandfald om halsen. Hulmønstret er ikke svært. Her strikket i strømpegarn (forstærket merinogarn (uld + nylon)) på pinde 3-3½ mm.
Sværhedsgrad: Mellem | Tidsforbrug: Mellem | Pinde: 3, 3½

Af Frankie Brown

Dette lette og luftige tørklæde er dækket af bølger og krusninger, der ligner vand i bevægelse.
Mønstret er pænt på begge sider. Der er en retstrikket kant, der hjælper med at holde faconen.

Størrelse 

One size.

Mål

Bredde: 23 cm.
Længde: 119 cm.
Målene er taget efter blokning.

Materialer 

Garn

Cascade Heritage fingering strømpegarn (75 % merinould, 25 % nylon; 400 m/100 g); farve: 5615 Kongeblå; 1 ngl.

Anbefalet garn (Rito.dk): Scheepjes Metropolis

Strikkepinde

Jeg brugte pinde 3¼. Prøv dig evt. frem med 3 mm eller 3½ mm og sammenlign med strikkefastheden.

Du foretrækker måske at strikke øverste og nederste retstrikkede kant på tyndere pinde, så de ikke bøjer udad. Jeg gjorde det ikke, men ønsker, jeg havde gjort det.

Strikkefasthed

Ca. 14 m/28 p = 5 cm i retstrikning.

Maskeantal

Mønstret er deleligt med 12 m + 1.

Sådan gør du

  • Slå 61 m op på de tynde pinde.
  • Strik 6 p ret.
  • Efter første p tager du første m løst af som ret. Disse løse m er ikke med i instruktionerne og er valgfri.
  • Skift til de tykke pinde.
  • P 1: 6 r, *1 vr, 5 r*. Gent fra * til * til den sidste m, 1 r.
  • P 2: 4 r, 2 vr, *1 r, 5 vr*. Gent fra * til * til de sidste 7 m, 1 r, 2 vr, 4 r.
  • P 3: 4 r, 2 r sm, slå om, 1 r, slå om, *2 r dr sm, 1 vr, 2 r sm, slå om, 1 r, slå om*. Gent fra * til * til de sidste 6 m, 2 r dr sm, 4 r.
  • P 4: 3 r, *1 r, 5 vr*. Gent fra * til * til de sidste 4 m, 4 r.
  • P 5: 9 r, *1 vr, 5 r*. Gent fra * til * til de sidste 4 m, 4 r.
  • P 6: 4 r, 5 vr, *1 r, 5 vr*. Gent fra * til * til de sidste 4 m, 4 r.
  • P 7: 4 r, slå om, *2 r dr sm, 1 vr, 2 r sm, slå om, 1 r, slå om*. Gent fra * til * til de sidste 9 m, 2 r dr sm, 1 vr, 2 r sm, slå om, 4 r.
  • P 8: 4 r, 2 vr, *1 r, 5 vr*. Gent fra * til * til de sidste 7 m, 1 r, 2 vr, 4 r.

Således ser mønstret ud på de 2 sider:

  • Gent disse 8 p, til du har ca. 5 g garn tilbage.
  • Skift igen til de tynde p og strik 7 p ret som kant.
  • Luk af. Jeg havde 1 g garn tilbage.

Færdiggørelse

  • Blokning af tørklædet åbner mønstret. Jeg brugte blokningspinde.
  • Hæft alle løse ender.

© 2021 Frankie Brown. Original titel Lace Waterfall. Kun til personlig brug. Må ikke bruges til undervisningsbrug uden tilladelse. Hverken opskrift eller færdigstrikket product må videresælges. Kontakt Frankie.

Oversat af Marianne Holmen med tilladelse. Translated with permission.

Se Forkortelsesliste | Se Rettelsesliste.

Kommentarer
Har du kommentarer til denne opskrift, kan du bruge formularen nedenfor.
Spørgsmål
Spørgsmål til en opskrift? Spørg Strikkeglads venner på Facebook.
Andre henvendelser
Har du henvendelser, som ikke drejer sig om opskriften, så brug venligst vores kontaktformular.

Skriv en kommentar